Artikler

Faglighed eller ideologi

ÅBENT BREV TIL FOLKETINGET – FAGLIGHED ELLER IDEOLOGI?

Kære folketingsmedlem

Der er ingen faglig eller videnskabelig begrundelse for forbud mod landbrugets anvendelse af godkendte pesticider i områder med indvinding af drikkevand.

Professor i miljøtoksikologi Nina Cedergreen, KU er helt enig. “Jeg får det dårligt, når politikerne lyver for danskerne om pesticider og drikkevandet, og jeg sover dårligt om natten”. Lyt til de to podcasts på JP og DR med Nina Cedergreen, hvor hun fortæller om pesticider, andre stoffer, politiske kravværdier, sundhedsfaglige grænseværdier, cocktaileffekter mv. https://www.facebook.com/share/p/1CgBfVnYTw/

Som Nina Cedergreen også nævner, er det på tide, at I politikere tager et opgør med den politisk vedtagne nultolerance (kravværdi) for pesticidrester i drikkevandet, der er flere tusinde gange lavere end den sundhedsfaglige grænseværdi der gælder for alle andre stoffer som f.eks. arsen og PFAS. Det vil spare milliarder til helt unødig rensning, fortynding og kassering af sundt grundvand.

Et nationalt sprøjteforbud på 160.000 ha landbrugsjord som foreslået vil være båret af ideologi og populisme – ikke faglighed. Og det bliver dyrt. Rigtig dyrt. Uden at det får nogen betydning for fremtidens drikkevand. Tværtimod fjerner I politikere med et forbud mod landbrugets pesticider fokus på de reelle trusler mod drikkevandet og årsager til sløjning af boringer i 20 år nemlig punktkildeforureninger, titusindvis af sivende losse- og fyldepladser, PFAS fra brand- og havskum, træbeskyttelse (DMS), totalukrudtsmidler (BAM), TFA i atmosfæren, jernbaner og veje.

Landmand Morten Sindholdt Sørensen, Ulsted har det fineste rene drikkevand med nitratindhold på 0,7 mg/l under sine marker, hvor det lokale vandværk henter drikkevand til borgerne. Vandværket kan ikke måle rester af de pesticider Morten og hans far har anvendt siden 1960´erne på gårdens marker. Alligevel har Aalborg Kommune givet Morten påbud mod at benytte pesticider og gødning på 40 ha af hans bedste landbrugsjord. Helt grotesk har Morten for nylig modtaget et brev fra Aalborg Kommune, der anbefaler ham at tage prøve af vandet fra sin egen vandboring pga. risiko for PFAS fra en nærliggende gammel fyldplads der ligger mellem Mortens marker og vandværkets boring. Landmanden får påbud, men fyldpladsen, der udgør en risiko for drikkevandet, gør kommunen ikke noget ved. https://www.facebook.com/share/p/1GGWbPrVN8

Hvad betyder fund? Biolog og tidligere ansvarlig for pesticider i Miljøstyrelsen Claus Hansen skriver her om fund og kravværdier for pesticider i drikkevandet. Se også Youtube filmen, hvor han fortæller, at vi skal slappe af omkring pesticider: https://www.facebook.com/share/p/18itpXpFmA

Lovligheden af et nationalt sprøjteforbud vil helt sikkert blive udfordret i retssystemet og ved EU-domstolen grundet manglende årsagssammenhæng – altså sammenhæng mellem det I politikere vil beskytte (grundvandet), og det I vil beskytte mod (landbrugets godkendte pesticider). Vores vurdering er, at et sprøjteforbud er ulovligt.

Snart skal du og dit parti træffe et valg i forhold til at beskytte fremtidens drikkevand. Valget står mellem ansvarlighed eller populisme. Faglighed eller ideologi. I det mindste skylder du dine vælgere at træffe en så vidtrækkende beslutning på oplyst grundlag.

Et forbud mod landbrugets godkendte pesticider for at beskytte grundvandet er båret af ideologi, manglende faglig viden eller begge dele. Med et forbud tilsidesætter I politikere både vores anerkendte forskere og Miljøstyrelsens medarbejderes evne til at godkende og overvåge landbrugets sprøjtemidler. Det er ikke en forkert præmis. Det er et faktum af et sprøjteforbud.

Foreningen for grundvandsbeskyttelse går ubetinget ind for beskyttelse af grundvandet – både i indsatsområder og BNBO. Men beskyttelsen skal være faglig, sammenhængende og systematisk.

Få mere faglig viden om grundvandet her:

Grundvandet har det rigtig godt, viser seneste Novana rapport https://www.facebook.com/share/p/1DCtRZxFb9/

Fordomme om landbrugets sprøjtemidler https://www.facebook.com/share/p/1ZUtDhQ4Dw/

Vidste du om pesticider? https://www.facebook.com/share/p/18PJsJaPfb/

Privates pesticider, biocider, gødning, træbeskyttelse, algerens og PFAS i grundvandet https://www.facebook.com/share/p/1CHtCpouiy/

Ingen faglig begrundelse for forbud mod glyphosat https://www.facebook.com/share/p/1AqLZajcSs/

Drikkevandet blev i den grad (mis)brugt i valgkampen https://www.facebook.com/share/p/1B1nYsESJm/

Må fagligheden og fornuften sejre https://www.facebook.com/share/p/1aaSVdtNDu/

Venlig hilsen

Faglig rådgiver Bente Andersen

Information Poul Bech Sørensen

FFGB er nu en uafhængig ngo

Siden 1. marts 2026 er Foreningen for Grundvansbeskyttelse en uafhænig ngo og er ikke længere tilknyttet organisationen Bæredygtig Landbrug. Vi har ingen vedtægter, bestyrelse, medlemmer eller økonomi

Foreningen drives frivilligt og ulønnet af faglig rådgiver cand agro Bente Andersen og informationsansvarlig Poul Bech Sørensen og andre frivillige der måtte have lyst til at bidrage til det vigtige informationsarbejde om grundvandet.

Foreningens formål er at udbrede faglig viden til den danske befolkning, politikere, vandværker og lodsejere om grundvandet heruder pesticider, andre stoffer, kravværdier, grænseværdier, nitrat, sundhed mv.

FFGB arbejder sammen med forskere på KU og AU og vores mål er sammenhængende beskyttelse af grundvandet i indsatsområder og BNBO. 

Juridiske forhold om grundvandet herunder BNBO, indsatsplaner mv. er fortsat i regi af Bæredygtigt Landbrug.