Forfatter: jyskit

– Jeres symbolpolitik er gennemskuet!

Af Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Vi har i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse med skam læst indlæg fra miljø- og klimaordfører for SF, Signe Munk, der flere steder i pressen forsøger sig med et opråb omkring rent drikkevand i Danmark.
Delkonklusion efter at have læst blot få linjer: vi bliver så trætte!
Ikke trætte af – igen – at være nødt til at formidle sandheden og virkeligheden omkring vores drikkevand, men trætte af den tilsyneladende enorme uvidenhed, der gennemsyrer endnu ét af regeringens støttepartier.
Munks i øvrigt meget korte indlæg vidner da også om total mangel på indsigt og hvad værre er – viljen til dette. Det leder faktisk mest af alt tankerne tilbage til dengang, man skulle skrive en skolestil og ikke havde så stor erfaring med at indsamle alle data på et område.

Og lige præcis på dét stadie parkerer vi Munks indlæg!

For hvor er det dog beskæmmende at opleve et folketingsmedlem – ovenikøbet en miljø- og klimaordfører, der burde have til fornemmeste opgave at kende alle detaljer om eksempelvis drikkevand – være fortalskvinde for så åbenlys symbolpolitik og endnu engang udskamme landbruget, som den store synder for sprøjtegifte i drikkevandet.

Faktum er, at vi i Danmark har intet mindre end Europas skrappeste afprøvningssystem og godkendelsessystem for pesticider, der må anvendes på dyrkningsfladen i landbruget.

Faktum er derudover, at de godkendte pesticider anvendt på dyrkningsfladen ikke udgør en trussel mod drikkevandet.

Ikke én eneste af i alt 97 sløjfede drikkevandsboringer er de sidste 20 år sløjfet på grund af dyrkning i landbruget.

Ikke èn! Det kan vi dokumentere, fordi vi har fået lavet analyser af samtlige sløjfede drikkevandsboringer.

Synderen er de såkaldte punktkilder såsom gamle lossepladser, vaskepladser og industrigrunde.

Helt frem til 1975 var anbefalingen fra myndighederne vedrørende bortskaffelse af pesticidrester slet og ret at grave et hul i jorden. Private parceller har ligeledes bidraget til ”festen” ved brug af ukrudtsmidler, maling med mere.

Det er alle disse punktkildeforureninger, der hævner sig på miljøet i dag, hvor reglerne heldigvis er ændret.

Derfor er det et kæmpe falsum og et kæmpe problem, at bilde danskerne ind, at de får rent drikkevand ved at forbyde landmænd at sprøjte med pesticider.

Så til Signe Munk står kun tilbage at sige:

”At være bevidst om, at man ikke kender sandheden, er et stort skridt på vej mod visdom”

                                                                                                                                                      Benjamin Franklin

Af Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Vi har formidlet det gang på gang. Der er så mange ubekendte faktorer i en forhandling om såkaldt frivillige aftaler i BNBO. Så stor en økonomisk usikkerhed forbundet hermed.
Området bærer i det hele taget præg af usikkerhed og manglende gennemsigtighed.
I vores daglige dialog med landmænd, hører vi om disse forhandlinger med kommuner som bestemt ikke foregår på et for landmanden fuldt oplyst grundlag. Kommunerne forsøger at lokke med et økonomisk incitament, men hvad den enkelte landmand reelt får ud af at bukke under for presset og sige ja, forbliver anonymt. Således kan ingen vide, om man bliver ringere stillet end naboejendommen, hvilket er markant afvigende fra reglerne om ekspropriation i alle andre henseender.
Udover et økonomisk pres bruger både kommuner og vandværker stokkemetoder overfor landmænd i forsøget på overtalelse: ”Hvis ikke I indgår frivillige aftaler, bliver det sandsynligvis en dårligere aftale, I kan indgå”.

I et debatindlæg i weekendudgaven af Effektivt Landbrug opfordrer bestyrelsesmedlem i L&F Centrovice, Carsten Hedegaard alligevel – i strid med sund fornuft – landets lodsejere til indgåelse af såkaldt frivillige BNBO-aftaler.
Opfordringen sendes også direkte til 160 medlemmer i L&F Centrovice.
Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse iler derfor med nærværende modsvar og folkeoplysning til alle landets lodsejere:
Hold jer langt væk fra at indgå frivillige aftaler!

Hedegaard afslutter sit indlæg i EL med at tilbyde assistance fra Centrovice.

Derfor, Carsten Hedegaard, spørger vi dig direkte:

– Vil du personligt, eller vil Centrovice garantere, at kompensationen, hvis man vælger at indgå en frivillig aftale, er skattefri ?

– Vil du personligt, eller vil Centrovice garantere, at en frivillig aftale ikke udgør ulovlig statsstøtte ?

– Er råd og bistand vedrørende de frivillige aftaler gratis ? Og hvis ikke, hvor mange rådgiverkroner budgetterer du og Centrovice med, at der kommer i kassen på frivillige aftaler ?

– Er du selv berørt? Eller har du blot en teoretisk tilgang til problemet ? 

– Ved du, at der er BNBO’er på vej på 300 meter i diameter ?

– Ved du, at Egedal sagen, som nu er opgivet af L&F, betyder, at der slet ikke er et geografisk maksimum for BNBO ?

Det vil klæde dig at kaste lys over alle disse punkter, inden kasseapparatet ringer hos Centrovice.

Af Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

I BNBO og indsatsplaner er der mindst tre altoverskyggende problemstillinger:

For det første er dem, man som lodsejer forhandler med ikke uvildige. Det vil sige, at ”armslængde” princippet på ingen måde er overholdt.

For det andet er de ikke professionelle, for ofte er det en bestyrelse fra det enkelte vandværk eller embedsmænd i kommunens forvaltning der sidder på den anden side af bordet.

For det tredje lokkes lodsejere med, at de ved frivillige aftaler kan lave individuelle lukrative aftaler, hvilket må tolkes som en forhandling på et ikke fuldt oplyst grundlag.

Hele håndteringen af BNBO og indsatsplanområdet emmer af uigennemsigtighed og frivillig tvang, og det er helt tydeligt, at øvrigheden går til opgaven med mangel på respekt for hvad, der ellers er kutyme, når det handler om håndteringen af ejendomsrettens ukrænkelighed.

Vi har i Danmark en århundrede lang tradition for, at man går til indskrænkninger af ejendomsretten med den allerstørste respekt. Så dét at opleve, at staten via bl.a. et hyrdebrev tilskynder kommuner og vandværker til at sætte gang i indgåelse af frivillige aftaler omkring noget så vigtigt som indskrænkning af ejendomsretten, på dyrkede arealer i Danmark på op til 650.000 hektar, er simpelthen en fuldkommen bizar fremgangsmåde.

Et klart brud på vores helt faste system, som bruges i alle andre sammenhænge, når man i almenvældets interesse ønsker at lave rådighedsindskrænkninger.

I det danske system findes jo netop Taksationskommissionen bestående af kyndige og uvildige personer, der på baggrund af et fuldt oplyst grundlag fremkommer med en konkret vurdering i forbindelse med en ekspropriation. Er man som lodsejer ikke tilfreds, kan en afgørelse appelleres til Overtaksationskommissionen. Alle afgørelser ved ekspropriation er offentligt tilgængelige, hvorimod frivillige aftaler i BNBO og indsatsplaner tilsyneladende er omfattet af anonymitet og manglende gennemsigtighed.

Aldrig før har vi oplevet, at Folketinget tilskynder til indgåelse af frivillige aftaler – individuelle aftaler. I Sønderjylland går en landmand rundt og fortæller, at han har lavet en rigtig god aftale med Sønderborg Kommune, men ingen må se hvad, den indeholder.

Denne landmand er på ingen måde repræsentativ for landbruget og bliver det heller ikke i vores øjne. Der må og skal være gennemsigtighed i BNBO og indsatsplaner, således at ingen er ringere stillet end naboen. Alt andet er både moralsk forkasteligt og retsstridigt.

Landmænd forsøges overtalt til frivillige aftaler helt uden at vide, hvor meget de bliver tørret eller frarøvet værdier. De mødes af myndighederne med retorikken ”Hvis ikke du tager imod dét, vi tilbyder dig her og nu, så går det dig meget værre”.

Hvorfor skal landbruget finde sig i at blive påduttet såkaldt frivillige aftaler, hvor alle forvaltningsretlige beskyttelsesregler er sat ud af kraft og klagemuligheder er ikke eksisterende, når alle andre dele af samfundet, f.eks. ved etablering af den tredje Limfjordsforbindelse er sikret lige vilkår ?

Lighed for loven er ikke til diskussion.

Vores retssamfund er funderet på lighed for loven, og dette bør vi som lodsejere til enhver tid kunne stole på.

Det er utilstedeligt, at myndighederne ufortrødent kører videre med indgåelse af såkaldte frivillige aftaler om noget så vigtigt som rådighedsindskrænkninger af ejendomsretten, mens Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse fører sagen ved domstolene.