Forfatter: jyskit

BG´s fagchef: Der er intet fagligt belæg for at reducere landbrugets dyrkningsflade.

Agronom og fagchef i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG), Bente Andersen fastslår, at der intet fagligt belæg er for at reducere landbrugets dyrkningsflade med BNBO, indsatsplaner og overdrevne krav om efterafgrøder.
”Dansk Planteproduktion er klima- og miljøvenligt. Det er faglig selvmodsigelse at udflytte produktion af hensyn til klima. Fødevarer produceres ikke skånsommere i andrelande. Tværtimod. Dansk landbrugs dyrkningsflade bør derfor – ikke indskrænkes, og dansk fødevareproduktion er fagligt i den absolutte verdenselite. Det savner derfor fagligt mening at flytte produktionen til andre lande”, udtaler hun.

Ifølge fagchefen viser forskningen, at dansk landbrugs kvælstof-udledning på lerjorder er på niveau med eller under udledning fra urørte skove på lerjord, som f.eks. den urørte Suserup skov.
Det savner derfor faglig systematik og sammenhæng og dermed mening at kræve af landbruget, at dets udledning skal være lavere end naturens helt egen. 

Landbrugets lette brug af planteværn reducerer desuden, ifølge fagchefen, traktortimerne væsentligt ligesom det sikrer høje stabile afgrøde udbytter. Det savner derfor ifølge hende mening fagligt set at flytte produktionen til lande, hvor Co2 udledningerne er højere per tons sunde fødevarer end i Danmark.

Fagchefens udtalelser falder i forlængelse af, at foreningens formand, Ulrik Lunden, for nylig kunne afsløre, at dyrkningsfladen er uskyldigt dømt. Det er stoffer fra uuddannede og uøvede private hænder, vandværksarealer, DSB-arealer, lossepladser m.fl., der er skyld i sløjfning af danske drikkevandsboringer over de seneste 20 år. Desuden mistænkes punktkilder i form af affaldsdepoter.

“Den nye viden bekræfter os i, at det ikke er stoffer fra brug på landbrugets dyrkningsflade, som fører til sløjfninger af drikkevandsboringer. Landbrugets lette brug af planteværn reducerer klimaaftrykket maksimalt. Hvis den samme mængde fødevarer blev produceret i andre lande, ville både miljø- og klimaaftrykket være højere, og det ville være meget ulogisk at insistere på. Klimaet kender som bekendt ingen grænser, så f.eks. en mindre klimavenlig polsk produktion vil også påvirke klimaet i Danmark. Igen er det ulogisk og ufagligt at fokusere på forholdene isoleret i Danmark.

Så hverken når vi ser på kvælstof-udvaskning eller på brugen af kontrollerede mængder pesticider på dyrkningsfladen, vil naturen få gavn af en produktionsflytning. Alt tyder på, at dansk landbrug i dag sætter det lavest mulige miljø- og klimaaftryk”.

BG har i 2019 anlagt sag mod staten med påstand om, at regler om indsatsplanlægning er retsstridig. Søgsmålet under faglig ledelse af Bente Andersen, der bistås af LandboSyd er anlagt af advokatfirmaet Sønderby Legal med afsæt bl.a. i EU-rettens opstilling af kravet om sammenhæng og systematik som betingelse for reguleringens lovlighed.

(Artiklen linker til Effektivt Landbrug)
Formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse kommer med klokkeklar melding omkring ufaglige og uretmæssige beskyldninger mod landbruget i sagen om BNBO og indsatsplaner.

”Vi vil beholde vores dyrkningsret”, udtaler formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG) Ulrik Lunden. ”Vi vil hverken frivillig tvang eller rendyrket tvang”. Anledningen er, at det nu er kommet frem, at dyrkningsretten i landbruget er dømt med urette, således som fagchef i BG, agronom Bente Andersen fornylig har afsløret.

”Vi vil naturligvis ikke finde os i en ufaglig regulering. Vi står i foreningen op for dyrkningsretten, og vil hverken under pres eller afvikles ligesom minkene. Langt hovedparten af lukkede boringer som følge af forurening skyldes andre forhold end landbrugets brug af pesticider på dyrkningsfladen. Og de ganske få landbrugsrelaterede lukninger af boringer – hvis de overhovedet findes – kan stamme fra titusindvis af punktkilder, såsom lossepladser eller vaskepladser, som man tilbage i tiden så anderledes på end i dag. Myndighederne peger i flere rapporter selv på punktkilder som årsag. Men sammenhængen undersøges ikke. Det er helt uacceptabelt. Man burde have gjort sig den ulejlighed at sammenholde de lovpligtige sprøjtemanualer med målinger. Ikke engang dét har man gjort. Man har kun efterforsket for at få dyrkningsfladen dømt – ikke for det modsatte”, fortsætter Ulrik Lunden.

“Når et statsejet Giftnævn så sent som i 1975 anbefaler, at man bortskaffer sprøjterester ved at grave et hul i jorden, er det rent ud sagt helt ved siden af skiven, at ville påberåbe sig nogle ganske få målinger for at tage dyrkningsretten fra os uden at undersøge, om målingerne stammer fra 25.000 eller endnu flere punktkilder. Vi vil ikke have dyrkningsfladen dømt af handlinger, som var lovlige dengang”, slutter BG-formanden.

Det sidste ord er ikke sagt i denne sag, og BG afventer den igangsatte sag mod staten, hvor foreningen sammen med advokat Hans Sønderby, som er specialist i EU-ret vil tage kampen op mod dette retsstridige indgreb mod landbruget.