I en tid hvor corona pandemien stadig fylder det meste i vores noget indskrænkede dagligdag, er der ingen grund til at opsøge flere deprimerende informationer.

Særligt ikke informationer, som ikke har hold i virkeligheden, men gang på gang bæres frem som en skræmmehistorie for befolkningen.

Det er den tilsyneladende uendelige historie om vores drikkevand.

Af formand Ulrik Lunden og fagchef Bente Andersen, Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Forkerte oplysninger
Formanden for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding retter i et debatindlæg fornylig i dagspressen en slet skjult kritik mod landbruget for brug af sprøjtegifte på landbrugsjorden. Det står endda også højt og tydeligt på DN´s hjemmeside.

Vi kan blive enige så langt som at vores drikkevand er en helt unik ressource i Danmark, men herefter stopper festen!

Når det kommer til grundvandets – og i forlængelse af dette, drikkevandets – reelle tilstand i Danmark ser vi os nødsaget til i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse at formidle den sande historie og gøre op med det skræmmebillede mod landbruget der males af DN.

På deres hjemmeside står der blandt andet at ”…målinger fra 2016 viser nemlig, at der var rester af sprøjtegift i mindst hver fjerde drikkevandsboring…”

Reumert Gjerding og DN er ganske enkelt ikke opdateret!

Synderen er…
Ikke én eneste af de 97 sløjfede drikkevandsboringer de sidste 20 år er lukket pga. landbruget.
Vi har analyseret manualerne for sløjfningerne og studeret boringernes prøveresultater.
Resultatet kan ses på figur 1 herunder:

Figur 1: Sløjfninger af drikkevandsboringer fordelt på stoffer

Som det ses på figuren er det i altoverskyggende grad stoffet BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra produkter som er anvendt af vandværker og af forbrugerne som plænerens der er hovedårsagen til sløjfninger af drikkevandsboringer i Danmark.

En gennemgang af de bagvedliggende data fra Jupiterdatabasen viser at i alt 86 boringer er lukket på grund af BAM.

De resterende 11 er alle sløjfninger pga. såkaldte punktkilder såsom vaskepladser, lossepladser og det offentliges, industriens og privates brug af sprøjtemidler.

Dyrkningsfladen i landbruget er uden skyld. De godkendte pesticider har forinden anvendelse været igennem det skrappeste godkendelsessystem i EU – det danske.

Således er det et helt ubegrundet og ufagligt indgreb at dømme danske landbrugsbedrifter for de forureninger, som ikke blot vandværker men også punktkilder har medført.

I Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse insisterer vi på en fagligt og juridisk korrekt regulering af dansk landbrug.

Vores hjertesag er netop beskyttelse af grundvandet – deraf vores navn!

L&F´s næstformand Thor Gunnar Kofoed forsøger i Maskinbladet d. 27.1., desværre uden held, at imødegå udtalelser fra Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse om BNBO aftaler.

Af Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Det der står tilbage fra at læse L&F´s næstformand Kofoeds indlæg mod min forening er, at vi i BG  har fuldkommen ret i det vi siger: frivillige aftaler er potentielle fælder for landmanden. Han risikerer skattepligt og endda tilbagebetaling i det tilfælde erstatningen har karakter af statsstøtte. Landmanden kan sågar blive fodret med sin egen hale, forstået således, at man kommer til at betale sin egen erstatning via stigende vandpriser. Det havde klædt næstformand Kofoed at forholde sig til den virkelighed og erkende det åbent, i stedet for at gå udenom den varme grød ved ikke specifikt at forholde sig til vore faglige og juridiske argumenter – enten fordi sandheden som bekendt kan være ilde hørt – alternativt fordi Kofoed ikke har sat sig ind i vores juridiske spor, som er fuldstændig magen til andre juridiske sejre til glæde og gavn for danske landmænd, som er skabt uden L&F´s medvirken.

Så kære L&F – lad os nu bare få sandheden frem, så landmænd og befolkning selv kan vurdere:

Reguleringen med BNBO og indsatsplaner er helt og aldeles ufaglig. Der mangler sammenhæng og systematik, så lovgivningen er helt enkelt retsstridig. Selvfølgelig kan man ikke tage dyrkningsretten fra landmanden og så lade ådalen oversvømme med tungmetaller og kvælstof fra kloakvand på én og samme tid. Alligevel foretrækker Kofoed og L&F at please et politisk flertal.

Lad os nu bare få sandheden frem, Kofoed!

Vi i BG forholder os til virkeligheden. Vi kommer ikke til at lægge os ned og overgive os uden kamp. Det er netop derfor vi stævner staten for ulovlige BNBO og indsatsplaner. Til gavn for danske landmænd. Og lad os bare få sandheden frem.

Ved at lave en såkaldt frivillig aftale ved man ikke, hvad naboen modtager, og man har ikke krav på at blive stillet ligesom ham, når man opdager det. Selve forhandlingen foregår ”i juridisk mørke”, hvor man er uvidende om, at det sker, mens man bliver tørret. Man kan heller ikke fortryde, når først pennen er sat til papiret. Selv, når vi har vundet uden L&F`s hjælp – som det er sket så ofte før – kan man ikke få sin ret, hvis man har ladet sig besnakke til at skrive under.

Vi bruger i BG retssagssporet til at tvinge viden frem og resultater igennem til fordel for danske landmænd. Vi gør det på samme måde som andre. Vi har kigget os omkring og konstateret, at landbruget – uden L&F`s hjælp har trukket det juridiske sværd en lang række gange, og har derigennem skaffet sig fuld målopfyldelse. F.eks. er Danske Svineproducenter de eneste, som har vundet over det danske justitsministerium og fået retsstridige regler underkendt. Vi ser også på andre vigtige retsopgør om gødningsnormer, grødeskæringsinstruks, randzoner, reduceret grødeskæring som indsatskrav i vandplanerne mfl.

Landmændene er landet helskindet og fornuftigt på benene. Igen og igen.

Lad os nu også få retsfakta på bordet også i denne sag, Kofoed!

Retssagssporet er sidste udvej. Over 640.000 hektarer er “legalt brændemærket” som kommende indsatsplanområde. Ejendomme taber værdi alt imens L&F opfordrer os til at lægge hovedet i løkken og selv stramme rebet.

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse insisterer på fagligt og juridisk korrekt regulering. Vi har for nylig afsløret, at dansk landbrugs regelrette pesticidanvendelse på dyrkningsfladen, ikke er skyld i én eneste sløjfning af drikkevandsboringer. Der er lukket 96, men ingen pga. sprøjtning på dyrkningsfladen. Så skytset skal rettes mod rammevilkårene. Det er den faglighed som BG tvinger frem i sit retssagsspor – i stedet for, som L&F at håbe, at det nok driver over, hvis bare vi giver modstanderne, hvad de forlanger.

Læserbrev/kommentar

Landbrug & Fødevarer er på gale veje, når de opfordrer landmænd til at indgå frivillige BNBO-aftaler. Det bliver ikke mere rigtigt af, at daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i et såkaldt hyrdebrev til kommunerne opfordrede til at indgå aftaler, skriver formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden. Det vækker minder om dét, vi oplevede fra Grøn Vækst, når Landbrug & Fødevarer vil forsøge at sikre en borgerlig regering, koste hvad det vil for danske landmandsfamilier.   

Landbrug & Fødevarer (L&F) taler med to tunger i denne sag, hvilket sætter erhvervet i en position, hvor de agerer som dikkende lammehaler for den til enhver tid siddende borgerlige regering. På den ene side skriver viceformand i L&F i Landbrugsavisen den 16. januar helt tydeligt, hvad den seneste forskning og overvågning af vore drikkevandsressourcer viser:

”Miljøstyrelsens faglige vurdering på baggrund af den nye VAP-rapport om grundvandet er helt klar. Der er ikke anledning til ændringer i de aktuelle danske godkendelser af pesticider. Derfor er det ærgerligt, at nogle politikere spiller på følelser og skaber uberettiget frygt”, skriver viceformand i L&F Thor Gunnar Kofoed i en kommentar.

– Men hvad hjælper det, når Thor Gunnar Kofoeds egen organisation højlydt og med stor kraft opfordrer til at indgå frivillige BNBO-aftaler med kommunerne uden faglig begrundelse eller hjemmel?

Formanden for Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG), Ulrik Lunden, påpeger det urimelige og irrationelle i, at landbrugets egne organisationer aktivt medvirker til disse krænkelser på brud på grundlovens §73 om ejendomsrettens ukrænkelighed og dermed deres egen mulighed for lovlydig erhvervsudøvelse.

De såkaldt frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner på BNBO’er risikerer desuden at blive en alvorlig fælde for den landmand, som hopper i. Som Seges har påpeget, er kompensationen som udgangspunkt skattepligtig. Dét, der er tilbage efter skat, ædes op af stigende vandpriser, da kompensationen sandsynligvis vil blive finansieret over vandprisen, og derudover er der risiko for at få en regning fra EU, for hvis man endelig har modtaget en lukrativ betaling, udgør den ulovlig statsstøtte.

Det er dermed ikke engang sikkert, at en kommune, der i stor kærlighed til sine egne borgere, sikrer en ordentlig erstatning til BNBO-landmanden, må få lov til det.

Derved medvirker L&F til – med fuldt åbne øjne – at tilsidesætte grundlovens bestemmelser og for altid at reducere muligheden for klima- og miljøvenlig fødevareproduktion til fremtidens befolkninger på disse arealer. Alt sammen med en usammenhængende – faglig og videnskabelig set – ubegrundet stemningspræget eventyrfortælling.

Når man holder Ellemann´s hyrdebrev op imod den måde hvorpå L&F har ageret i denne sag, vækker det grimme minder.

Det minder til forveksling om tiden, hvor L&F bakkede fuldt og helt op om Grøn Vækst. Det gjorde L&F for at hjælpe til med at skabe en grøn profil for Venstre, som skulle sikre Anders Fogh regeringsmagten.

Det tyder på, at L&F´s ageren i denne sag har haft til formål at skabe mindst mulige problemer for Venstre og samtidig vise en ”grønnere” profil, således at Ellemann og co. ikke blev skudt i skoene, at man var i lommen på Dansk Landbrug og ligeglad med vandmiljøet.

At det vitterlig forholder sig sådan tyder det på, når man ser Landbrugsavisen den 16. januar. Først frikender Thor Gunnar Kofoed landbruget og så på side 7 opfordrer chefkonsulent, L & F, Søren Thorndal til at indgå frivillige aftaler. Den 21. januar kan man læse en hovedrystende historie i Maskinbladet, hvor en landmand godt hjulpet på vej af Sagro skal levere vand til Varde By. Landmænd før ham har ved konventionel dyrkning af jorden sikret rent vand, men nu skal marken så gennembores ved etablering af drikkevandsboringer, der skal forsyne Varde By med vand, og den mangeårige konventionelle dyrkning skal stoppes.

Hvorfor lave om på noget, som har beskyttet grundvandet godt?