Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse udvider sit retssags-spor mod staten til at omfatte kommunernes i praksis ubegrænsede adgang til at indføre dyrkningsrestriktioner på såkaldt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), oplyser oplyser foreningen, som vil fremskynde retssagen.
AF HENNING K. ANDERSEN

BNBO-bestemmelserne er i strid med grundloven og EU-retten. Det mener Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG.)
Foreningen udvider nu sin retssag mod staten i sagen om de boringsnære beskyttelsesområder til også at omfatte det aspekt, at kommunerne har noget nær ubegrænset adgang til at indføre dyrkningsrestriktioner over store arealer, der er omfattet af BNBO. Ifølge BG går det nemlig imod den private ejendomsret.

Det er af helt afgørende betydning for dansk landbrug at stå vagt om den private ejendomsret, når den som her er truet, siger Ulrik Lunden og uddyber: I København har man for længst måttet opgive at drikke eget grundvand som følge af den forurening, som skabes i byerne. Nu har man så centralt besluttet at lade kommunerne inddrage landbrugsjorden for at kompensere for det vand, de selv har svinet til. Efter BG’s vurdering er det byerne selv, som skal rydde op efter sig og sikre sig rent drikkevand ifølge det EU-retlige »forureneren-betaler-princip«. I hvert fald skal staten holde sig fra at hindre landmændenes fødevareproduktion, siger formand for Bæredygtig Grundvandbeskyttelse,
Ulrik Lunden.

Intet fagligt belæg

Han slår fast, at der ikke er noget fagligt belæg for at pålægge landmænd dyrkningsrestriktioner. Under dansk landbrugsjord dannes hvert år tilstrækkeligt med grundvand helt uden spor af landbrugspesticider, som kan dække 200 millioner menneskers behov for drikkevand. Vi tager den lige igen – fri som i helt fri for spor af landbrugspesticider, siger BG-formanden. Det er takket være dansk landbrugs professionelle dyrkningsmetoder og myndighedernes effektive godkendelsessystem, at vi har rent drikkevand i rigelige mængder på landet i modsætning til i byerne. På landet var man stolt af at kunne hjælpe byerne, da byerne ikke længere kunne hjælpe sig selv. Men i dag føler mange landmænd sig godt og grundigt »bondefanget«.

En selvmodsigelse

Ifølge formanden er det en retsstridig selvmodsigelse, at landmændene fratages deres dyrkningsfrihed for at bruge N i fremstilling af fødevarer, når kommunerne kan udlede milliarder af urenset spildevand og dermed N direkte ud i marine miljøer. Vi vil ikke betale prisen for, at staten ikke vil pålægge kommunerne at standse deres spildevandsudledninger, fastslår formanden. I begyndelsen var BNBO ikke nogen stor trussel mod det professionelle dansk landbrug. Men med en ændring af lovgivningen begyndte nogle kommuner at prøve med stadigt større arealer

L&F smed håndklædet i ringen

I foråret smed Landbrug & Fødevarer ifølge Bæredygtig Grundvandsbekyttelse håndklædet i ringen og anerkendte dermed sit definitive nederlag i den såkaldte Egedal-sag. Det store problem i sagen var, at kommunen og klagenævnet accepterede et kæmpe område. Ved at kaste håndklædet i ringen anerkendte Landbrug & Fødevarer ifølge BG, at kommunen var i sin gode ret til at gøre det, man gjorde. I BG er vi som sådan ikke overrasket over, at Egedal-sagen var udsigtsløs sådan som den var anlagt. For den var anlagt imod kommunen, som kunne forsvare sig med det alt for vide hjemmelsgrundlag som staten har givet den. Foreningen BG anlægger derfor konsekvent sine retssager mod staten. Foreningens indsigelser går på hjemmelsgrundlaget – ikke på den enkelte kommunes benyttelse heraf, siger Ulrik Lunden. Ifølge foreningen haster det med at komme i gang med næste kapitel. Det kan kun gå for langsomt. Den har derfor anmodet sin advokat, Hans Sønderby Christensen, partner i Sønderby Legal, om at fremskynde og opprioritere udvidelsen af retssagen, som vil ske indenfor få uger.

• 

henning@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 20 96 66

Gefionformand efter kritik: Der er større ting at kæmpe for

• 

Det politiske landskab gør det svært at komme igennem med logik i BNBO-sagerne, og det handler om at undgå det værste af to onder, siger formand for Gefion, Torben Hansen.

BNBO

AF HENNING K. ANDERSEN

Landbrug & Fødevarers ageren i Egedal-sagen får i dag skarp kritik af landsforenningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (se forrige side red.) BG-formand Ulrik Lunden mener, at L&F fejlagtigt har kastet håndklædet i ringen. Men det er et udslag af den politiske virkelighed, der til en vis grad handler om at begrænse en skade, der alligevel på et senere tidspunkt ville ske, svarer formanden for Gefion samt medlem af primærbestyrelsen i L&F, Torben Hansen, på kritikken. Vi må anerkende, at der er et politisk flertal om det. Jeg tror, det var i seneste folketingssamling, det blev vedtaget af samtlige partier. Minus Alternativet og Enhedslisten, som ikke stemte for, fordi de ville gå endnu videre, siger Torben Hansen. Han er på sin vis enig med BG i, at BNBO-bestemmelserne ikke har bund i noget fagligt. Det, der er at sige om BNBO-sagerne og lovgivningen, er, at det jo er et rent politisk initiativ, som er taget, der ikke har noget med faglighed at gøre, og som overskrider enhver form for proportionalitet, siger Torben Hansen.

Værre ting på tegnebordet

Det hører med til historien, at der var ting på tegnebordet, der ville være endnu værre for landmændene i reguleringen af BNBO-området, siger Torben Hansen. Ting man på ingen måde vil kunne acceptere. Det kunne være at lave en erstatningsfri regulering i forhold til pesticiderne. Ligesom der står om afstand til vandløb, så kan man jo skrive på etiketter på op mod 90 procent af plantebeskyttelsesmidler, at »Dette middel må ikke bruges i BNBO-områder«. Så er det en generel regulering uden erstatning, siger han og fortsætter:

Man kunne også vælge at bruge Fødevarevareøkonomisk Instituts beregning til at sige, at erstatningen for at have et BNBO-omåde, hvor man måtte bruge pesticider, var på mellem 800 og 1200 kroner pr. hektar, for at få et område på 1, 2. 5 eller 10 hektar. Så kunne man få en erstatning på 8000 kroner mod til gengæld ikke at måtte bruge det område til dyrkning. Og det kunne jeg slet ikke leve med som landmand som udgangspunkt. Derfor vil det ifølge Gefion-formanden være et mindre onde at lave frivillige aftaler.

Hvis man som landmand har et BNBO-område, kunne der være fornuft i at indlede forhandlinger med vandværket eller kommunen, og med udgangspunkt i loven, at få fuld erstatning. En erstatning for samtlige de rådighedsindskrænkninger, der måtte komme på bedriften, og arbejde med andre muligheder end bare at sige, at jorden skal tages ud af drift.

Kunne true halvdelen af al landbrugsjord

Torben Hansen erkender, at det er slemt nok for landmænd at skulle acceptere en ordning omkring de 9000 hektar BNBO-områder. Men i værste fald ville en yderligere regulering kunne true selve erhvervet. Den helt store fare er jo i forhold til miljøbeskyttelsesloven omkring indsatsplanlægning. Det er helt afgørende, at der ikke sker det, at man sætter lighedstegn mellem de nitratfølsomme indsatsområder, som er på 738.000 hektar og BNBO-områderne, siger Torben Hansen.

Samtidig er der også kommuner, der kunne finde på at tage de grundvandsdannende områder på 50-100 år ind under bestemmelserne. Så betyder det, at halvdelen af den danske landbrugsjord pludselig bliver berørt af en yderligere regulering. Og det er der, den får med den helt store hammer, både fra Gefions, men også fra Landbrug & Fødevarers side, siger han.

Bonnesen stiller spildevandsspørgsmål til Wermelin

I forbindelse med afsløringen, om at der udledes urenset spildevand ud i Limfjorden svarende til fem kubikmeter pr. næse årligt fra Vesthimmerlands Kommune, vil Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen have et klart svar fra miljøminister Lea Wermelin (S.)

AF ALEXANDER DORNWIRTH

I artiklen »Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden« lød det forleden, at en række landboforeninger – LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord – vil have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne. Det vil de, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i Limfjorden. Der løber cirka fem kubikmeter urenset kloakvand pr. borger ud i Limfjorden om året fra Vesthimmerlands Kommune. Det siger kommunens egne tal, viser undersøgelsen foretaget af landboforeningerne. Med lidt over 37.000 borgere er det knap 174.000 kubikmeter i alt. Der løber desuden også urenset spildevand i fjorden fra nogle af de ti andre kommuner, der har kyst mod farvandet. I den forbindelse har landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) stillet følgende spørgsmål: »Vil ministeren redegøre for, hvor meget kommunerne omkring Limfjorden udleder af spildevand (både renset spildevand, urenset spildevand samt registrerede og skønnede overløb), af næringsstoffer (kvælstof, fosfor m.m.) og andre stoffer (herunder forskellige kemistoffer), og vil ministeren redegøre for, hvordan det påvirker vandmiljøet i Limfjorden i sammenligning med landbrugets udledning. (…) Vil ministeren desuden redegøre for Limfjordens vandmiljøtilstand, herunder de forskelle der kan være forskellige steder i Limfjorden?«

• 

Kommunale udledningstal leverer EU-retlig argumentation til retsopgør mod staten om lovligheden af de kommunale indsatsplaner og BNBO’er

Kære lodsejer
L&F har valgt at opgive deres sag mod Egedal Kommune, som omhandler lovlighed af et BNBO område på 67 ha. Begrundelsen er, at siden de anlagde sagen har Folketinget gjort det ulovligt at sprøjte i BNBO områder. 

Det får ikke os i BG til at skifte kurs. Tværtimod er vi ikke overraskede. Vi har fra begyndelsen, på råd fra vor advokat, valgt at anlægge sag mod staten, fordi det er selve regelgrundlaget som vi mener er ulovligt, og kun ved at få det tilsidesat i sin helhed kan vi opnå at få problemet løst. Vor advokat vurderer, at regelgrundlaget både for BNBO og indsatsplaner er så fordelagtigt udformet set med kommunernes miljøafdelingers øjne, at vi landmænd kun i meget få sagsanlæg mod kommunerne vil kunne opnå et positivt resultat. Så L&F’s beslutning var nærmest ventet.

Retssager om vore rammevilkår, ja om selve vort erhvervs eksistens baseret på EU-ret og faglighed er som vi alle ved blevet dagligdag siden vi ikke kan samle 90 mandater i Folketinget. Når det så er sagt, er det naturligvis forfærdelig ærgerligt, at L&F når frem til deres konklusion, for det er i sig selv frustrerende for os landmænd, at der overhovedet skal anlægges sager – og at de må opgives. Vi undrer os over begrundelsen. Ikke fordi vi har et ønske om at gå L&F i bedene, men fordi vi er bedrøvede over at begrundelsen meldes ud så bastant som det sker. Folketingets beslutning om sprøjteforbud berører næppe lovligheden af de enkelte BNBO’er. For kommunerne må, ifølge vor advokat, individuelt stå på mål for deres beslutninger ud fra, hvilket grundlag, de selv havde frembragt og som forelå på udpegningstidspunktet. 

Men selv, hvis L&F er af den oprigtige overbevisning, og det må vi både håbe og stole på er tilfældet, at Folketingets efterfølgende indgreb giver Egedal kommune juridisk afgørende vind i sejlene, må vi undre os over, at L&F er så ihærdige med at overbevise os alle – og dermed også landmændenes kommunale modparter – om at alt er tabt. For den selvsamme begrundelse vil nemlig ifølge vor advokat med lethed kunne bruges af andre kommuner. Eller sagt med andre ord lægger L&F “gift” ud for de landmænd, som på egen hånd måtte ønske at udfordre deres egen kommune på lovligheden af kommunernes udpegning.

Om der er et formål med L&F’s ihærdige markedsføring af begrundelsen for at opgive sin sag, og hvad den går ud på – bortset fra at overbevise os alle – og dermed også kommunerne – om, at landmændene som L&F repræsenterer, står til at tabe og derfor lige så godt kan kapitulere, skal vi lade være usagt, men særlig gennemtænkt på konsekvenssiden virker det ikke – set med vore briller.

L&F’s beslutning efterlader nemlig dansk landbrug med et juridisk tomrum, som kan få konsekvenser som vi nødvendigvis må imødegå. Vi frygter, at andre kommuner, som udefra betragter Bæredygtig Grundvandsbeskyttelses ihærdige indsats imod de meget større indsatsplaner, og som kan mærke hvilken vej vinden blæser når vores faglighed og juraen går hånd i hånd, lader sig friste til at flytte fokus fra indsatsplaner over på BNBO, og således vil forsøge at udpege lignende store områder. Vi overvejer derfor, om vi allerede nu – for at hindre at Egedal sagens opgivelse når at få negative konsekvenser i kommunernes forvaltning – skal gå ind i spørgsmålet om lovligheden af de (indtil nu) mindre BNBO’er med helt samme styrke som vi er gået ind i i forhold til indsatsplanerne. Vor strategi har indtil nu været først at imødegå de langt større indsatsplaner og først bagefter imødegå BNBO’er med juridiske skridt. I sidste uge så I os så tage første spadestik til offentligt at imødegå lovligheden af både BNBO og indsatsplaner på een og samme tid. Nemlig ved offentligt at pointere, at det er retsstridigt for begge at “fodre hunden med egen hale”. Og i givet fald vi intensiverer vor indsats yderligere allerede nu, bliver det i form af en udvidelse af vort søgsmål mod staten. I tryg forvisning om, at vor advokat har stævnet staten 5 gange på vi landmænds vegne og endnu aldrig tabt eller opgivet.