Foreningen har sagsøgt staten for at hjælpe familien fra Tiendemarken, Gudumlund, Aalborg og alle andre i samme situation nu og i fremtiden
Regelgrundlaget skal bortdømmes, så det her ikke kan ske igen.
Så direkte udtaler formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, gdr. Ulrik Lunden, Aså, sig om det regelgrundlag, som kommunen henholder sig til i sagen fra Tiendemarken ved Gudumlund, Aalborg, hvor en familie på 7. år stadig ikke ved, om deres bopæl og erhvervsvirksomhed er ”købt eller solgt”.
Eksemplet er eet blandt mange, som vi i foreningen støder på igen og igen, hvor familier stavnsbindes uden at kende deres fremtid, forklarer formanden, og tilføjer:
Det sker i grundvandets navn, men uden, at der er tegn på et miljømæssigt behov, udtaler han med henvisning til, at der ikke er fundet tegn på forurening af grundvandet hverken med nitrat eller pesticider.
Selvmodsigende regler Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, som på kort tid har fået over 180 medlemmer over hele landet, stævnede i sommer staten med påstand om, at regelgrundlaget for de kommunale indsatsplaner er retsstridigt.
Eksemplet fra Tiendemarken bekræfter mig i, at det var en rigtig beslutning, vi traf, da vi allerede før sommerferien vedtog at stævne staten, fastslår Ulrik Lunden, og fortsætter:
Det er en politisk og juridisk selvmodsigelse at fravriste landmænd deres jord for at redde grundvandet, når det slet ikke er landbrugsproduktionen, som truer grundvandet.
I 2017, som er de sidste tal vi kender, nedlukkede (sløjfede) vandværker 133 boringer, men ingen af dem blev lukket p.g.a. landbrugsproduktion.
Det er helt uforståeligt, at politikerne har ladet kommunerne udstyre med en så vidtgående hjemmel.
Det kan ikke passe, at man kan sætte borgerne i en så usikker økonomisk og juridisk situation. Og så ovenikøbet uden at kunne dokumentere et fagligt behov.
Det kan vi ikke acceptere. Derfor har vi besluttet at fortsætte til, vi har vundet sagen.
Oppe imod ”feel good” Ifølge formanden er det som om minister og embedsmænd med den meget vide adgang for kommunerne til at lave indgreb i landmændenes dyrkningsfrihed vil tilfredsstille vælgernes ønske om at ”feel good” uden at respektere fagligheden:
I sidste uge frifandt videnskaben regelret og korrekt brug af glyphosat / RounUp for at være farlig for mennesker.
Men det er som om et så vigtigt budskab havner i mediernes indbakke under ”uønsket mail”.
Det kommer ikke rigtig ud over rampen. Derfor må vi nødvendigvis sætte vor lid til domstolene, og det gør vi så, slutter formanden.
Indsatsplaner for drikkevandsområder stavnsbinder nordjysk landmandsfamilie på snart syvende år
Gitte og Poul Hertz Sørensen har ejet og drevet deres gård på Tiendemarken ved Gudumholm sydøst for Aalborg i 33 år. Her driver de 94 ha med planteavl og producerer årligt 5000 slagtesvin.
Siden 2013 er der dog blevet vendt op og ned på hverdagen på gården, hvor kommunens forvaltning af vandplaner har skabt stor usikkerhed om fremtiden.
Ejendommen er nemlig beliggende i et af de områder, der er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat i drikkevandsområder.
Aalborg kommune har derudover valgt, at den kommunale indsatsplan også skal fokusere på pesticider. Derfor må pesticider fremover hverken anvendes eller håndteres i de områder, der er udpeget som kildepladszoner og sårbare nærzoner.
For Gitte og Poul Hertz Sørensen betyder det, at godt 11 hektar af deres ejendom i fremtiden overhovedet ikke må dyrkes, men skal udlægges til enten brak eller græs, da området nu er udpeget som sårbar nærzone i kommunens indsatsplaner for drikkevand.
Af Aalborg Kommunes indsatsplan fremgår, at der ikke er konstateret fund af pesticider hverken ved VSK`s boringer eller ved Gudumholm vandværk. Indholdet af nitrat i grundvandet er desuden under grænseværdien.
Sårbare nærzoner
Frivillig aftale eller salg af hele gården
Aalborg Kommune har bedt det lokale vandværk og et rådgivningsfirma om at stå i spidsen for processen med at sikre områderne til fremtidig drikkevandsindvinding.
I slutningen af 2016 var der derfor opstartsmøde om et jordfordelingsprojekt i vandværkets opland. Efterfølgende gik forhandlinger med de enkelte lodsejere i gang.
Gitte og Poul Hertz Sørensen blev præsenteret for flere muligheder. De kunne enten vælge at indgå en frivillig aftale om restriktionerne på de 11 hektar, indgå en aftale om jordfordeling eller vælge at sælge hele gården til jordfordeling.
De berørte arealer ligger på tværs af markerne og er placeret lige omkring ejendommen og er desuden jorde med meget høj bonitet.
Derfor ville de første muligheder ifølge Gitte og Poul Hertz Sørensen gøre dyrkningen af den tilbageværende jord både mere dyr og besværlig og udfordre balancen mellem planteavl og svineproduktion.
De valgte derfor efter mange personlige og økonomiske overvejelser at indlede møder om at sælge gården med henblik på, at gårdens arealer uden restriktioner kunne indgå i jordfordeling til de berørte nabo-landmænd.
Dette blev startskuddet til en lang række møder med det lokale vandværk og det firma, der af Aalborg Kommune er valgt som rådgiver i processen.
”Vandværket og rådgiveren gav udtryk for, at hvis vi ville sælge gården, så ville det få en betydelig del af jordfordelingen til at gå op”, fortæller Gitte og Poul Hertz Sørensen.
”Vi havde ikke umiddelbart haft planer om at sælge gården, men var naturligvis meget bekymrede for vores fremtid. Når gårdens højtbeliggende kernejord tæt på driftsbygninger skal braklægges, får det store konsekvenser for gårdens drift og fremtidige potentiale som produktionsejendom.”
Vandværket har fået lov til at hæve deres priser på vand for at kunne finansiere processen. Vandværket har allerede hævet driftsbidraget pr. kubikmeter vand med 100 procent.
Som det lokale vandværks største forbruger er det en prisforhøjelse, der kan mærkes hos Gitte og Poul Hertz Sørensen.
”Vi skal sådan set være med til at finansiere vores egen erstatning,” som Poul Hertz Sørensen bemærker.
Hverken købt eller solgt Netop som det ser ud til, at alt kan falde på plads med et oplæg til en købsaftale, præsenteres parret for en væsentlig ny betingelse. Nu stiller vandværket nemlig som forudsætning for køb af gården, at de forinden har en køber parat til gårdens bygninger.
Denne nye betingelse kommer på banen i slutningen af februar 2019 efter 1½ års møderække, hvor købsaftalen indebar vandværkets overtagelse af gården 1. september 2019.
”Vi var naturligvis dybt frustrerede over disse ændrede betingelser så sent i processen”, fortæller parret. Kommunen havde sat en deadline for jordfordelingsprojektet til 1. maj, men den var tidligere blevet udskudt flere gange.
”Vi spurgte flere gange, om de nu ville kunne nå det”, fortæller Poul Hertz Sørensen.
I al hast kontakter vandværket en ejendomsmægler, der laver salgsmaterialer, og tager kontakt til potentielle kunder. Familien stiller sig til rådighed for ejendomsmægler og køberes besigtigelse af gårdens bygninger mm.
Midt i april måned kontaktes familien af rådgivningsfirmaet, der fortæller, at der er en løsning, og at de skal forvente at skrive papirer i løbet af 10-14 dage.
Så sent som 29. april viser Poul Hertz Sørensen sammen med en ejendomsmægler en interesseret køber rundt på gården på vegne af vandværket.
Men 1. maj slår kommunen bremsen i og standser jordfordelingsprojektet. Det sker uden parrets vidende.
Først fjorten dage senere får de besked om dette af det rådgivende firma. Gitte og Poul Hertz Sørensen er chokerede over det uprofessionelle forløb og den manglende kommunikation.
”At man ulejliger os og potentielle købere med en fremvisning af vores gård d. 29. april og lukker projektet 1. maj er simpelthen uforskammet og pinligt”, udtaler parret.
Derfor kontakter de forvaltningen og får at vide, at kommunens Miljø- og energiudvalg ikke er orienteret, men at beslutningen er truffet i forvaltningen.
Parret klager over sagsbehandlingen og retter henvendelse til både udvalgsmedlemmer samt medlemmer af byrådet for at opfordre dem til at forlænge jordfordelingsprojektet, så alle aftaler kan nå at komme i hus.
Flere byrådsmedlemmer giver overfor parret udtryk for stor forundring, da de også var informeret om, at jordfordelingen var tæt på mål.
”Hen over sommeren får vi flere henvendelser fra vores naboer, som også undrer sig. De havde opfattelsen af, at jordfordelingen stort set var gået op og havde imødeset overtagelse af erstatningsarealer fra vores ejendom. De spurgte os, hvad pokker der lige skete, for de hørte intet fra vandværket eller kommunen”, fortæller Gitte og Poul Hertz Sørensen.
Efter at Miljø- og energiudvalget gennem fire måneder har udsat behandlingen af punktet om forlængelse af jordfordelingsprojektet og endeligt bedt byrådet tage stilling til sagen, beslutter Aalborg byråd i september 2019 ikke at forlænge projektet.
Usikkerheden består I de forløbne år har processen vendt op og ned på hverdagen hos Gitte og Poul Hertz Sørensen, der står tilbage med en usikker fremtid.
Siden Aalborg Kommunes byråd i september måned besluttede at sætte en stopper for jordfordelingsprojektet, har familien ikke hørt nyt om sagen.
Kommunen har valgt at se bort fra Naturerhvervsstyrelsen vurdering af, at det er nødvendigt, at Aalborg kommune opkøber arealer og ejendomme – også arealer, der er omfattet af dyrkningsrestriktioner. De har ikke afsat midler, men har overdraget opgaven til vandværket.
”Havde man i maj forlænget jordfordelingen, involveret lodsejerne og imødekommet vandværkets udtalelse om, at man ville arbejde aktivt for en løsning, hvis jordfordelingen kunne fortsættes straks, kunne man sandsynligvis have stået med en løsning i dag. Forvaltningens egen vurdering var, at der var behov for tre-fire måneder til forhandlinger.”
”I stedet er der i de forløbne syv måneder sket absolut ingenting, og nu går vi ind i det syvende år med uvished og daglige bekymringer om fremtiden”, slutter parret.
Det glæder os umådeligt meget, at miljøminister Lea Wermelin nu lover, at regeringen i løbet af det kommende år vil kortlægge »udfordringerne for vores grundvand«, som ministeren i går sagde i et interview med web-mediet ingeniøren.dk.
Målet er ifølge ministeren en »bedre beskyttelse« af grundvandet.
Det siger gdr. Ulrik Lunden, Asaa i Vendsyssel, som er formand for foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, og forklarer:
Vi kan kun opfatte ministerens udtalelse således, at man fremover vil sætte fokus på alle stoffer, der kan forurene dansk grundvand fremfor, at man alene sætter fokus på rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider. og som for hovedpartens vedkommende drejer sig om pesticider som ikke er tilladt at bruge i Danmark længere.
Dansk grundvand bliver ikke kontrolleret for rester af naturlige giftstoffer fra planter. Der er også sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk brug, som ikke bliver kontrolleret. Der er heller ingen kontrol med en lang række andre kemikalier og grundstoffer, som kan optræde i dansk grundvand.
Pesticider og biocider
Som nævnt er fokus i dag alene rettet på, at det er dansk landbrug, der forurener dansk grundvand med rester af pesticider, fastslår Ulrik Lunden , og fortsætter:
Det er langt fra hele sandheden.
Der er nemlig meget langt mellem fund i grundvandet af rester af pesticider, der i dag er godkendt til brug i Danmark efter regler, der er de skrappeste i EU.
Langt de fleste fund, er rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider, som har været forbudt i flere år eller årtier.
Nogle af de stoffer, man finder rester af, har været brugt både som pesticid og som biocid f.eks. i maling og træbeskyttelse. Andre har f.eks været brugt til at fjerne ukrudt på gårdspladser, omkring byejendomme, banelegemer og ved vandværkernes boringer. Endelig er der nogle pesticider, der kun er brugt til frugt og grønt. Alt dette har jo intet med normal drift af landbrug at gøre.
Men når det hele kaldes pesticider, så er det landbruget, der bliver udsat for at få brugen af godkendte plantebeskyttelsesmidler begrænset, på usaglig og ufaglig vis. Dette kan betyde, at der f.eks. ikke må sprøjtes på store områder omkring drikkevandsvandboringer.
Miljøministeren desavouerer sine dygtige embedsmænd
De fem pesticider / nedbrydningsstoffer fra pesticider, som ingeniøren.dk i går nævnte som de mest udbredte i drikkevandsboringer, er alle fra stoffer, som for længst er forbudt at bruge i Danmark, oplyser Ulrik Lunden og tilføjer:
Det betyder, at ingen af de nævnte midler bliver brugt i konventionelt landbrug. Nogle af midlerne har danske landmænd aldrig brugt på deres marker.
Trods dette, benytter både ingeniøren, Danva, der er vandværkernes forening og, miljøministeren disse fund til at kræve, at reglerne for landbrugets brug af pesticider nu bliver skærpet voldsomt.
Dermed har de tre parter forladt enhver faglighed på området, og miljøministeren desavouerer desuden sine dygtige embedsmænd i Miljøstyrelsen. Embedsfolk som godkender nye midler efter de skrappeste regler samt kontrollerer brugen af pesticider i Danmark.
Ingeniøren vildleder sine læsere ved at koble landbrug og pesticider i en ufaglig og uskøn smeltedigel
Det er i øvrigt nødvendigt at påpege, at ingeniøren.dk med artiklen: To ud af tre prøver af det danske grundvand er forurenet med pesticider vildleder sine læsere og offentligheden, understreger Ulrik Lunden, og fortsætter:
Det er yderst skuffende, fordi Ingeniøren ellers betragtes som et meget seriøst fagblad, og fordi artiklen er bragt videre til dagblade via Ritzau.
Allerede ved artiklens indledning er vildledningen total. Det er ikke journalistisk korrekt, at bruge et foto, som angiveligt viser en landmand på vej ud at sprøjte som om de fundne pesticider stammer fra dansk landbrug.
De midler, der omtales som de mest fundne, er enten forbudte stoffer eller stoffer, som aldrig har været anvendt i dansk landbrug. Det nævner avisen ikke noget om.
Det kan ikke være rigtigt, at et fagblad, som med sit navn signalerer saglighed og objektivitet, helt ensidigt appellerer til følelserne hos danskerne ved den kontekst, de sætter fakta ind i.
Det er for galt, fastslår formanden, som opfordrer læserne til at kontakte deres blad og at give deres utilfredshed til kende.
Vi har forgæves forsøgt at komme i dialog med Ingeniøren om artiklen. Men det har ikke været muligt.
Derfor ser vi ikke anden vej end at gøre alle medier opmærksomme på denne urimelighed.
Ingeniøren burde da ikke kunne leve med at koble landbrug og pesticider sammen i en ufaglig og uskøn smeltedigel???, slutter formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.
Faktaark om de hyppigste fund af de fem midler der alle er forbudte i Danmark
Ifølge artiklen på ingeniøren.dk er de fem hyppigste fund af rester af pesticider / nedbrydningsstoffer i drikkevand følgende:
Stofnavn
Fundprocent
Pct. over grænseværdien
DMS (N,N-dimethylsulfamid)
29,8
7,7
DPC (desphenylchloridazon)
22,0
6,6
BAM (2,6-dichlorbenzamid)
16,8
2,0
Dimethachlor ESA
12,3
3,2
MDPC (methyldesphenylchloridazon)
5,8
0,8
DMS blev man opmærksom på i hovedstadsområdet inden for de to seneste år, og derpå krævede man, at der blev kontrolleret overalt. Stoffet er nedbrydningsstof fra midler, der er brugt både som pesticider og som biocider i maling og træbeskyttelse. Det sidste nævner Ingeniøren intet om.
Som pesticider er det brugt i gartneri og frugtavl. Stofferne må ikke bruges længere. Af disse grund bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.
DPC (desphenylchloridazon) er nedbrydningsprodukt fra chloridazon, der har været anvendt i perioden 1964–1996 som herbicid (ukrudtsmiddel) til behandling i roer, rødbeder og løg, dvs. i landbrug og gartnerier. Chloridazon blev dog udfaset, og det har været på forbudslisten siden 2011.
Som forbudt middel, bør fund ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.
BAM er nedbrydningsstof fra bl.a. ukrudtsmidlet Prefix. Prefix blev bl.a. brugt på gårdspladser, omkring byejendomme og omkring drikkevandsboringer, men det har aldrig været brugt i ordinær landbrugsdrift og brug af det blev forbudt i 1997. Af disse grunde bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.
Dimethachlor ESA blev forbudt i 1990. Derfor bør fund af det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.
MDPC (methyldesphenylchloridazon) – nedbrydningsprodukt ligesom DPC fra chloridazon, der blev forbudt i 1996. Derfor bør fund af midlet ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.
