Artikler

AFTALE GØR KUN VANDFORBRUGERNE I SILKEBORG FATTIGERE

Af fagchef, cand. agro. Bente Andersen, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse.

At betale en landmand ved Hvinningdal for ikke at bruge godkendte biologisk nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler på 8 ha landbrugsjord er ren symbolpolitik der ulykkeligvis fjerner fokus på de reelle problemer. Aftalen gør ingen forskel for grundvandet – kun vandforbrugerne i Silkeborg fattigere.

Al menneskelig aktivitet påvirker det omgivende miljø. Det gør du og din familie hver eneste dag, når I kommer affald i jeres beholdere, vasker tøj med sæbe og tabs, børster tænder, spiser medicin, går på toilettet, gør rent med alverdens kemikalier, maler huset med træbeskyttelse, renser tag og fliser med algemidler, sprøjter mod myrer, bruger gødning og sprøjtemidler i haven osv. Alt sammen uden kontrol og til skade for vores miljø. Mange af disse stoffer herunder medicin kan ikke fjernes i rensningsanlæg og ledes ud i det maritime vandmiljø med negativ påvirkning af levende organismer..

Plantebeskyttelsesmidler til brug i landbruget i Danmark skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og anvendelsen registreres og kontrolleres helt ned på markniveau af Fødevarestyrelsen ligesom personale skal være faguddannet og eksamineret i anvendelsen. Det er et ultimativt krav, at moderne plantebeskyttelsesmidler er biologisk nedbrudt, inden de forlader rodzonen og langt det meste er nedbrudt af planten selv efter få timer. Derfor kommer moderne plantebeskyttelsesmidler ikke ned i grundvandet.

I de seneste 20 år er ikke en eneste drikkevandsboring sløjfet grundet landbrugets DYRKNINGSFLADE (marker) – se fig. 1. Alle 98 sløjfede boringer skyldes PUNKTKILDEFORURENINGER fra titusindvis af gamle sivende lossepladser, lovligt nedgravet kemikalieaffald indtil slutningen af 70’erne, vaskepladser og tidligere tiders brug af totalukrudtsmidler på gårdspladser, ved industri, boligforeninger, jernbaner og sågar rundt om vandværkernes egne vandboringer. Altså fortidens synder.

Heldigvis er vi i dag blevet klogere. Vores biler har fået sikkerhedsseler, ABS-bremser, airbags og alle mulige andre sikkerhedsforanstaltninger. Vi bliver klogere hver dag. Hvis vi vil sikre rent drikkevand er det nødvendigt at rydde op i de titusindvis af punktkildeforureninger over hele landet. Det arbejder vi for i Foreningen for Grundvandsbeskyttelse.

KÆRE VANDVÆRK – SIG FRA OVER FOR KOMMUNENS GØDNINGS- OG SPRØJTEFORBUD!

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse med fmd. Ulrik Lunden i spidsen opfordrer landets vandværker til at sende et protestbrev til de kommuner, der ubegrundet pålægger dem at bruge penge på at købe landmænds rettigheder til at gødske og sprøjte i deres områder.

– Stå op imod kommunen og forlang jeres ret, vandværker. Det er I både berettiget og forpligtet til. I skal ikke finde jer i kommunale beslutninger om at skulle købe gødsknings- og planteværnsret, lyder budskabet fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse i et brev foreningen har stilet til alle landets vandværker og samtlige medlemmer af vandværksbestyrelserne.

Baggrunden for foreningens tiltag er, at det strider mod EU`s statsstøtteregler at bruge af vandværkets penge til at købe landmændenes gødskningsrettigheder og planteværnsrettigheder, hvis det ikke fører til et bedre miljø, fordi truslerne mod vandmiljøet i virkeligheden kommer fra sivende lossepladser og andre punktkilder.

– Vandværkerne kan sige fra, og det skal de vide, at det kan de godt. Vi udsender derfor i disse dage skrivelser både med juridisk og faglig udredning, siger Ulrik Lunden og tilføjer:

– Det nytter jo ikke, at vandværkernes bestyrelsesmedlemmer tror, at de har en pligt til at makke ret overfor kommunens ønsker, når det faktisk forholder sig sådan, at det er dem, der står med ansvaret. Hvis ikke bestyrelsen forvalter borgernes penge ordentligt, så kan der følge et ansvar med. Det er også klart, at den landmand, som i sidste ende måtte blive forpligtet til at tilbagebetale ulovlig statsstøtte, som han i god tro har modtaget fra vandværket, vil kunne finde på at gå rettens vej i forhold til vandværket. Så vandværkerne skal passe på ikke at agere dikkende lammehaler.

Ulrik Lunden, formand for Foreningen for Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse.

Muligt at sige fra

Hidtil har mange vandværker troet, at det egentlig bare var en formssag at parere ordre fra kommunen.

Men ifølge fagchef Bente Andersen står der i lovgivningen, at kun det vandværk, som har fordel af at afkøbe landmændene deres rettigheder, kan pålægges at bruge penge på at købe landmændenes rettigheder til at producere fødevarer.

– Det er kommet frem, at kommunerne har afvist at vurdere hundredvis af BNBO`er (Boringsnære Beskyttelsesområder) med risiko. Det betyder helt enkelt, at den enkelte kommune – og dermed også det enkelte vandværk – kan sige fra, siger Bente Andersen.

VANDVÆRK PROTESTRER MOD BNBO!

– Forbrugerne kommer til at betale for noget, der ikke virker, lyder det fra formand Flemming Møller, Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk ved Rødby på Lolland, der har indgivet indsigelse til kommunen over BNBO (Boringsnære Beskyttelsesområder)

– Restriktionerne hindrer ikke nedsivning af kemikalier, der allerede findes i jordlagene og beskytter ikke drikkevandet mod fremtidig forurening, da risikoen for nedsivning af nutidens miljøgodkendte nedbrydelige sprøjtemidler må anses som hypotetisk.

Flemming Møller finder det paradoksalt, at kun erhvervsmæssig dyrket landbrugsjord kan udløse krav om sprøjtemiddelfri drift i BNBO. – Hvis en privat ejendom ligger inden for cirklen omkring en boring, så kan den privatperson sagtens stå og tømme havesprøjten, uden at det på nogen måde bliver forhindret eller kontrolleret. Det samme gælder oprensning af punktkilder som f.eks. gamle lossepladser i BNBO.

– Forbud mod landbrugets brug af statskontrollerede sprøjtemidler i BNBO’erne gavner ikke vandkvaliteten. Det medfører kun højere vandpriser, mener Flemming Møller.

– Hvis vi nu tænker os, at vi bliver nødt til at købe jorden, så koster det vel vandværket cirka en million kroner for vores fire boringer. Men ingen ved, om en hektar pr. boring reelt er nok. BNBO udpeges jo cirkulært rundt om boringerne, men sådan kan landmanden jo ikke dyrke markerne, så måske er det reelt mere jord, vi bliver nødt til at erstatte på en eller anden måde.

– Vi går til møder i vandværksforeningen, men ingen taler om den elefant, der er i rummet – nemlig at BNBO ikke hjælper nogen. Vi går også på kurser i BNBO, uden at underviserne ved, hvordan man skal forholde sig, så det er også penge ud ad vinduet, siger Flemming Møller.

– Jeg kunne forstå, hvis man ville forbyde vaskepladser og lignende i nærheden af boringer, for der kan der være en reel risiko for nedsivning, men ikke ved at dyrke jorden med miljøgodkendte biologisk nedbrydelige midler, påpeger han.

Læs hele artiklen i Effektivt Landbrug hér (kræver abonnement).