Artikler

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse anker sag om retlig interesse til Højesteret

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse er på vej i Højesteret efter Østre Landsret for nylig
afgjorde, at 16 sagsøgere ikke har retlig interesse i sagen.

Af Morten Ipsen, Effektivt Landbrug

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse vil, inden året rinder ud, anke en nylig dom i landsretten
fordi staten den 5. oktober fik medhold i Østre Landsret i, at sagsøgerne – 16 landmænd – ikke har
retlig interesse i sagen.

Årsagen er angiveligt, at ingen kommuner endnu har givet sagsøgerne et konkret påbud om at
droppe sprøjtning, m.v., i indsatsområdet, som typisk ligger i kommunens vandindvindingsområde.

– Det vidner jo bare om, at påbuddet langt hen ad vejen er en tom trussel, siger Ulrik Lunden, formand, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse.

Ulrik Lunden mener imidlertid, at de pågældende landmænd i allerhøjeste grad har retlig interesse
i sagen, som foreningen indbragte for retten i 2019.

– Det er sådan set ret enkelt: Hvis vi har fem landbrug på hver 200 hektar, som er sat til salg, men
på den ene ejendom er der tegnet indsatsplaner på halvdelen af arealet. Hvilken af de fem
ejendomme vil mon så blive solgt til sidst?

– Det, vores forening lige nu og her diskuterer med staten i Højesteret, drejer sig udelukkende om
retten til at anlægge sagen hvornår. Sagen går altså indtil videre udelukkende på, om
medlemmerne har retlig interesse i at underkendt reglernes lovlighed. Udfordringen er, at
kommunerne på uanstændig vis udnytter ”hullet” i de danske regler til at lade lodsejerne sidde i en
ventesal på ubestemt tid.


Alene truslen er nok
Formanden peger på, at alene kommunens trussel om et påbud kan forringe bedriftens
fremtidsudsigter:

– Hvorfor skal en landmand bygge en ny klimastald til 5-6 millioner kroner, hvis staten kommer om
to år og fratager ham dyrkningsretten på halvdelen af det dyrkede areal? Det er jo derfor, at
indsatsplanerne er voldsomt indgribende.

Ulrik Lunden fortæller, at en af sagsøgerne har fået at vide af sine børn, at de ikke er interesserede
i overtage bedriften i et generationsskifte under sådanne betingelser.

– Det er jo sådan nogle ting, som vi fremførte, da vi var i retten: At det lange perspektiv i at drive en
landbrugsbedrift pludselig bliver ultrakort, når man står med kommunale indsatsplaner foran sig,
som bare skubbes år efter år, siger Ulrik Lunden.


Tom trussel
Derfor er han særdeles utilfreds med, at DANVA, Danske Vandværker og L&F netop har foreslået
at udskyde fristen for at indgå frivillige aftaler med kommunen om BNBO (Boringsnære
Beskyttelsesområder) i yderligere op til to år.

– Det er jo totalt useriøst. Først bruger man en masse kræfter på at fortælle landmændene, at de
skal lave en aftale med kommunen, hvis de vil undgå et påbud (i BNBO-aftalen fra 2019 er der lagt
op til, at der i 2023 skal indføres et generelt forbud mod sprøjtemidler i BNBO, red.). Og når vi så
kommer helt hen til målstregen, så bliver den flyttet, siger Ulrik Lunden, og tilføjer:- Det vidner jo
bare om, at påbuddet langt hen ad vejen er en tom trussel. Når det kommer til stykket, så er
spørgsmålet, om kommunerne overhovedet har noget at true med.

Regeringen vil igangsætte en kortlægning af de 640.000 hektar, der i dag er udpeget som
indsatsområder. Hvor mange hektar tror du vil blive pålagt restriktioner, når kortlægningen er
gennemført?

– Nul. Når det ikke kan dokumenteres, at godkendte pesticider anvendt på dyrkningsfladen udgør
en trussel imod drikkevandet, så er der hverken fagligt eller juridisk belæg for at påføre
restriktioner på de arealer. Og det skal der være ifølge EU-retten, siger Ulrik Lunden.

Han peger på, at foreningen kan dokumentere, at der ikke er sløjfet en eneste drikkevandsboring
som følge af regelret brug af landbrugspesticider på dyrkningsfladen i Danmark i perioden 2000-
2020.

Glæder sig
Derfor glæder formanden sig over, at mange landmænd tilsyneladende er meget tilbageholdende
med at indgå aftaler med kommunerne om sprøjteforbud i al fremtid, m.v.

– Stort cadeau til den danske landmand for at stille sig afventende og kritisk i forhold til det her. Det
bestyrker mig i min tro på, at sagen ender det helt rigtige sted for danske landmænd og for den
grundlovssikrede ejendomsret, lyder det fra Ulrik Lunden.

Internationale regler kan hjælpe sagsøgere
Foreningen for Grundvandsbeskyttelses advokat i sagen, Hans Sønderby Christensen, Sønderby
Legal, vurderer, at kommunerne benytter sig af en juridisk svaghed i BNBO- og
indsatsplanreglerne, som har den konsekvens, at landmændene ikke ifølge reglerne er beskyttet
imod endeløs venten i usikkerhed om deres ejendoms skæbne.

– Kommunerne kan lade dem vente i uger, måneder og år – og det gør de også i praksis, kan vi se,
konstaterer Hans Sønderby Christensen.

Usikkerhed om ens ejendoms fremtid, uden at der er opstillet et endemål for ventetiden, er
imidlertid allerede i halvfjerdserne anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis som en krænkelse, påpeger advokaten, der har speciale i EU-ret.


Grundlæggende rettighed
Ifølge advokaten er der tale om en krænkelse, som i sig selv giver retlig interesse, jævnfør
international jura:

– For hvis ikke det giver retlig interesse, at regelgrundlaget tillader, at kommunerne kan lade
borgeren stå i endeløs venten, er retsplejelovens krav om retlig interesse en hæmsko for den
enkeltes nydelse af EU-rettigheder og menneskerettigheder, siger Hans Sønderby Christensen, og
tilføjer:

– Med andre ord må kravet om retlig interesse ikke blive en hindring for at kunne nyde EUrettigheder og menneskerettigheder, herunder den ret, der ligger i at få pådømt, om regler, som
griber ind i dyrkningsretten, og som tillader kommunerne at sætte den enkelte i endeløs venten, er
ulovlige. Usikkerhed om sin investerings og bopæls og sit jobs fremtid – alt er jo knyttet til jorden –
må i sig selv give retlig interesse. Også selvom kommunen sidder på hænderne.

Kan være ulovligt
Hans Sønderby Christensen kan imidlertid godt forstå, at kommunerne tøver med at
påbyde landmændene at undlade at sprøjte, m.v., i indsatsområderne.

– Når de holder påbuddene tilbage, er det naturligvis fordi, der er en gryende erkendelse af, at
påbuddene kan være retsstridige, siger advokaten til Effektivt Landbrug

”Kan det virkelig passe, at landbruget ikke har været årsag til en eneste sløjfet drikkevandsboring i 20 år?”

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse giver gerne ”TjekDet” et
lille kursus…

Af fagchef, cand. agro Bente Andersen, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse

Mediet ”TjekDet” skrev i sidste uge en artikel omhandlende sløjfede drikkevandsboringer, hvori
landbruget endnu engang blev sat under lup og mistroet.

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse giver gerne ”TjekDet” et lille kursus i forskellen på
dyrkningsflade og lossepladser. Det er de sidste – altså lossepladserne – og ikke dyrkningsfladen,
som forurener drikkevandet. Det mener vi, at TjekDet vil være de helt rigtige til at udbrede til
danskerne. Især til alle dem, som inde på stenbroen tror på det uhyrlige, nemlig at det er
dyrkningen, som er problemet. Det er det ikke.

Anledningen til at tilbyde ”TjekDet” et kursus er, at ”TjekDet” misser pointen med sin kritik af
Foreningen for Grundvandsbeskyttelse’s argument om, at der ikke er sløjfet drikkevandsboringer i
20 år som følge af landbrugets regelrette og kontrollerede anvendelse af godkendte pesticider på
dyrkningsfladen (Figur 1).

Vi er naturligvis glade og stolte over, at TjekDet ønsker at tjekke vore fakta. Det er vigtigt for os, at
fagligheden og korrekte fakta præger billedet. Vi ser det som en anerkendelse af vor unge
forenings betydning, at TjekDet vil interessere sig for os allerede nu.

Kernen i foreningens argumentation er, at dyrkningsfladen er uden skyld i sløjfning af
drikkevandsboringer de sidste 20 år. Det er fakta. Både fordi det er rigtigt, og fordi det er præcist
dét, som vi dokumenterer med vores sløjfningsfigur.

Selvom vi igen og igen pointerede overfor ”TjekDet”, at figur 1 og dataanalysen bag figuren angår
dyrkningsfladen, lod ”TjekDet”, sine bedømmere i universitetsverdenen få det indtryk, at vi taler om
vaskepladser, lossepladser m.fl.

Stoffet BAM er den helt store synder, og moderstofferne hertil er ikke anvendt på dyrkningsfladen.
Det stammer fra ukrudtsbekæmpelse på vandværker, banelegemer, gårdspladser og
udenomsarealer i bolig og industriområder.

Det vil vi gerne give TjekDet et lille kursus i, så TjekDet kan give videre ud til alle interesserede, at
dyrkningsfladen er uskyldig, men det er lossepladserne ikke. Som alle ved, har hele samfundet
benyttet lossepladserne – industri, private, landbrug m.fl., og et lille grundkursus i den slags vil
hæve TjekDet`s bidrag til læsernes faktuelle viden, og med navnet TjekDet går vi da ud fra, at
organisationen også foretrækker fakta frem for fup.

Dyrkningsretten ikke til salg på symbolpolitikkens alter

Af fmd. Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse

Altinget har fået en aktindsigt i Miljøstyrelsen, der afslører, at kun få lodsejere (under 200) har indgået en frivillig aftale om at undlade sprøjtning i al fremtid med godkendte pesticider på de af kommunen udpegede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Heldigvis har danske landmænd ikke ladet sig lokke til at afgive dyrkningsretten på deres jord på et usagligt og ikke-juridisk grundlag. Det opfordrer vi dem fortsat til at holde sig fra. Når underskriften er sat, er der ingen vej tilbage – uanset at indgrebet efterfølgende viser sig at være ulovligt.

Den danske stat har ikke gjort sig den umage at ansøge EU-kommissionen om en godkendt støtteordning til de landmænd politikerne vil fratage dyrkningsretten. Det betyder, at hvis EU-kommissionen dømmer de penge, der bliver udbetalt til landmænd, som ulovlig statsstøtte, så skal landmanden betale pengene tilbage. Uanset det nu er tinglyst, at han ikke må sprøjte på arealerne med fuldt lovlige og godkendte pesticider.

Når kommuner truer med et generelt forbud, hvis de frivillige aftaler ikke bliver indgået, viser blot endnu tydeligere, at det er ulovlig statsstøtte til de lodsejere der indgår frivillige aftaler.

L&F, DANVA og Danske Vandværker opfordrer nu Miljøministeriet og den nye regering til at forlænge perioden for indgåelse af frivillige aftaler. Det svarer til at forlænge auktionen over en vare der ikke er blevet budt nok for. Det gør hverken varen bedre eller mere værd.

I stedet bør politikerne fokusere på den faglige viden Foreningen for Grundvandsbeskyttelse har tilvejebragt, hvor vi bl.a. har decideret, hvor pesticider og nedbrydningsrester fra kemiske stoffer i grundvandet stammer fra.

Fakta er, at det ikke er godkendte landbrugspesticider anvendt på DYRKNINGSFLADEN (markerne), der udgør en risiko for drikkevandet i Danmark

Slå nu ind på faglig og vidensbaseret regulering af det danske grundvand i stedet for populisme og et forældet og ufuldstændigt vidensgrundlag. Den faglige og vidensbaserede vej vil give bedre drikkevand til fremtidens befolkning – den sidste helt sikkert tværtimod.

Den regulering, som DANVA, L&F og Danske Vandværker bakker op om, er både usaglig og retsstridig.

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse ser frem til den dag, hvor myndighederne bredt vil udstede påbud om stop for anvendelse af pesticider og reduceret gødskning i BNBO- og Indsatsplanområder. Og specielt med hvilket hjemmelsgrundlag man har tænkt sig at gøre det. Både dansk og international ret foreskriver, at man som minimum skal opfylde nødvendighedskriteriet for at påføre den private ejendomsret restriktioner.

Det har vi mere end svært ved at se, at myndighederne kan føre beviser for efter Foreningen for Grundvandsbeskyttelse har via minutiøs analyse af omfattende datasæt over sløjfede drikkevandsboringer i årene 2000-2020 påvist, at ikke en eneste boring er sløjfet som følge af landbrugets regelrette brug af pesticider på DYRKNINGSFLADEN.