Der bruges alt for mange midler på at lede efter ufarlige pesticidrester i drikkevand, mens farligere stoffer går under radaren, mener toksikolog Nina Karin Svanborg.
Drikkevand med ekstremt små mængder af pesticidrester skal kasseres eller renses. Det står i modsætning til vand med større koncentrationer af kemikalierester som eksempelvis opløsningsmidler, olieprodukter og lægemidler i drikkevand.
Det kan lyde mærkeligt. Men det skyldes, at den tilladte mængde af de fleste kemiske stoffer i drikkevand reguleres på baggrund af mulige sundhedsrisici. Pesticidrester reguleres derimod ud fra en politisk vedtaget doktrin om, at de slet ikke må findes.
Derfor er grænseværdier for pesticider meget lavere, end de ville have været, hvis de var sundhedsmæssigt begrundet. Også selvom pesticidresternes eventuelle sundhedsmæssige effekter er langt bedre undersøgt end de fleste andre kemiske stoffer, man kan finde i drikkevandet.
Læs om Nina Svanborgs analyse af 6.000 almene vandboringer og hendes bemærkelsesværdige konklusioner her.