Desværre har regeringens akutplan for drikkevandet fokus på det forkerte. Forbud mod godkendte pesticider i BNBO, indsatsområder og “grundvandsparker” kommer ikke at gøre nogen forskel i forhold til fremtidens drikkevand. Moderne pesticider nedbrydes, og når ikke grundvandet. Ellers vil de ikke opnå godkendelse af Miljøstyrelsen. Herudover overvåges pesticider løbende på marker i VAP (Varsling Afprøvning Pesticider). Viser det sig, at et middel udgør en risiko bliver det forbudt at anvende og sælge.
Landbrugets DYRKNINGSFLADE er ikke årsag til sløjfning af drikkevandsboringer i 20 år viser en minutiøs analyse af GEUS-data over samtlige sløjfede boringer. Sløjfninger grundet pesticider skyldes punktkilder, sivende lossepladser og totalukrudtsmidler anvendt på gårdspladser, langs jernbaner, ved boligforeninger, erhvervsbygninger, P-pladser ja sågar rundt om vandværkerne med nedbrydningsstoffet BAM.
Svampemidler i træbeskyttelse i områder med parcelhuse, sommerhuse og kolonihaver er årsag til nedbrydningsstoffet DMS langt over grænseværdien. INGEN af disse forureninger og årsager til sløjning af drikkevandsboringer kan henføres til landbrugets DYRKNINGSFLADE (markerne).
Man finder det man leder efter. Hidtil har man primært testet drikkevand for rester af pesticider, men tester man mere bredt finder man mange andre kemiske stoffer. En undersøgelse af vand fra boringer i Nordsjælland foretaget af forskere fra KU viser fund af over 400 “nye” kemiske stoffer herunder slid fra bildæk og kunstgræsbaner, der siver ned i grundvandet.
Under et samråd i februar om PFAS i pesticider udtalte miljøminister Magnus Heunicke:
– Hvis et sprøjtemiddel viser sig, at det ikke er sikkert på grund af en risiko for overskridelse af kravværdier, for eksempel fra PFAS i fødevarer eller vandmiljø, så bliver det forbudt at markedsføre og anvende.
Nogle spor af pesticider, som i dag lukker drikkevandsboringer, kræver, at man dagligt drikker +100.000 liter postevand, før de udgør en sundhedsrisiko. Kravværdien til pesticider er nemlig POLITISK fastsat til 0,1 mg pr liter vand mens kravværdien til andre kemiske stoffer er SUNDHEDMÆSSIGT fastsat og derfor langt højere. I en artikel i Weekendavisen peger professor i miljøtoksilogi Nina Cedergreen, KU og professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen, AAU på, at den ensidige politiske fokus på at måle pesticidspor i drikkevandet er et vildspor. Faktisk er de største SUNDHEDSMÆSSIGE udfordringer for vandværkerne det naturlige stof arsen, PFAS og bakterier.
Pesticider til brug i landbruget anvendes af professionelle med godkendt udstyr og er underlagt streng kontrol og registrering helt ned på den enkelte mark. Allerede nu er der sprøjteudstyr, som med kombination af droner, GPS og 3D-kameraer, kan reducere pesticidforbruget med 60-70%. Den nye teknologi er til gavn for både miljø og landmandens økonomi, idet han kan spare på de dyre afgiftbelagte pesticider.
Vi skal passe på grundvandet både i og udenfor indsatsområder, men et forbud mod godkendte pesticider er ren SYMBOLPOLITIK. Skal vi gøre en forskel for drikkevandet er vi nødt til at fjerne ÅRSAGERNE til forurening primært titusindvis af punktkilder, sivende lossepladser, brandøvelsespladser, træbeskyttelse og havskum. F.eks.er næsten alle boringer i Skagen sløjfet grundet forurening med PFAS i områder, hvor der ikke er drevet landbrug siden 1800-tallet.
Hvert år dør over 40.000 danskere af rygning, alkohol, medicin og narkotika og ødelægger familier. 10.000 dør af følgesygdomme grundet fysisk inaktivitet og overvægt. Børn og unge bruger pops og snus med afhængighed og kræft til følge. Indtil nu er ikke én eneste dansker blevet syg eller er død af mikroskopiske spor af pesticider i drikkevandet. Alligevel lider danskerne af kollektiv pesticidangst. Der er mange paradokser.
Vi fraråder fortsat på det kraftigste landmænd at indgå frivillige aftaler, da der ikke er årsag og sammenhæng mellem det man vil beskytte, og det man vil beskytte mod. Det betyder, at erstatningen for mistet dyrkningsret er i strid med EU’s statsstøtteregler, og landmanden risikerer derfor, at skulle betale erstatningen tilbage. Vandværket, kommunen og staten kan melde hus forbi, mens landmanden alene bærer tabet for den mistede dyrkningsret for tid og evighed, idet forbuddet mod brug af lovlige pesticider er tinglyst på hans jord.
Mens alle har armene oppe af begejstring, mener vi, at forbud mod godkendte pesticider i BNBO kun har tabere. Vandforbrugerne får dyrere vand, landmanden mister sin dyrkningsret, grundvandet får det hverken dårligere eller bedre og de mange milliarder, det kommer til at koste, kunne have været brugt til at rydde op punktkilder og lossepladser – og bedre behandlinger på sygehusene og dermed redde liv.
Ensidig fokus på ufarlige pesticider forhindrer desværre en SAMMENHÆNGENDE beskyttelse af grundvandet, idet man ikke forbyder veje, jernbaner, parcelhuse, sommerhuse, kolonihaver, punktkildeforureninger, sivende lossepladser, brandøvelsespladser og havskum i BNBO og indsatsområder.
Endnu et eksempel på populistisk politik der tilsidesætter fakta, faglighed, videnskab og sundhed.
https://facebook.com/story.php?story_fbid=741684821295766&id=100063627639400