BNBO-jord er værdiløs, mener landmand, der ikke vil forpagte den. Den der vælger at indgå aftale om restriktioner på sin BNBO-jord må selv stå med konsekvenserne, mener han.

Af Anna Wolfenberg, Effektivt Landbrug

Der er ikke BNBO-jord på Torben Leis ejendom, så egentlig havde han ikke skænket den problematik mange tanker. Ikke før en af de landmænd, som han forpagter jord af, henvendte sig og spurgte til hans interesse for fortsat at forpagte jord, hvis det blev omfattet af BNBO-restriktioner. Torben Lei skulle overveje det lidt, men måtte efter nærmere eftertanke erkende, at det ville ikke have hans interesse.

Det er bedre at køre udenom BNBO-jord end at dyrke den.

Det er den klare vurdering hos Torben Lei, der driver landbrug lidt udenfor Sønderborg, og den direkte årsag til, at han har sagt nej tak til at fortsætte med at forpagte jord, hvis den bliver omfattet af BNBO-restriktioner.

Torben Lei driver i alt omkring 740 hektar jord, hvoraf omkring 300 hektar er forpagtet. Desuden producerer han årligt omkring 32.000 slagtesvin.

– Det må være helt op til den enkelte lodsejer, om man accepterer sit vandværks ønsker om restriktioner på ens jord i de særlige BNBO-områder, men regningen for en sådan aftale må nødvendigvis blive hos den, der vælger at indgå den. Den kan ikke sendes videre til forpagteren, mener Torben Lei.

Ingen interesse

Hvis der er BNBO-områder (boringsnære beskyttelsesområder, red) på ens ejendom, så kan vandværket udtrykke ønske om, at man mod en vis økonomisk kompensation ikke anvender sprøjtemidler på området.

Der er ikke BNBO-jord på Torben Leis ejendom, så egentlig havde han ikke skænket den problematik mange tanker. Ikke før en af de landmænd, som han forpagter jord af, henvendte sig og spurgte til hans interesse for fortsat at forpagte jord, hvis det blev omfattet af BNBO-restriktioner.

Torben Lei skulle overveje det lidt, men måtte efter nærmere eftertanke erkende, at det ville ikke have hans interesse.

– Jeg er meget opmærksom på, at vi skal passe godt på vores grundvand, og vil ikke lyde som sådan en, der er ligeglad med grundvandet, for sådan er det naturligvis ikke. Men jeg har ingen betænkeligheder med at anvende fuldt lovlige og godkendte sprøjtemidler. Der er ingen evidens for, at min dyrkning udgør nogen risiko for grundvandet. Alt bliver kontrolleret og registreret helt ned på den enkelte mark.

Læs artiklen på Effektivt Landbrug her.

Jørgen Evald Jensen, Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug, planteavlsrådgiver i Agriconsult

Der er ikke sløjfet én eneste boring i mere end 20 år på baggrund af fund fra anvendelse af landbrugets moderne planteværnsmidler på dyrkningsfladen.

Et nyt udspil med bred politisk opbakning foreslår, at et forbud mod sprøjtemidler på 20% af Danmarks areal kan sikre rent dansk drikkevand. Men er det den bedste måde at sikre det danske drikkevandet? Det spørger Altinget Miljø om i ny temadebat.

Det er nemlig ikke regelret dyrkning af marker med godkendte plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og næringsstoffer, der truer grundvandet.

Derfor hjælper det ikke grundvandet at inddrage landbrugsjord til skov, eller at etablere grundvandsparker eller såkaldt boringsnære beskyttelsesområder.

Ny forskning peger endda på, at det kan være meget uhensigtsmæssigt at plante skov til sikring af grundvandet.

Hvis der ligger punktkildeforureninger i området, kan træernes rødder ligefrem bane vejen for de miljøfremmede stoffer i punktkilderne, så de hurtigere når ned til grundvandet.

Pesticider fra mange kilder
Fund af miljøfremmede stoffer, der alle benævnes pesticider, relaterer sig ikke til landbrugets brug af planteværnsmidler på dyrkede marker, men stammer fra mange forskellige kilder relateret til andre samfundsmæssige aktiviteter.

Det er også derfor, langt hovedparten af de sløjfede boringer er bynære boringer. I mange af disse bynære boringer er der endnu større udforinger på vej. Der opdages flere og flere problematiske stoffer i vandet, simpelthen fordi man nu leder efter dem.

De nye vandboringer rykker samtidig stadig længere væk fra byerne og andre bebyggede områder ud på landet, hvor det rene vand findes.

De stoffer, der registreres, er for eksempel nedbrydningsprodukter fra totalukrudtsmidler anvendt på fortove, kirkegårde, ved vandværker, langs togbaner og så videre eller nedbrydningsprodukter fra maling og træbeskyttelse. Punktkilder (lossepladser og lignende) er ligeledes en meget væsentlig årsag.

Kræver nyt fokus
Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, understregede for nogle uger siden i Weekendavisen, at det længe har frustreret ham, at man har fokus på det forkerte i grundvandsdiskussionerne, nemlig landbrugets brug af pesticider og ikke alle de andre stoffer vi anvender, når det handler om rent grundvand.

Det samme har professor Nina Cedergreen, Københavns Universitet, længe påpeget. Hun fortæller i Weekendavisen, at der er cirka 100.000 industrikemikalier på det europæiske marked. Omkring en tredjedel er der ingen målemetoder til. Vi aner ikke, om de er i grundvandet, siger hun. 

Erkendelsen af, at planter, mikroorganismer, veje, biler, huse, maling, træbeskyttelse og selv plasticflasker og mobiltelefoner drysser kemiske stoffer ned i vores vand, er ved at brede sig.
Noget er naturligt, noget er menneskeskabt. Det skal forskningen for alvor til at tage fat på.

Nina Cedergreen opfordrer til, at man i sit arbejde prioriterer efter giftighed med de farligste stoffer først. Det er ikke landbrugets nuværende pesticider, der på den måde kommer i fokus. 

Landbruget er langt fremme blandt andet på grund af den debat, der har været om pesticiderne. Det er derfor, Danmark har det anerkendte kontrolsystem VAP – og verdens strengeste godkendelsesprocedure af pesticider.

Tak for det.

Landbruget skal dog ikke sove på laurbærrene, der skal ikke peges fingre, risici skal hele tiden minimeres. Og alle erfaringer, om hvordan landbruget har tacklet situationen, skal deles. Forhåbentlig bliver debatten så også mere konstruktiv og mindre ensidig fremadrettet. 

Mere fra samme skuffe hjælper ikke
Direktør Søren Bukh Svenningsen, Dansk Miljøteknologi, havde ret, da han i foråret skrev, at de første danske vandmiljøplaner virkede:

”En indsats over for landbrugets udledninger af næringsstoffer og en massiv renseindsats over for byernes og industriens spildevandsudledninger betød, at det danske vandmiljø fik det bedre, om end vi langt fra kom i mål.” 

Siden har vandmiljøplanerne fredet rensningsanlæg og lagt eneansvaret for at reducere både kvælstofudledning og miljøfremmede stoffer på landbruget. Med mere af de samme metoder – som heller ikke hjælper. Det dokumenterer de seneste 10 års NOVANA-målinger omkring næringsstoffer. 

Det nytter ikke at blive ved på den måde.

– Lad os få ny teknologi i spil, opdater spildevandsplanerne i alle kommuner, lad os fokusere på andre presfaktorer end kvælstof (som den internationale evaluering af de danske kvælstofmodeller påpegede allerede for flere år siden), lad os måle mere, så vi ved, hvor de forurenende stoffer kommer fra.

Vi skal ikke fortsat risikere, at badende og lystfiskere møder bakterier og miljøfarlige stoffer på grund af overløb fra kloakker. Stoffer, der også truer grundvandet. Der skal sættes ind på mange fronter.
Det gælder det rene vand, og ét er sikkert:

Rent vand og moderne landbrugsproduktion er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger i landbrugslandet. Det er jo på landet, det rene vand findes – nu og i fremtiden. 

Læs indlægget på Altinget.dk hér.

Formand Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse

Det skal være slut med tålt ophold på egen jord – jorden er vores, og det står ikke til diskussion!! DANVA og Danske Vandværker vil trykke på pauseknappen og forlænge “fristen for frivillige aftaler om BNBO” til 1. januar 2024 og dermed udløse endnu et år med usikkerhed for foreningens medlemmer:

– Vores medlemmer har levet længe med trusler om forbud pr. 1. januar 2023. Fire år er nok! Når man ikke har fagligt og juridisk grundlag for at indføre forbud nu, så har man det heller ikke om et eller to år. Pauseknappen ændrer ikke på, at vore medlemmers dyrkningsflade er uskyldig. Enten må man stikke piben ind og fjerne alle “indgrebsstreger” på vore medlemmers landbrugsjord, eller også må man ekspropriere vores jord til fuld pris.

– Man kan ikke bare lade os være en ufaglig og politisk prygelknabe. Det er en helt og aldeles uanstændig måde at behandle den danske landmand og dermed den grundlovssikrede ejendomsret på. At trykke på vores medlemmer for at gøre dem “møre” og true den danske landmand til “frivilligt” at forære dyrkningsretten væk for en slik er simpelthen under al kritik.

– I 2019 besluttede et politisk flertal båret oppe af lobbyistgrupper centreret om DANVA og Danske Vandværker at give kommuner, landmænd og vandværker frist til udgangen af 2022 for at indgå såkaldt “frivillige aftaler” om dyrkningsretten. Projektet kaldes “pesticidstrategien” og går ud på at indstille almindelig landbrugsdrift på arealer, som er registreret med såkaldte BNBO. Da ingen landmænd har interesse i at indstille dyrkningen, er der stort set ikke indgået nogen aftaler (under 200 ud af over 3.000 BNBO).

I mellemtiden har Miljøministeriet i sin “vejledning” til kommunerne udvidet BNBO’erne til flere hundrede meter rundt om boringerne. Foreningens fagchef, agronom Bente Andersen supplerer: ”En pauseknap vil ikke ændre på fagligheden. Landbrugets dyrkningsflade og landbrugets lovlige anvendelse af gennemkontrollerede plantebeskyttelsesmidler er ikke skyld i sløjfning af drikkevandsboringer (fig. 1.). Det er sløjfede lossepladser (fig. 2), titusindvis af andre punktkilder, fortidens synder og nutidens ukontrollerede industrikemikalier som f.eks. PFAS der truer grundvandet. Ikke dyrkningsfladen. Det gælder også om et år, om fem år og om ti år. Det her viser et gigantisk hul i lovgivningen, som må og skal lukkes af politikere eller af domstolene”.

Formand Ulrik Lunden fortsætter: – Ingen, som lever af jord skal finde sig i uendelig uvished. Men det er dét, vi bliver budt i et såkaldt demokratisk samfund. Og det er dét, vi lever med. BNBO´er er kun toppen af isbjerget. Ude i kommunerne gælder det knap 700.000 hektarer indsatsplanområde, hvor landmændene ikke ved, om de er købt eller solgt. Det er derfor, at vi er tidligt ude med vores sag ved Højesteret.

– Vi påberåber os retlig interesse før kommunerne kommer med påbud, pga. den usikkerhed, som truslen om påbud udløser. Vi vil have ret til at stævne staten, pga. det pres vi udsættes for og det ingenmandsland, vi befinder os i. Det er psykisk og økonomisk uanstændigt at hænge på en klippe med usikkerhed i hænderne. Vi vil have fast grund under fødderne. DANVA og Danske Værker har store interesser i dyrkningsfladen, men det er ikke drikkevandet, det går på i første række.

For når dyrkningsfladen er uskyldig, får drikkevandet det hverken værre eller bedre af, at dyrkningsfladen forsvinder.