Miljøministeriets massescreening af Danmarks grundvand leverer faglig dokumentation for, at regler for rådighedsindskrænkninger på landbrugsjord er EU-stridige, vurderer advokat Hans Sønderby Christensen.
Artikler
Advokat Hans Sønderby præsenterede på Nutrifair på Effektivt Landbrugs lounge, de retslige problemer der er i forhold til indsatsplanerne. Du kan se hele indlægget og de efterfølgende spørgsmål via videoen nedenfor.
Landmænd siger stop!Dansk landbrug er alvorligt truet af kommunale indsatsplaner, som indfører sprøjtefri zoner, mener foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse. Nu siger en lang række landmænd stop og vil føre sag an mod staten. Knud Overgaard er planteavler på Højbygaard ved Harlev syd for Aarhus. Han har 110 hektar, men han blev usædvanligt overrasket for godt fem år siden, da han fik besked på, at 70 procent af hans jord ville blive underlagt sprøjtefri dyrkning – De pesticider vi bruger i dag er blevet testet og indført ud fra et forsigtighedsprincip, så at lægge et yderligere forsigtighedsprincip oveni forsigtighedsprincippet synes jeg er horribelt, siger han. – Det er ikke troværdigt at man bilder danskerne ind, at de får rent drikkevand ved at forbyde pesticider. Det vil koste enormt og ikke sikre vores efterkommere rent drikkevand, lyder kritikken fra Bente Andersen fra foreningen.
Slået op af Effektivt Landbrug i Fredag den 10. januar 2020
Foreningen har sagsøgt staten for at hjælpe familien fra Tiendemarken, Gudumlund, Aalborg og alle andre i samme situation nu og i fremtiden
- Regelgrundlaget skal bortdømmes, så det her ikke kan ske igen.
Så direkte udtaler formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, gdr. Ulrik Lunden, Aså, sig om det regelgrundlag, som kommunen henholder sig til i sagen fra Tiendemarken ved Gudumlund, Aalborg, hvor en familie på 7. år stadig ikke ved, om deres bopæl og erhvervsvirksomhed er ”købt eller solgt”.
- Eksemplet er eet blandt mange, som vi i foreningen støder på igen og igen, hvor familier stavnsbindes uden at kende deres fremtid, forklarer formanden, og tilføjer:
- Det sker i grundvandets navn, men uden, at der er tegn på et miljømæssigt behov, udtaler han med henvisning til, at der ikke er fundet tegn på forurening af grundvandet hverken med nitrat eller pesticider.
Selvmodsigende regler
Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, som på kort tid har fået over 180 medlemmer over hele landet, stævnede i sommer staten med påstand om, at regelgrundlaget for de kommunale indsatsplaner er retsstridigt.
- Eksemplet fra Tiendemarken bekræfter mig i, at det var en rigtig beslutning, vi traf, da vi allerede før sommerferien vedtog at stævne staten, fastslår Ulrik Lunden, og fortsætter:
- Det er en politisk og juridisk selvmodsigelse at fravriste landmænd deres jord for at redde grundvandet, når det slet ikke er landbrugsproduktionen, som truer grundvandet.
- I 2017, som er de sidste tal vi kender, nedlukkede (sløjfede) vandværker 133 boringer, men ingen af dem blev lukket p.g.a. landbrugsproduktion.
- Det er helt uforståeligt, at politikerne har ladet kommunerne udstyre med en så vidtgående hjemmel.
- Det kan ikke passe, at man kan sætte borgerne i en så usikker økonomisk og juridisk situation. Og så ovenikøbet uden at kunne dokumentere et fagligt behov.
- Det kan vi ikke acceptere. Derfor har vi besluttet at fortsætte til, vi har vundet sagen.
Oppe imod ”feel good”
Ifølge formanden er det som om minister og embedsmænd med den meget vide adgang for kommunerne til at lave indgreb i landmændenes dyrkningsfrihed vil tilfredsstille vælgernes ønske om at ”feel good” uden at respektere fagligheden:
- I sidste uge frifandt videnskaben regelret og korrekt brug af glyphosat / RounUp for at være farlig for mennesker.
- Men det er som om et så vigtigt budskab havner i mediernes indbakke under ”uønsket mail”.
- Det kommer ikke rigtig ud over rampen. Derfor må vi nødvendigvis sætte vor lid til domstolene, og det gør vi så, slutter formanden.