- Det glæder os umådeligt meget, at miljøminister Lea Wermelin nu lover, at regeringen i løbet af det kommende år vil kortlægge »udfordringerne for vores grundvand«, som ministeren i går sagde i et interview med web-mediet ingeniøren.dk.
- Målet er ifølge ministeren en »bedre beskyttelse« af grundvandet.
Det siger gdr. Ulrik Lunden, Asaa i Vendsyssel, som er formand for foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, og forklarer:
- Vi kan kun opfatte ministerens udtalelse således, at man fremover vil sætte fokus på alle stoffer, der kan forurene dansk grundvand fremfor, at man alene sætter fokus på rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider. og som for hovedpartens vedkommende drejer sig om pesticider som ikke er tilladt at bruge i Danmark længere.
- Dansk grundvand bliver ikke kontrolleret for rester af naturlige giftstoffer fra planter. Der er også sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk brug, som ikke bliver kontrolleret. Der er heller ingen kontrol med en lang række andre kemikalier og grundstoffer, som kan optræde i dansk grundvand.
Pesticider og biocider
- Som nævnt er fokus i dag alene rettet på, at det er dansk landbrug, der forurener dansk grundvand med rester af pesticider, fastslår Ulrik Lunden , og fortsætter:
- Det er langt fra hele sandheden.
- Der er nemlig meget langt mellem fund i grundvandet af rester af pesticider, der i dag er godkendt til brug i Danmark efter regler, der er de skrappeste i EU.
- Langt de fleste fund, er rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider, som har været forbudt i flere år eller årtier.
- Nogle af de stoffer, man finder rester af, har været brugt både som pesticid og som biocid f.eks. i maling og træbeskyttelse. Andre har f.eks været brugt til at fjerne ukrudt på gårdspladser, omkring byejendomme, banelegemer og ved vandværkernes boringer. Endelig er der nogle pesticider, der kun er brugt til frugt og grønt. Alt dette har jo intet med normal drift af landbrug at gøre.
- Men når det hele kaldes pesticider, så er det landbruget, der bliver udsat for at få brugen af godkendte plantebeskyttelsesmidler begrænset, på usaglig og ufaglig vis. Dette kan betyde, at der f.eks. ikke må sprøjtes på store områder omkring drikkevandsvandboringer.
Miljøministeren desavouerer sine dygtige embedsmænd
- De fem pesticider / nedbrydningsstoffer fra pesticider, som ingeniøren.dk i går nævnte som de mest udbredte i drikkevandsboringer, er alle fra stoffer, som for længst er forbudt at bruge i Danmark, oplyser Ulrik Lunden og tilføjer:
- Det betyder, at ingen af de nævnte midler bliver brugt i konventionelt landbrug. Nogle af midlerne har danske landmænd aldrig brugt på deres marker.
- Trods dette, benytter både ingeniøren, Danva, der er vandværkernes forening og, miljøministeren disse fund til at kræve, at reglerne for landbrugets brug af pesticider nu bliver skærpet voldsomt.
- Dermed har de tre parter forladt enhver faglighed på området, og miljøministeren desavouerer desuden sine dygtige embedsmænd i Miljøstyrelsen. Embedsfolk som godkender nye midler efter de skrappeste regler samt kontrollerer brugen af pesticider i Danmark.
Ingeniøren vildleder sine læsere ved at koble landbrug og pesticider i en ufaglig og uskøn smeltedigel
- Det er i øvrigt nødvendigt at påpege, at ingeniøren.dk med artiklen: To ud af tre prøver af det danske grundvand er forurenet med pesticider vildleder sine læsere og offentligheden, understreger Ulrik Lunden, og fortsætter:
- Det er yderst skuffende, fordi Ingeniøren ellers betragtes som et meget seriøst fagblad, og fordi artiklen er bragt videre til dagblade via Ritzau.
- Allerede ved artiklens indledning er vildledningen total. Det er ikke journalistisk korrekt, at bruge et foto, som angiveligt viser en landmand på vej ud at sprøjte som om de fundne pesticider stammer fra dansk landbrug.
- De midler, der omtales som de mest fundne, er enten forbudte stoffer eller stoffer, som aldrig har været anvendt i dansk landbrug. Det nævner avisen ikke noget om.
- Det kan ikke være rigtigt, at et fagblad, som med sit navn signalerer saglighed og objektivitet, helt ensidigt appellerer til følelserne hos danskerne ved den kontekst, de sætter fakta ind i.
- Det er for galt, fastslår formanden, som opfordrer læserne til at kontakte deres blad og at give deres utilfredshed til kende.
- Vi har forgæves forsøgt at komme i dialog med Ingeniøren om artiklen. Men det har ikke været muligt.
- Derfor ser vi ikke anden vej end at gøre alle medier opmærksomme på denne urimelighed.
- Ingeniøren burde da ikke kunne leve med at koble landbrug og pesticider sammen i en ufaglig og uskøn smeltedigel???, slutter formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.
Faktaark om de hyppigste fund af de fem midler der alle er forbudte i Danmark
Ifølge artiklen på ingeniøren.dk er de fem hyppigste fund af rester af pesticider / nedbrydningsstoffer i drikkevand følgende:
Stofnavn | Fundprocent | Pct. over grænseværdien |
DMS (N,N-dimethylsulfamid) | 29,8 | 7,7 |
DPC (desphenylchloridazon) | 22,0 | 6,6 |
BAM (2,6-dichlorbenzamid) | 16,8 | 2,0 |
Dimethachlor ESA | 12,3 | 3,2 |
MDPC (methyldesphenylchloridazon) | 5,8 | 0,8 |
DMS blev man opmærksom på i hovedstadsområdet inden for de to seneste år, og derpå krævede man, at der blev kontrolleret overalt. Stoffet er nedbrydningsstof fra midler, der er brugt både som pesticider og som biocider i maling og træbeskyttelse. Det sidste nævner Ingeniøren intet om.
Som pesticider er det brugt i gartneri og frugtavl. Stofferne må ikke bruges længere. Af disse grund bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.
DPC (desphenylchloridazon) er nedbrydningsprodukt fra chloridazon, der har været anvendt i perioden 1964–1996 som herbicid (ukrudtsmiddel) til behandling i roer, rødbeder og løg, dvs. i landbrug og gartnerier. Chloridazon blev dog udfaset, og det har været på forbudslisten siden 2011.
Som forbudt middel, bør fund ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.
BAM er nedbrydningsstof fra bl.a. ukrudtsmidlet Prefix. Prefix blev bl.a. brugt på gårdspladser, omkring byejendomme og omkring drikkevandsboringer, men det har aldrig været brugt i ordinær landbrugsdrift og brug af det blev forbudt i 1997. Af disse grunde bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.
Dimethachlor ESA blev forbudt i 1990. Derfor bør fund af det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.
MDPC (methyldesphenylchloridazon) – nedbrydningsprodukt ligesom DPC fra chloridazon, der blev forbudt i 1996. Derfor bør fund af midlet ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.