Debatten om frivillige aftaler og påbud i de mange sager om indsatsplaner på BNBO-området kører nu videre efter efterårets valg. I den forbindelse var fagchef Bente Andersen og formand Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse inviteret til møde d. 18. januar med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
– Vi fik afleveret det budskab til Folketinget, at den regulering myndighederne har prøvet på at rulle ud over Danmark hverken er sammenhængende eller systematisk. Reguleringen er retsstridig, fordi myndighederne ikke kan dokumentere, at der er evidens imellem det, man ønsker at beskytte mod, og det man beskytter, altså grundvandet, siger Ulrik Lunden og fortsætter:
– Sagen er jo den, at der ingen sammenhæng er mellem det, der foregår på dyrkningsfladen, og det man finder nede i grundvandet. Og det budskab fik vi i hvert fald afleveret, hvilket gav flere opfølgende spørgsmål.
Retfærdighed og faglighed vil sejre
Vi fik også slået en anden ting fast, fortæller Ulrik Lunden.
– Man må ikke bruge offentlige penge, hvor der ikke kan dokumenteres sammenhæng og systematik. Det er simpelthen ulovligt at bruge offentlige penge på det. Og det kan man af gode grunde ikke, hvilket vi tydeligt har bevist. Når vi fremlægger vores faglige viden, så stopper dialogen. Myndighederne trækker sig simpelthen, når de bliver konfronteret med, at vi er klar over, hvordan verden hænger sammen.
Politisk har det tidligere været fremført, at hvis landmanden ikke indgår en frivillig aftale om at stoppe dyrkning af BNBO-arealer, vil han blive mødt af et påbud. Men Ulrik Lunden tror på en anden politik på området fremadrettet, siger han.
– Jeg læner mig kraftigt op af regeringsgrundlaget, hvori der står, at man skal genbesøge beslutningen, og inddrage den nye faglige viden i det fremadrettede arbejde, lyder det fra Ulrik Lunden.
Så du har et håb om, at retfærdigheden så at sige kan ske fyldest?
– Det har jeg i den grad et begrundet håb om. Jeg er helt sikker på, at det skal nok løses, siger Ulrik Lunden.