Artikler

Faglig direktør Jørgen Evald Jensen: “Rent vand og moderne landbrugsproduktion er hinandens forudsætninger”

Jørgen Evald Jensen, Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug, planteavlsrådgiver i Agriconsult

Der er ikke sløjfet én eneste boring i mere end 20 år på baggrund af fund fra anvendelse af landbrugets moderne planteværnsmidler på dyrkningsfladen.

Et nyt udspil med bred politisk opbakning foreslår, at et forbud mod sprøjtemidler på 20% af Danmarks areal kan sikre rent dansk drikkevand. Men er det den bedste måde at sikre det danske drikkevandet? Det spørger Altinget Miljø om i ny temadebat.

Det er nemlig ikke regelret dyrkning af marker med godkendte plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og næringsstoffer, der truer grundvandet.

Derfor hjælper det ikke grundvandet at inddrage landbrugsjord til skov, eller at etablere grundvandsparker eller såkaldt boringsnære beskyttelsesområder.

Ny forskning peger endda på, at det kan være meget uhensigtsmæssigt at plante skov til sikring af grundvandet.

Hvis der ligger punktkildeforureninger i området, kan træernes rødder ligefrem bane vejen for de miljøfremmede stoffer i punktkilderne, så de hurtigere når ned til grundvandet.

Pesticider fra mange kilder
Fund af miljøfremmede stoffer, der alle benævnes pesticider, relaterer sig ikke til landbrugets brug af planteværnsmidler på dyrkede marker, men stammer fra mange forskellige kilder relateret til andre samfundsmæssige aktiviteter.

Det er også derfor, langt hovedparten af de sløjfede boringer er bynære boringer. I mange af disse bynære boringer er der endnu større udforinger på vej. Der opdages flere og flere problematiske stoffer i vandet, simpelthen fordi man nu leder efter dem.

De nye vandboringer rykker samtidig stadig længere væk fra byerne og andre bebyggede områder ud på landet, hvor det rene vand findes.

De stoffer, der registreres, er for eksempel nedbrydningsprodukter fra totalukrudtsmidler anvendt på fortove, kirkegårde, ved vandværker, langs togbaner og så videre eller nedbrydningsprodukter fra maling og træbeskyttelse. Punktkilder (lossepladser og lignende) er ligeledes en meget væsentlig årsag.

Kræver nyt fokus
Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, understregede for nogle uger siden i Weekendavisen, at det længe har frustreret ham, at man har fokus på det forkerte i grundvandsdiskussionerne, nemlig landbrugets brug af pesticider og ikke alle de andre stoffer vi anvender, når det handler om rent grundvand.

Det samme har professor Nina Cedergreen, Københavns Universitet, længe påpeget. Hun fortæller i Weekendavisen, at der er cirka 100.000 industrikemikalier på det europæiske marked. Omkring en tredjedel er der ingen målemetoder til. Vi aner ikke, om de er i grundvandet, siger hun. 

Erkendelsen af, at planter, mikroorganismer, veje, biler, huse, maling, træbeskyttelse og selv plasticflasker og mobiltelefoner drysser kemiske stoffer ned i vores vand, er ved at brede sig.
Noget er naturligt, noget er menneskeskabt. Det skal forskningen for alvor til at tage fat på.

Nina Cedergreen opfordrer til, at man i sit arbejde prioriterer efter giftighed med de farligste stoffer først. Det er ikke landbrugets nuværende pesticider, der på den måde kommer i fokus. 

Landbruget er langt fremme blandt andet på grund af den debat, der har været om pesticiderne. Det er derfor, Danmark har det anerkendte kontrolsystem VAP – og verdens strengeste godkendelsesprocedure af pesticider.

Tak for det.

Landbruget skal dog ikke sove på laurbærrene, der skal ikke peges fingre, risici skal hele tiden minimeres. Og alle erfaringer, om hvordan landbruget har tacklet situationen, skal deles. Forhåbentlig bliver debatten så også mere konstruktiv og mindre ensidig fremadrettet. 

Mere fra samme skuffe hjælper ikke
Direktør Søren Bukh Svenningsen, Dansk Miljøteknologi, havde ret, da han i foråret skrev, at de første danske vandmiljøplaner virkede:

”En indsats over for landbrugets udledninger af næringsstoffer og en massiv renseindsats over for byernes og industriens spildevandsudledninger betød, at det danske vandmiljø fik det bedre, om end vi langt fra kom i mål.” 

Siden har vandmiljøplanerne fredet rensningsanlæg og lagt eneansvaret for at reducere både kvælstofudledning og miljøfremmede stoffer på landbruget. Med mere af de samme metoder – som heller ikke hjælper. Det dokumenterer de seneste 10 års NOVANA-målinger omkring næringsstoffer. 

Det nytter ikke at blive ved på den måde.

– Lad os få ny teknologi i spil, opdater spildevandsplanerne i alle kommuner, lad os fokusere på andre presfaktorer end kvælstof (som den internationale evaluering af de danske kvælstofmodeller påpegede allerede for flere år siden), lad os måle mere, så vi ved, hvor de forurenende stoffer kommer fra.

Vi skal ikke fortsat risikere, at badende og lystfiskere møder bakterier og miljøfarlige stoffer på grund af overløb fra kloakker. Stoffer, der også truer grundvandet. Der skal sættes ind på mange fronter.
Det gælder det rene vand, og ét er sikkert:

Rent vand og moderne landbrugsproduktion er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger i landbrugslandet. Det er jo på landet, det rene vand findes – nu og i fremtiden. 

Læs indlægget på Altinget.dk hér.

“Belejringen” af landbrugsjord må ophøre!

Formand Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse

Det skal være slut med tålt ophold på egen jord – jorden er vores, og det står ikke til diskussion!! DANVA og Danske Vandværker vil trykke på pauseknappen og forlænge “fristen for frivillige aftaler om BNBO” til 1. januar 2024 og dermed udløse endnu et år med usikkerhed for foreningens medlemmer:

– Vores medlemmer har levet længe med trusler om forbud pr. 1. januar 2023. Fire år er nok! Når man ikke har fagligt og juridisk grundlag for at indføre forbud nu, så har man det heller ikke om et eller to år. Pauseknappen ændrer ikke på, at vore medlemmers dyrkningsflade er uskyldig. Enten må man stikke piben ind og fjerne alle “indgrebsstreger” på vore medlemmers landbrugsjord, eller også må man ekspropriere vores jord til fuld pris.

– Man kan ikke bare lade os være en ufaglig og politisk prygelknabe. Det er en helt og aldeles uanstændig måde at behandle den danske landmand og dermed den grundlovssikrede ejendomsret på. At trykke på vores medlemmer for at gøre dem “møre” og true den danske landmand til “frivilligt” at forære dyrkningsretten væk for en slik er simpelthen under al kritik.

– I 2019 besluttede et politisk flertal båret oppe af lobbyistgrupper centreret om DANVA og Danske Vandværker at give kommuner, landmænd og vandværker frist til udgangen af 2022 for at indgå såkaldt “frivillige aftaler” om dyrkningsretten. Projektet kaldes “pesticidstrategien” og går ud på at indstille almindelig landbrugsdrift på arealer, som er registreret med såkaldte BNBO. Da ingen landmænd har interesse i at indstille dyrkningen, er der stort set ikke indgået nogen aftaler (under 200 ud af over 3.000 BNBO).

I mellemtiden har Miljøministeriet i sin “vejledning” til kommunerne udvidet BNBO’erne til flere hundrede meter rundt om boringerne. Foreningens fagchef, agronom Bente Andersen supplerer: ”En pauseknap vil ikke ændre på fagligheden. Landbrugets dyrkningsflade og landbrugets lovlige anvendelse af gennemkontrollerede plantebeskyttelsesmidler er ikke skyld i sløjfning af drikkevandsboringer (fig. 1.). Det er sløjfede lossepladser (fig. 2), titusindvis af andre punktkilder, fortidens synder og nutidens ukontrollerede industrikemikalier som f.eks. PFAS der truer grundvandet. Ikke dyrkningsfladen. Det gælder også om et år, om fem år og om ti år. Det her viser et gigantisk hul i lovgivningen, som må og skal lukkes af politikere eller af domstolene”.

Formand Ulrik Lunden fortsætter: – Ingen, som lever af jord skal finde sig i uendelig uvished. Men det er dét, vi bliver budt i et såkaldt demokratisk samfund. Og det er dét, vi lever med. BNBO´er er kun toppen af isbjerget. Ude i kommunerne gælder det knap 700.000 hektarer indsatsplanområde, hvor landmændene ikke ved, om de er købt eller solgt. Det er derfor, at vi er tidligt ude med vores sag ved Højesteret.

– Vi påberåber os retlig interesse før kommunerne kommer med påbud, pga. den usikkerhed, som truslen om påbud udløser. Vi vil have ret til at stævne staten, pga. det pres vi udsættes for og det ingenmandsland, vi befinder os i. Det er psykisk og økonomisk uanstændigt at hænge på en klippe med usikkerhed i hænderne. Vi vil have fast grund under fødderne. DANVA og Danske Værker har store interesser i dyrkningsfladen, men det er ikke drikkevandet, det går på i første række.

For når dyrkningsfladen er uskyldig, får drikkevandet det hverken værre eller bedre af, at dyrkningsfladen forsvinder.

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse anker sag om retlig interesse til Højesteret

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse er på vej i Højesteret efter Østre Landsret for nylig
afgjorde, at 16 sagsøgere ikke har retlig interesse i sagen.

Af Morten Ipsen, Effektivt Landbrug

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse vil, inden året rinder ud, anke en nylig dom i landsretten
fordi staten den 5. oktober fik medhold i Østre Landsret i, at sagsøgerne – 16 landmænd – ikke har
retlig interesse i sagen.

Årsagen er angiveligt, at ingen kommuner endnu har givet sagsøgerne et konkret påbud om at
droppe sprøjtning, m.v., i indsatsområdet, som typisk ligger i kommunens vandindvindingsområde.

– Det vidner jo bare om, at påbuddet langt hen ad vejen er en tom trussel, siger Ulrik Lunden, formand, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse.

Ulrik Lunden mener imidlertid, at de pågældende landmænd i allerhøjeste grad har retlig interesse
i sagen, som foreningen indbragte for retten i 2019.

– Det er sådan set ret enkelt: Hvis vi har fem landbrug på hver 200 hektar, som er sat til salg, men
på den ene ejendom er der tegnet indsatsplaner på halvdelen af arealet. Hvilken af de fem
ejendomme vil mon så blive solgt til sidst?

– Det, vores forening lige nu og her diskuterer med staten i Højesteret, drejer sig udelukkende om
retten til at anlægge sagen hvornår. Sagen går altså indtil videre udelukkende på, om
medlemmerne har retlig interesse i at underkendt reglernes lovlighed. Udfordringen er, at
kommunerne på uanstændig vis udnytter ”hullet” i de danske regler til at lade lodsejerne sidde i en
ventesal på ubestemt tid.


Alene truslen er nok
Formanden peger på, at alene kommunens trussel om et påbud kan forringe bedriftens
fremtidsudsigter:

– Hvorfor skal en landmand bygge en ny klimastald til 5-6 millioner kroner, hvis staten kommer om
to år og fratager ham dyrkningsretten på halvdelen af det dyrkede areal? Det er jo derfor, at
indsatsplanerne er voldsomt indgribende.

Ulrik Lunden fortæller, at en af sagsøgerne har fået at vide af sine børn, at de ikke er interesserede
i overtage bedriften i et generationsskifte under sådanne betingelser.

– Det er jo sådan nogle ting, som vi fremførte, da vi var i retten: At det lange perspektiv i at drive en
landbrugsbedrift pludselig bliver ultrakort, når man står med kommunale indsatsplaner foran sig,
som bare skubbes år efter år, siger Ulrik Lunden.


Tom trussel
Derfor er han særdeles utilfreds med, at DANVA, Danske Vandværker og L&F netop har foreslået
at udskyde fristen for at indgå frivillige aftaler med kommunen om BNBO (Boringsnære
Beskyttelsesområder) i yderligere op til to år.

– Det er jo totalt useriøst. Først bruger man en masse kræfter på at fortælle landmændene, at de
skal lave en aftale med kommunen, hvis de vil undgå et påbud (i BNBO-aftalen fra 2019 er der lagt
op til, at der i 2023 skal indføres et generelt forbud mod sprøjtemidler i BNBO, red.). Og når vi så
kommer helt hen til målstregen, så bliver den flyttet, siger Ulrik Lunden, og tilføjer:- Det vidner jo
bare om, at påbuddet langt hen ad vejen er en tom trussel. Når det kommer til stykket, så er
spørgsmålet, om kommunerne overhovedet har noget at true med.

Regeringen vil igangsætte en kortlægning af de 640.000 hektar, der i dag er udpeget som
indsatsområder. Hvor mange hektar tror du vil blive pålagt restriktioner, når kortlægningen er
gennemført?

– Nul. Når det ikke kan dokumenteres, at godkendte pesticider anvendt på dyrkningsfladen udgør
en trussel imod drikkevandet, så er der hverken fagligt eller juridisk belæg for at påføre
restriktioner på de arealer. Og det skal der være ifølge EU-retten, siger Ulrik Lunden.

Han peger på, at foreningen kan dokumentere, at der ikke er sløjfet en eneste drikkevandsboring
som følge af regelret brug af landbrugspesticider på dyrkningsfladen i Danmark i perioden 2000-
2020.

Glæder sig
Derfor glæder formanden sig over, at mange landmænd tilsyneladende er meget tilbageholdende
med at indgå aftaler med kommunerne om sprøjteforbud i al fremtid, m.v.

– Stort cadeau til den danske landmand for at stille sig afventende og kritisk i forhold til det her. Det
bestyrker mig i min tro på, at sagen ender det helt rigtige sted for danske landmænd og for den
grundlovssikrede ejendomsret, lyder det fra Ulrik Lunden.

Internationale regler kan hjælpe sagsøgere
Foreningen for Grundvandsbeskyttelses advokat i sagen, Hans Sønderby Christensen, Sønderby
Legal, vurderer, at kommunerne benytter sig af en juridisk svaghed i BNBO- og
indsatsplanreglerne, som har den konsekvens, at landmændene ikke ifølge reglerne er beskyttet
imod endeløs venten i usikkerhed om deres ejendoms skæbne.

– Kommunerne kan lade dem vente i uger, måneder og år – og det gør de også i praksis, kan vi se,
konstaterer Hans Sønderby Christensen.

Usikkerhed om ens ejendoms fremtid, uden at der er opstillet et endemål for ventetiden, er
imidlertid allerede i halvfjerdserne anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis som en krænkelse, påpeger advokaten, der har speciale i EU-ret.


Grundlæggende rettighed
Ifølge advokaten er der tale om en krænkelse, som i sig selv giver retlig interesse, jævnfør
international jura:

– For hvis ikke det giver retlig interesse, at regelgrundlaget tillader, at kommunerne kan lade
borgeren stå i endeløs venten, er retsplejelovens krav om retlig interesse en hæmsko for den
enkeltes nydelse af EU-rettigheder og menneskerettigheder, siger Hans Sønderby Christensen, og
tilføjer:

– Med andre ord må kravet om retlig interesse ikke blive en hindring for at kunne nyde EUrettigheder og menneskerettigheder, herunder den ret, der ligger i at få pådømt, om regler, som
griber ind i dyrkningsretten, og som tillader kommunerne at sætte den enkelte i endeløs venten, er
ulovlige. Usikkerhed om sin investerings og bopæls og sit jobs fremtid – alt er jo knyttet til jorden –
må i sig selv give retlig interesse. Også selvom kommunen sidder på hænderne.

Kan være ulovligt
Hans Sønderby Christensen kan imidlertid godt forstå, at kommunerne tøver med at
påbyde landmændene at undlade at sprøjte, m.v., i indsatsområderne.

– Når de holder påbuddene tilbage, er det naturligvis fordi, der er en gryende erkendelse af, at
påbuddene kan være retsstridige, siger advokaten til Effektivt Landbrug