Foreningen for Grundvandsbeskyttelse giver gerne ”TjekDet” et
lille kursus…

Af fagchef, cand. agro Bente Andersen, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse

Mediet ”TjekDet” skrev i sidste uge en artikel omhandlende sløjfede drikkevandsboringer, hvori
landbruget endnu engang blev sat under lup og mistroet.

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse giver gerne ”TjekDet” et lille kursus i forskellen på
dyrkningsflade og lossepladser. Det er de sidste – altså lossepladserne – og ikke dyrkningsfladen,
som forurener drikkevandet. Det mener vi, at TjekDet vil være de helt rigtige til at udbrede til
danskerne. Især til alle dem, som inde på stenbroen tror på det uhyrlige, nemlig at det er
dyrkningen, som er problemet. Det er det ikke.

Anledningen til at tilbyde ”TjekDet” et kursus er, at ”TjekDet” misser pointen med sin kritik af
Foreningen for Grundvandsbeskyttelse’s argument om, at der ikke er sløjfet drikkevandsboringer i
20 år som følge af landbrugets regelrette og kontrollerede anvendelse af godkendte pesticider på
dyrkningsfladen (Figur 1).

Vi er naturligvis glade og stolte over, at TjekDet ønsker at tjekke vore fakta. Det er vigtigt for os, at
fagligheden og korrekte fakta præger billedet. Vi ser det som en anerkendelse af vor unge
forenings betydning, at TjekDet vil interessere sig for os allerede nu.

Kernen i foreningens argumentation er, at dyrkningsfladen er uden skyld i sløjfning af
drikkevandsboringer de sidste 20 år. Det er fakta. Både fordi det er rigtigt, og fordi det er præcist
dét, som vi dokumenterer med vores sløjfningsfigur.

Selvom vi igen og igen pointerede overfor ”TjekDet”, at figur 1 og dataanalysen bag figuren angår
dyrkningsfladen, lod ”TjekDet”, sine bedømmere i universitetsverdenen få det indtryk, at vi taler om
vaskepladser, lossepladser m.fl.

Stoffet BAM er den helt store synder, og moderstofferne hertil er ikke anvendt på dyrkningsfladen.
Det stammer fra ukrudtsbekæmpelse på vandværker, banelegemer, gårdspladser og
udenomsarealer i bolig og industriområder.

Det vil vi gerne give TjekDet et lille kursus i, så TjekDet kan give videre ud til alle interesserede, at
dyrkningsfladen er uskyldig, men det er lossepladserne ikke. Som alle ved, har hele samfundet
benyttet lossepladserne – industri, private, landbrug m.fl., og et lille grundkursus i den slags vil
hæve TjekDet`s bidrag til læsernes faktuelle viden, og med navnet TjekDet går vi da ud fra, at
organisationen også foretrækker fakta frem for fup.

Af fmd. Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse

Altinget har fået en aktindsigt i Miljøstyrelsen, der afslører, at kun få lodsejere (under 200) har indgået en frivillig aftale om at undlade sprøjtning i al fremtid med godkendte pesticider på de af kommunen udpegede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Heldigvis har danske landmænd ikke ladet sig lokke til at afgive dyrkningsretten på deres jord på et usagligt og ikke-juridisk grundlag. Det opfordrer vi dem fortsat til at holde sig fra. Når underskriften er sat, er der ingen vej tilbage – uanset at indgrebet efterfølgende viser sig at være ulovligt.

Den danske stat har ikke gjort sig den umage at ansøge EU-kommissionen om en godkendt støtteordning til de landmænd politikerne vil fratage dyrkningsretten. Det betyder, at hvis EU-kommissionen dømmer de penge, der bliver udbetalt til landmænd, som ulovlig statsstøtte, så skal landmanden betale pengene tilbage. Uanset det nu er tinglyst, at han ikke må sprøjte på arealerne med fuldt lovlige og godkendte pesticider.

Når kommuner truer med et generelt forbud, hvis de frivillige aftaler ikke bliver indgået, viser blot endnu tydeligere, at det er ulovlig statsstøtte til de lodsejere der indgår frivillige aftaler.

L&F, DANVA og Danske Vandværker opfordrer nu Miljøministeriet og den nye regering til at forlænge perioden for indgåelse af frivillige aftaler. Det svarer til at forlænge auktionen over en vare der ikke er blevet budt nok for. Det gør hverken varen bedre eller mere værd.

I stedet bør politikerne fokusere på den faglige viden Foreningen for Grundvandsbeskyttelse har tilvejebragt, hvor vi bl.a. har decideret, hvor pesticider og nedbrydningsrester fra kemiske stoffer i grundvandet stammer fra.

Fakta er, at det ikke er godkendte landbrugspesticider anvendt på DYRKNINGSFLADEN (markerne), der udgør en risiko for drikkevandet i Danmark

Slå nu ind på faglig og vidensbaseret regulering af det danske grundvand i stedet for populisme og et forældet og ufuldstændigt vidensgrundlag. Den faglige og vidensbaserede vej vil give bedre drikkevand til fremtidens befolkning – den sidste helt sikkert tværtimod.

Den regulering, som DANVA, L&F og Danske Vandværker bakker op om, er både usaglig og retsstridig.

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse ser frem til den dag, hvor myndighederne bredt vil udstede påbud om stop for anvendelse af pesticider og reduceret gødskning i BNBO- og Indsatsplanområder. Og specielt med hvilket hjemmelsgrundlag man har tænkt sig at gøre det. Både dansk og international ret foreskriver, at man som minimum skal opfylde nødvendighedskriteriet for at påføre den private ejendomsret restriktioner.

Det har vi mere end svært ved at se, at myndighederne kan føre beviser for efter Foreningen for Grundvandsbeskyttelse har via minutiøs analyse af omfattende datasæt over sløjfede drikkevandsboringer i årene 2000-2020 påvist, at ikke en eneste boring er sløjfet som følge af landbrugets regelrette brug af pesticider på DYRKNINGSFLADEN.

Over hele landet presser kommuner på med at få indgået BNBO-aftaler inden nytår. – Aftalerne er ikke til forhandling, og der anvendes revolvermetoder, erfarer rådgiver.

Af journalist Anne Wolfenberg, Effektivt Landbrug – artiklen kan læses på EL her.

– Især øst for Storebælt er Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) aggressiv i sin iver efter at få indgået BNBO-aftaler med landmænd inden 1. januar, men også i andre kommuner på Sjælland er man kommet op i gear, advarer privat rådgiver Claus Madsen fra Ejendomsretten.dk.

Han fortæller, at flere vandværker og forsyningsselskaber bruger det samme landsdækkende, rådgivende ingeniørfirma, og derfor er kontrakterne det, han betegner som »stort set lige lausige« og typisk uden forhandlingsmulighed.

Bente Andersen fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFBG) oplever dog, at det især er i de »røde« kommuner, man har mest travlt med at få indgået de frivillige aftaler.

Afhænger af kommune-farve

– I Aalborg er de ret aggressive. Det var de også tidligere i Aarhus, men nu er det ligesom, de har trukket sig lidt tilbage. I Skanderborg og Vejle sker der også lidt, men som sagt afhænger det meget af politisk observans, hvor meget man gør ud af det i de forskellige områder, oplever hun.

– Men der er også kommuner, der sidder på hænderne, fordi de godt kan se, at det er noget makværk, oplever Bente Andersen.

Det billede genkender Claus Madsen også øst for Storebælt:

– Roskilde og Slagelse Kommune er aktive med at forsøge at indgå BNBO-aftaler. I Kalundborg Kommune forsøgte man tidligere, men har nu trukket sig tilbage.

– Endelig er der en del private vandværker, hvor man ikke gør noget. Dels er det måske ens nabo, man skal overtale til en BNBO-aftale, men især er der mange private vandværker, der finder, at BNBO-aftalerne er urimelige og uden belæg, oplever Claus Madsen.

»Lausigt« revolvertilbud

Claus Madsen nævner, at forsyningsselskaberne typisk tilbyder 45.000-75.000 kroner i erstatning pr. hektar, og at det er tilbud, der ikke er til forhandling. Sådan gør både Hofor og flere andre forsyningsselskaber.

– Det er bare »take it or leave it«, fortæller rådgiveren, der er klar i spyttet omkring, at han opfatter det som både en lausig fremgangsmåde og et lausigt tilbud, som typisk er under halvdelen af overtaksationens vurdering.

– Overtaksationskommissionen har i tre retssager udregnet erstatningerne til at være 100.000 kroner og op efter. Og så endda med nogle ekstra tillæg for andre ulemper, påpeger han.

Trues med påbud

Næstformand i Bæredygtigt Landbrug (BL) Niels Hauge Mikkelsen fra Fyn er en af de landmænd, der selv har oplevet den beskrevne metode.

Han fortæller i Den Uafhængiges podcast »Bruger kommunerne mafiametoder til at presse landmænd?«, at han fik tilsendt en aftale, og at der i brevet står, at alternativet vil være et påbud, uden at det fremgår nærmere, hvad det går ud på, eller hvad konsekvenserne er.

– Jeg kan kun opfatte det som en trussel, siger han i podcasten, hvor han understreger, at han ikke skriver under på en aftale, som er uopsigelig for ham og for kommende lodsejere.

Revolvermetoder

I aftalen fremgik det også, at aftalen ville blive tinglyst forud for al pantegæld i ejendommen.

– Og der skal man jo vide, om det er okay med kreditgiverne, påpeger Niels Hauge Mikkelsen, der ikke kunne skrive under på de meget omfattende krav. Derfor tilbød han en anden aftale men fik at vide, at aftalen ikke var til forhandling.

Claus Madsen bekræfter, at det typisk er det, der sker.

– Det er revolvermetoder, der anvendes, siger Claus Madsen om den politiske aftale, der blev indgået mellem stat og kommuner om indgåelse af frivillige BNBO-aftaler tilbage i 2019, da Jacob Ellemann-Jensen var miljøminister.