Enten må DANVA stille sikkerhed eller stikke piben ind
Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) sætter i en pressemeddelelse og et debatindlæg i JP d. 14.11.21 fokus på implementeringen af de såkaldte Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Han undlader at forklare, hvorfor kompensationen for landmændenes mistede dyrkningsret “samlet set” skulle blive ringere efter 2022. Det er reelt en trussel om et forhold, der strider mod forvaltningsrettens ligebehandlingskrav. Kun den, som mødes med tvang kan påberåbe sig ligebehandling med den, som har solgt frivilligt. Ikke omvendt. Det står helt for hans egen regning, at frivilligt salg nu og her “samlet set” skulle være bedre end ekspropriation. Den enkelte landmand risikerer, at en lukrativ løsning som man lokker med, strider mod EU’s statsstøtteregler. Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG) kræver, at DANVA stiller sikkerhed for eventuelt EU-tilbagebetalingskrav. Vil Carl-Emil Larsen ikke det, må han stikke piben ind. Enten-eller. Udgangspunktet er også skattepligt ved frivillig afståelse. Modsat ved ekspropriation. Også skattepligten vil stille landmanden væsentligt anderledes end forudsat.
Det er en “gratis omgang” at bebrejde landmændene for ikke at ville indgå såkaldt frivillige aftaler, når man ikke loyalt vil anerkende de juridiske og økonomiske risici, som de løber. Hvis ikke Carl-Emils eget bagland selv vil holde landmændene skadesløse for at påtage sig uoverskuelige risici, må Danva stikke piben ind. Enten stille sikkerhed eller stikke piben ind.
Landmændene kan ikke narres eller lokkes
Selvfølgelig er det et problem at bruge offentlige penge indgå frivillige aftaler, som risikerer at udløse tilbagebetalingspligt for landmanden. For der er intet fagligt belæg for, at forbud mod godkendte pesticider på landbrugets marker vil gøre nogen forskel for drikkevandet. De seneste 20 år er ikke én eneste drikkevandsboring i Danmark sløjfet som følge af landbrugets dyrkningsflade (Fig 1. Kilde: GEUS). Alle pesticider til brug i landbruget skal gennem Europas skrappeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. Det er et ufravigeligt krav, at moderne pesticider er biologisk omsat inden de forlader rodzonen. Den ensidige fokusering på landbrugets dyrkningsflade er et farligt vildspor, da det fjerner fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet fra tusindvis af sivende losse- og fyldpladser, nedgravet kemikalieaffald, jernbaner, træbeskyttelse, brandskum, jernbaner, veje og andre punktkilder. En aktuel miljøsag ved Ulsted-Aalebæk Vandværk i Aalborg Kommune er et glimrende eksempel herpå.
Det er lige nøjagtig den dyrkning dansk landbrug har præsteret de sidste 100 år, der gør at det er på landet og ikke under byerne, at den danske befolkning kan hente rent drikkevand. Den manglende påpasselighed bybefolkningen har udvist over for grundvandet under byerne har ikke givet rent drikkevand.
Kilde: Sløjfnings-rapporterne er minutiøst analyseret af Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse og LandboSyd via aktindsigt i data leveret af GEUS i forbindelse med Miljøministerens svar i Folketinget (MOF45-21.11.2019)
Resultatet er som vist i figuren, at anvendelse af pesticider på dyrkningsfladen ikke er skyld i én eneste sløjfet drikkevandsboring.
FORDELING AF KORTLAGTE FYLD- OG LOSSEPLADSER, DER ER REGISTRERET I REGIONERNES DATABASER PR. DECEMBER 2012
DTU har i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om lossepladsers påvirkning af overfladevand – Miljøprojekt nr. 1604, 2014.
Under kapiteloverskriften ”Antal potentielle lossepladser, der kan udgøre risiko over for overfladevand” er vist dette kort.
Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse 18.11.2021 https://ffbg.dk/
Formand Ulrik Lunden
Tel. 30 65 04 21
e-mail: lunden@store-bouet.dk
Fagchef Bente Andersen
Tel. 40 22 96 11
e-mail: bea@ffbg.dk