Af Poul Bech Sørensen, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse
På kvæggården ”Ulstedlund” ved Hals er en fjerdedel af jorden af Aalborg Kommune udpeget som indsatsområde til sikring af drikkevandet med forbud mod brug af pesticider. Pesticider der ALDRIG er konstateret i grundvandet. Helt grotesk er der mellem vandværkets boring og gårdens marker en gammel losseplads, hvor der siver kemikalier, olierester, BAM og opløsningsmidler med i undergrunden – uden at kommunen gør noget ved problemet.
”Reelt ved vi ikke om vi er købt eller solgt”, indleder landmand Morten Sindholt Sørensen der sammen med sin far Arne driver et kvægbrug med 330 Holstein-køer, 400 kalve & kvier og 275 ha marker med græs, majs og byg som foder til besætningens dyr.
I 2009 offentliggjorde Aalborg Kommune nemlig en indsatsplan for grundvandet på 62 ha af gårdens marker tættest på vandboringen til Ulsted-Aalebæk Vandværk med strenge krav til dyrkningen:
- Forbud mod anvendelse af pesticider.
- Højst 25 mg nitrat/l i det vand som forlader rodzonen
De 62 ha er højtliggende og ejendommens bedste lerjord. Der er aldrig nogensinde påvist pesticider i vandværkets boring der stammer fra dyrkningen af Ulstedlunds marker. Derimod er der fundet olierester, opløsningsmidler, tungmetaller og BAM mv. fra byen og lossepladsen, hvor der i fortiden er begravet biler, kemikaliedunke, maling, spildolie, sprøjterester, batterier med meget mere.
Morten har forsøgt at få hjælp fra landboforeningen til sine 10 års kamp mod kommunen, men han synes ikke rigtig, de har været der for ham. Han ønsker under ingen omstændigheder at afgive retten til at dyrke gårdens marker med fuldt lovlige og godkendte pesticider, og økologisk drift er hverken et ønske eller en mulighed. I forvejen anvender de ikke ret mange pesticider, da græsmarkerne ikke sprøjtes.
Kommunen skruer bissen på
Morten har holdt en række møder med vandværket som har tilbudt forskellige løsningsmuligheder:
- Vandværket køber jorden. Men dels tilbyder de kun standardpris på 150.000 kr./ha, og dels vil det ødelægge driften af gården, da indsatsområdet ikke følger markskellene, så de resterende marker deles op i mindre stykker og trekanter. Evt. erstatningsjord ligger betydeligt længere væk fra gårdens bygninger, hvorfor der vil blive øgede omkostninger til transport af afgrøder og husdyrgødning til og fra markerne. Den ekstra transport på vejen betyder desuden unødig udledning af CO2 og belastning af gårdens klimaregnskab. Alle disse ulemper og forringelser får Morten ingen erstatning for.
- Pesticidfri dyrkning af de 62 ha indsatsområde med ensidigt græs. Denne løsning vil dog på sigt medføre problemer med hårdføre ukrudtsarter som skræpper og giftig engbrandbæger. Desuden bliver de samlede udbytter på gården lavere både fra den ensidige græs og fra majsen, som skal dyrkes på arealer der er mindre egnede til majsdyrkning.
”Aalborg Kommune vil ikke garantere, at indsatsområdet omkring vandboringen ikke udvides i fremtiden. Det gør driften af vores ejendom usikker og forringer muligheder for finansiering af nødvendige, kommende moderniseringer”, siger Morten.
Kommunen har nu skruet bissen på og indkaldt til møde om indsatsplanen. ”Jeg er glad for den hjælp og støtte, jeg får fra Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG), så jeg ikke står alene over kommunen. Landbrugsjurist, cand. jur. Helle Ankerstjerne fra advokatfirma Sønderby Legal assisterer mig i sagen og har stor erfaring fra lignende sager med indsatsplaner og BNBO i andre kommuner”, slutter Morten fortrøstningsfuldt.
Ingen plan for de punktkilder som truer drikkevandet
Aalborg Kommune har ingen plan for oprensning eller sikring af den sivende losseplads i Ulsted, selvom den kun ligger 200 m fra byens drikkevandsboring. Eksemplet er ingenlunde enestående. Faktisk er der titusindvis af sivende, tildækkede losse- & fyldpladser og andre punktkilder i Aalborg og landets øvrige 97 kommuner som forurener grundvandet.
Derimod er kommunerne af staten blevet pålagt inden udgangen af 2022 at lave indsatsplaner for såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med forbud mod brug af pesticider på landmændenes marker. Dette savner enhver begrundelse, da der endnu ikke er sløjfet en eneste drikkevandsboring i Danmark som følge af landmændenes lovlige brug af pesticider (fig. 1). Det kommer heller aldrig til at ske, da det er et ufravigeligt krav ved Miljøstyrelsens godkendelse af pesticider, at de er biologisk omsat, inden de forlader rodzonen. Faktisk er nogle moderne pesticider naturidentiske stoffer som også er godkendt til brug i økologisk landbrug.
Der mangler kort og godt ÅRSAGSSAMMENHÆNG!
Et forbud mod brug af pesticider på BNBO, indsatsområder og såkaldte ”grundvandsparker” på op til 700.000 ha landbrugsjord er spild af hundredvis af milliarder af vandforbrugernes penge som kompensation til landmænd for mistet dyrkningsret, forringet værdi af resterende marker og på sigt værdiløse anlæg og maskiner til animalsk produktion og specialafgrøder som f.eks. græsfrø og kartofler, der ikke rentabelt kan dyrkes økologisk.
Morten Sindholt Sørensen på mark med indsatsplan. I højre side anes den tidligere losseplads og i baggrunden gården ”Ulstedlund”.
Morten Sindholt Sørensen på den tildækkede losseplads der nu er rasteplads. På den anden side af vejen ses familiens gård ”Ulstedlund”.
Fig. 1 Årsager til sløjfning af drikkevandsboringer for årene 2000-2020