Nogle kommuner truer med påbud, hvis landmænd ikke skriver under på BNBO-aftaler, men kan de det? Ifølge EU-retten skal der være en klar faglig sammenhæng og systematik i beskyttelsen, men er der det i BNBO?
Af journalist Anne Wolfenberg, Effektivt Landbrug – se artiklen på EL her.
Næstformand i Bæredygtigt Landbrug (BL), Niels Hauge Mikkelsen fra Fyn, er en af de landmænd, der har oplevet at få tilsendt et brev om indgåelse af en BNBO-aftale.
Han fortæller i Den Uafhængiges podcast »Bruger kommunerne mafiametoder til at presse landmænd?«, at han fik tilsendt en aftale, og at der i brevet står, at alternativet vil være et påbud, uden at det fremgår nærmere, hvad det går ud på, eller hvad konsekvenserne er.
BNBO-aftalerne blev til via en politisk aftale i Folketinget 2019, hvor kommunerne inden 2023 skulle indgå såkaldte frivillige aftaler med lodsejere i BNBO-områder.
Ikke en lov
– Men politiske aftaler er en slags hensigtserklæringer, der slet ikke kan sidestilles med lovgivning, påpeger Nikolaj Schulz, jurist hos BL i Den Uafhængiges podcast.
Det oplagte spørgsmål er derfor, om det er muligt at udstede et påpud, når der ikke er en lov.
Hertil forklarer Bente Andersen fra foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFBG), at der er eksempler på, at myndighederne henviser til Miljøbeskyttelsesloven, men at man i FFBG er uenig.
– Det er derfor FFBG har stævnet staten, forklarer hun.
Meningsløst
– Ifølge EU-retten skal der være en klar faglig sammenhæng og systematik i beskyttelsen, hvilket der åbenlyst ikke er, siger Bente Andersen.
Hun begrunder det med, at ingen af de 97 lukkede grundvandsboringer på grund af pesticider er sløjfet som følge af brug af sprøjtemidler på dyrkningsfladen. Det har FFBG dokumenteret, og blandt andet derfor mener man i FFBG, at man har en rigtig god sag.
– Det (BNBO, red) er meningsløst, fordi der ikke er noget problem, lyder det tilsvarende fra BL-jurist Nikolaj Schulz i podcasten, der forklarer videre, at eftersom sprøjtemidlerne er både lovlige og godkendte, så er BNBO-restriktionerne i strid med både EU-retten og pesticidforordningen.
– Der blev lavet en politisk aftale men ingen lov, og resultatet er dette makværk, mener Claus Madsen fra Ejendomsretten.dk.
Ikke i orden
Det omtalte »makværk« forklarer Niels Hauge Mikkelsen på en anden måde i podcasten, hvor han siger, at den aftale, som stat og kommune indgik i 2019, har påført kommunerne et problem. Et problem, som kommunerne så sender videre til »de stakkels vandværker«, som jo består af »almindelige mennesker som du og jeg«, som så »skal handle med hinanden hen over naboskellet« om penge og betingelser, »som på forhånd er defineret af kommunen«.
– Det er ikke i orden, understreger Niels Hauge Mikkelsen i podcasten, hvor Nikolaj Schulz understreger, at den eneste rigtige løsning er ekspropriation med fuld erstatning.
Begræder L&F’s engagement
Både Claus Madsen og Bente Andersen lægger ikke skjul på deres misfornøjelse med, at Landbrug & Fødevarer er med til at presse på for, at der indgås frivillige BNBO-aftaler.
– Det er problematisk, at Landbrug & Fødevarer arbejder så hårdt for de frivillige aftaler, der åbenlyst ikke er til fordel for deres medlemmer. Tværtimod, lyder det fra Claus Madsen.
