– Forbrugerne kommer til at betale for noget, der ikke virker, lyder det fra formand Flemming Møller, Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk ved Rødby på Lolland, der har indgivet indsigelse til kommunen over BNBO (Boringsnære Beskyttelsesområder)
– Restriktionerne hindrer ikke nedsivning af kemikalier, der allerede findes i jordlagene og beskytter ikke drikkevandet mod fremtidig forurening, da risikoen for nedsivning af nutidens miljøgodkendte nedbrydelige sprøjtemidler må anses som hypotetisk.
Flemming Møller finder det paradoksalt, at kun erhvervsmæssig dyrket landbrugsjord kan udløse krav om sprøjtemiddelfri drift i BNBO. – Hvis en privat ejendom ligger inden for cirklen omkring en boring, så kan den privatperson sagtens stå og tømme havesprøjten, uden at det på nogen måde bliver forhindret eller kontrolleret. Det samme gælder oprensning af punktkilder som f.eks. gamle lossepladser i BNBO.
– Forbud mod landbrugets brug af statskontrollerede sprøjtemidler i BNBO’erne gavner ikke vandkvaliteten. Det medfører kun højere vandpriser, mener Flemming Møller.
– Hvis vi nu tænker os, at vi bliver nødt til at købe jorden, så koster det vel vandværket cirka en million kroner for vores fire boringer. Men ingen ved, om en hektar pr. boring reelt er nok. BNBO udpeges jo cirkulært rundt om boringerne, men sådan kan landmanden jo ikke dyrke markerne, så måske er det reelt mere jord, vi bliver nødt til at erstatte på en eller anden måde.
– Vi går til møder i vandværksforeningen, men ingen taler om den elefant, der er i rummet – nemlig at BNBO ikke hjælper nogen. Vi går også på kurser i BNBO, uden at underviserne ved, hvordan man skal forholde sig, så det er også penge ud ad vinduet, siger Flemming Møller.
– Jeg kunne forstå, hvis man ville forbyde vaskepladser og lignende i nærheden af boringer, for der kan der være en reel risiko for nedsivning, men ikke ved at dyrke jorden med miljøgodkendte biologisk nedbrydelige midler, påpeger han.
Læs hele artiklen i Effektivt Landbrug hér (kræver abonnement).