Forfatter: Hanne Sønderby

Danske landmænd til grin – står på sigt tilbage med værdiløs jord!

En afgørelse i Egedal Kommune med engangserstatning på 100.000 kr. og i Beder syd for Aarhus med 110.000 kr. per ha for pesticidfri drift i al fremtid har intet med fuld erstatning at gøre. Ligesom i mink-sagen er der politiske kræfter, der vil landbruget til livs i folkesundhedens navn.

Aarhus Kommune har udpeget 7.000 ha. landbrugsjord til pesticidfri drift, og i mange andre kommuner arbejder man ligeledes med indsatsplaner der skal sikre rent grundvand ved forbud mod fuldt lovlige og godkendte pesticider og reduktion i brugen af plantenæringsstoffer. Viborg Kommune foreslår restriktioner på dyrkning af jorden mange steder i kommunen bl.a. i områder ved Karup, hvor en række lodsejere bliver ramt herunder gdr. Henrik Nordestgaard Jespersen og planteskoleejer Kurt Christensen.

Viborg Kommune ønsker at stramme grænseværdierne for nitrat ud over EU´s direktiver, hvilket kan sætte yderligere begrænsninger på dyrkning af jorden i fremtiden.

I den forbindelse inviterer lokale landmænd til møde med temaet:

De ødelæggende indsatsplaner for landbruget

Tirsdag den 27. juli kl. 19.00

Aarestrup Planteskole, Aarestrupvej 162, 7470 Karup

Dagsorden:

1. Indledning ved gdr. Henrik Nordestgaard Jespersen og gdr. Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

2. Det manglende faglige grundlag i indsatsplaner i Viborg Kommune ved fagchef Bente Andersen

3. Den manglende lovhjemmel ved advokat Hans Sønderby Christensen, SønderbyLegal

4. Afslutning ved Ulrik Lunden og Henrik Nordestgaard Jespersen

Der serveres forplejning, kaffe, vand mv. Pris for deltagelse: 200 kr. Kvittering udstedes.

Alle er velkomne – også pressen 

Tilmelding til Henrik Nordestgaard Jespersen tel. 4017 6057 mail: forvalterjespersen@hotmail.com eller fagchef Bente Andersen tel. 40 22 96 11 mail: bea@ffbg.dk

Danmark har under Miljøstyrelsen meget strikse godkendelsesprocedurer af moderne pesticider, brugen kræver faglig uddannelse/certifikat og er underlagt streng kontrol. Pesticider godkendt til brug i landbruget i dag er bionedbrydelige, og jordens organismer nedbryder dem, inden de forlader rodzonen. Derfor kommer nutidens pesticider ikke til at forurene grundvandet. Folkevalgte politikere, bestyrelser og direktører i forbrugerejede selskaber som f.eks. vandværker har et helt særligt ansvar, da de forvalter andres penge. Det gælder også de milliarder politikerne nu vil bruge på at kompensere landmændene for fuld lovlig drift af måske flere hundredetusinde hektar landbrugsjord i Danmarks 98 kommuner

Landbrugets anvendelse af pesticider på blad- og dyrkningsfladen er ikke årsag til een eneste sløjfning af drikkevandsboringer. Det savner derfor fagligt mening at indføre BnBO og indsatsplaner med henblik på at undgå sløjfning af drikkevandsboringer.

Analyse:

I de sidste 20 år er der ifølge svar på spørgsmål nr. 45(MOF alm. del) stillet 21. oktober 2019 til Miljøministeren, fra Miljøstyrelsen sløjfet 97 boringer. Heraf er 56 officielt lukket på grund af stoffet 2,6- Dichlorbenzamid (Bam).

BAM stammer fra totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, og er et nedbrydnings-produkt fra aktivstofferne dichlobenil og chlorthiamid i disse ukrudtsmidler. Midlerne har været brugt i perioden 1965 til 1997, men er nu forbudt. Prefix og Casoron har været bredt anvendt af en lang række brugergrupper og på en række lokaliteter, men ikke på de dyrkede marker.

Det blev f.eks. anvendt på: vandværksgrunde, jernbaneområder, vejområder, ved offentlige bygninger (skoler, hospitaler, idræts-anlæg, parker mv.), udenoms arealer ved boligforeninger, landbrug og enfamiliehuse, kirkegårde, planteskoler, plantager mv.

 Herudover viser en gennemgang af de bagvedliggende data fra Jupiterdatabasen at yderligere 30 lukket på grund af stoffet BAM altså i alt 86 boringer er lukket på grund af BAM. Der er tale om boringerne

DGU-nummer	DGU-nummer	DGU-nummer
5.  90B	115. 1165	140.  855
5.  517	115. 1399	140. 1021
5.  518	116.  330	140. 1053
26.  4063	116.  729	141.  236
33.  51	116.  904	141.  334
33.  165	116.  994	141.  335
33.  267	116. 1117	141.  336
36.  393	116. 1538	141.  374
36.  577	121.  660	143.  105
40.  857	121.  803	143.  185
41.  303	121. 1005	146. 2206
41.  430	124.  909	152.  297
41.  479	125.  491	156.   22
49.  227	125.  948	159.  249
49.  273	125.  949	162.  202
49.  562	125. 1046	162.  209
57.  372	130.  306	165.   66
69.  414	130.  684	165.  108
77.  800	130.  928	165.  171
80.  409	130. 1035	166.  611
80.  413	130. 1168	168.  456
82.  276	132.  313	168.  494
86. 1293	133.  503	169.  495
86. 1392	140.  189	199. 1034
87.  843	140.  190	211.  181
89. 1044	140.  581	218.  589
104. 1913	140.  723	222.  383
104. 2179	140.  724	238.  643
112.  221	140.  725

De resterende 11 er alle sløjfninger, hvor kravværdierne er overskredet med mere end faktor 3, eller der er fundet flere stoffer, hvilket viser, at der er tale om punktkilder. Der er tale om boringerne: 

DGU-nummer	Forklaring
34.561	Vandværksgrund. Der er atrazin (og BAM), som er brugt på vandværksgrunde.
97.664	Der var kun pesticider under grænseværdien, men aggressivt kuldioxid over.
125.1670	Der er aldrig fundet pesticider. E. coli er derimod fundet.
130.813	Atrazin og simazin under grænseværdien. Boringen er i Vognsbølparken i Esbjerg.
136.333	Desphenyl-chloridazon: 0,35. (Der er tidligere fundet BAM op til 0,4).
136.1091	Bentazon, 0,34. Der er også fundet desphenyl-chloridazon.
146.1906	Der er fundet atrazin og simazin op til 0,18. Er op ad boring nr. 146.2394.
146.2394	Der er fundet desphenyl-chloridazon op til 0,36.
167.1098	Der er fundet bentazon op til 0,40.
207.2578	Der er fundet 0,24, DMS (fra maling). V2-grund fra et malerfirma 50 meter væk.
218.774	Der er fundet dichlorprop og mechlorprop hhv. 0,35 og 0,10.

Der er to boringer, der er sløjfet med et for højt indhold af bentazon. Dette er det eneste stof over kravværdien i disse boringer, der stadig er tilladt. Koncentrationerne er begge steder over 0,3 mikrogram/liter, hvilket viser, at der er tale om punktkilder[1].

Fordelingen af stoffer bag sløjfningerne kan ses i det nedenstående diagram. Ingen boringer er sløjfet på grund af anvendelse på dyrkningsfladen.

---

[1] Tuxen N., Bjerg P.L. & Albrechtsen H.J., 2001. ”Forureningen af grundvandet – hvor mange fund kan relateres til pesticidpunktkilder?“, AVJinfo nr. 10.

Af Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

I vores mange debatindlæg har vi advaret imod og gjort opmærksom på konsekvenserne ved BNBO og indsatsplaner. Vi har forsøgt at ”råbe” det ud i tide, så lodsejere kan nå at forberede sig forinden mødet med kommunen, som hellere ser en underskrift på en frivillig aftale i går end i dag.

Desværre har nogle af vores debatindlæg også været stærkt inspireret af virkeligheden for rigtig mange lodsejere, som allerede befinder sig i fælden. Sådan ét er dette indlæg, om ét af vores medlemmer, Jens Peder Rasmussen og hans bror Thomas, der på deres fællesejet bedrift I/S Askgaard ved Malling syd for Aarhus nu må kaste håndklædet i ringen og se deres fædrene arv, Askgaard, på vej mod sikker tvangslukning.

Aarhus Kommune har inden for de seneste fem år strammet grebet gevaldigt ved at tilføje Indsatsplan StorAarhus til en eksisterende indsatsplan for at lave beskyttelse af drikkevandsboringer dér, ”hvor grundvandet er sårbart” som der står i planen.

Udarbejdelsen af indsatsplanen er inddelt i tre faser, og eftersom fase to – høringsfasen – sluttede d. 4. juni, afventes nu politisk behandling og vedtagelse. Hvis – som det ventes – at indsatsplanen vedtages, betyder det ifølge en vurdering fra en ejendomsmægler, at Askgaard vil falde mindst 45 millioner kroner i værdi. Medregner man alle berørte arealer på ejendommen, er der tale om over halvdelen som følge af indsatsplanen.

Jens Peder og Thomas Rasmussen er selvsagt chokerede og slået ud.

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse anlagde i 2019 sag mod staten med påstand om, at restriktionerne mod landbruget er EU-retsstridige. Der mangler simpelthen sammenhæng og systematik, ved det at myndighederne kun regulerer landbrugets dyrkningsflade, og lukker øjnene for uhyrlige tons urenset spildevand i vores vandmiljøer og læk fra gamle lossepladser.

Vi har netop dokumenteret vidt og bredt, at landbrugets dyrkningsflade er helt uden skyld i sløjfede drikkevandsboringer. Ved hjælp af data fra GEUS har vi påvist, at ikke én eneste af de i alt 97 sløjfede boringer de sidste 20 år er sløjfet som følge af landbrugets dyrkningsflade. Det er derimod såkaldte punktkilder såsom lossepladser, vaskepladser, industrigrunde samt både det offentliges og privates brug af ukrudtsmidler, maling med mere.

En knust drøm og en økonomisk usikker fremtid er hvad brødrene Rasmussen og deres familier ser lige ind i.

Det er skammeligt, at staten og kommunerne ikke vil forholde sig til de fakta, vi har fremlagt, og det er grænseoverskridende krænkende, at en kommune forsøger at presse omlægning til økologisk drift ned over hovedet på lodsejere som brdr. Rasmussen, der hverken har interesse i eller produktionsapparat til økologi.

Det er simpelthen ikke et retssamfund værdigt på denne vis at trække gulvtæppet væk under et ordentligt, rentabelt og samvittighedsfuldt drevet landbrug, der ligesom andre landbrug beviseligt er uden skyld i pesticidfund i drikkevandsboringer.