Landbrugets anvendelse af pesticider på blad- og dyrkningsfladen er ikke årsag til een eneste sløjfning af drikkevandsboringer. Det savner derfor fagligt mening at indføre BnBO og indsatsplaner med henblik på at undgå sløjfning af drikkevandsboringer.
Analyse:
I de sidste 20 år er der ifølge svar på spørgsmål nr. 45(MOF alm. del) stillet 21. oktober 2019 til Miljøministeren, fra Miljøstyrelsen sløjfet 97 boringer. Heraf er 56 officielt lukket på grund af stoffet 2,6- Dichlorbenzamid (Bam).
BAM stammer fra totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, og er et nedbrydnings-produkt fra aktivstofferne dichlobenil og chlorthiamid i disse ukrudtsmidler. Midlerne har været brugt i perioden 1965 til 1997, men er nu forbudt. Prefix og Casoron har været bredt anvendt af en lang række brugergrupper og på en række lokaliteter, men ikke på de dyrkede marker.
Det blev f.eks. anvendt på: vandværksgrunde, jernbaneområder, vejområder, ved offentlige bygninger (skoler, hospitaler, idræts-anlæg, parker mv.), udenoms arealer ved boligforeninger, landbrug og enfamiliehuse, kirkegårde, planteskoler, plantager mv.
Herudover viser en gennemgang af de bagvedliggende data fra Jupiterdatabasen at yderligere 30 lukket på grund af stoffet BAM altså i alt 86 boringer er lukket på grund af BAM. Der er tale om boringerne
DGU-nummer | DGU-nummer | DGU-nummer |
5. 90B | 115. 1165 | 140. 855 |
5. 517 | 115. 1399 | 140. 1021 |
5. 518 | 116. 330 | 140. 1053 |
26. 4063 | 116. 729 | 141. 236 |
33. 51 | 116. 904 | 141. 334 |
33. 165 | 116. 994 | 141. 335 |
33. 267 | 116. 1117 | 141. 336 |
36. 393 | 116. 1538 | 141. 374 |
36. 577 | 121. 660 | 143. 105 |
40. 857 | 121. 803 | 143. 185 |
41. 303 | 121. 1005 | 146. 2206 |
41. 430 | 124. 909 | 152. 297 |
41. 479 | 125. 491 | 156. 22 |
49. 227 | 125. 948 | 159. 249 |
49. 273 | 125. 949 | 162. 202 |
49. 562 | 125. 1046 | 162. 209 |
57. 372 | 130. 306 | 165. 66 |
69. 414 | 130. 684 | 165. 108 |
77. 800 | 130. 928 | 165. 171 |
80. 409 | 130. 1035 | 166. 611 |
80. 413 | 130. 1168 | 168. 456 |
82. 276 | 132. 313 | 168. 494 |
86. 1293 | 133. 503 | 169. 495 |
86. 1392 | 140. 189 | 199. 1034 |
87. 843 | 140. 190 | 211. 181 |
89. 1044 | 140. 581 | 218. 589 |
104. 1913 | 140. 723 | 222. 383 |
104. 2179 | 140. 724 | 238. 643 |
112. 221 | 140. 725 |
De resterende 11 er alle sløjfninger, hvor kravværdierne er overskredet med mere end faktor 3, eller der er fundet flere stoffer, hvilket viser, at der er tale om punktkilder. Der er tale om boringerne:
DGU-nummer | Forklaring |
34.561 | Vandværksgrund. Der er atrazin (og BAM), som er brugt på vandværksgrunde. |
97.664 | Der var kun pesticider under grænseværdien, men aggressivt kuldioxid over. |
125.1670 | Der er aldrig fundet pesticider. E. coli er derimod fundet. |
130.813 | Atrazin og simazin under grænseværdien. Boringen er i Vognsbølparken i Esbjerg. |
136.333 | Desphenyl-chloridazon: 0,35. (Der er tidligere fundet BAM op til 0,4). |
136.1091 | Bentazon, 0,34. Der er også fundet desphenyl-chloridazon. |
146.1906 | Der er fundet atrazin og simazin op til 0,18. Er op ad boring nr. 146.2394. |
146.2394 | Der er fundet desphenyl-chloridazon op til 0,36. |
167.1098 | Der er fundet bentazon op til 0,40. |
207.2578 | Der er fundet 0,24, DMS (fra maling). V2-grund fra et malerfirma 50 meter væk. |
218.774 | Der er fundet dichlorprop og mechlorprop hhv. 0,35 og 0,10. |
Der er to boringer, der er sløjfet med et for højt indhold af bentazon. Dette er det eneste stof over kravværdien i disse boringer, der stadig er tilladt. Koncentrationerne er begge steder over 0,3 mikrogram/liter, hvilket viser, at der er tale om punktkilder[1].
Fordelingen af stoffer bag sløjfningerne kan ses i det nedenstående diagram. Ingen boringer er sløjfet på grund af anvendelse på dyrkningsfladen.
[1] Tuxen N., Bjerg P.L. & Albrechtsen H.J., 2001. ”Forureningen af grundvandet – hvor mange fund kan relateres til pesticidpunktkilder?“, AVJinfo nr. 10.