Artikler

DN, DANVA OG SF PÅ FARLIGT VILDSPOR!

DN, DANVA og SF´s kampagne for såkaldte ”Grundvandsparker” og ensidige fokusering på landbrugets dyrkningsflade er et farligt vildspor, da det fjerner fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet. Det samme konkluderer professor Nina Cedergreen ved Københavns Universitet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Vand og Spildevandsforening (DANVA) og partiet SF kører i øjeblikket en stort opsat kampagne baseret på frygt, følelser og den usande påstand, at landbrugets dyrkning af markerne (dyrkningsfladen) er årsag til pesticider i grundvandet. De foreslår derfor at udvide BnBO (Boringsnære Områder) med flere hundredtusinde hektar, hvor landbrugene skal omlægges til økologi eller skov i såkaldte ”Grundvandsparker”.

”DE TRE ORGANISATIONER er imidlertid på vej ud af en helt forkert tangent. Landbrugets dyrkningsflade er uskyldig i forhold til pesticider i grundvandet. Derfor vil ”Grundvandsparker” ikke gøre nogen forskel for grundvandet. Samtidig fjerner de med kampagnen fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet, hvilket er et farligt vildspor” fastslår fagchef Bente Andersen.

FFBG OG LANDBOSYD HAR ANALYSERET 20 års data fra uafhængige GEUS. Konklusionen er klokkeklar: ikke én eneste drikkevandsboring er sløjfet grundet pesticider fra landbrugets dyrkningsflade (fig. 1). Årsagen til samtlige 97 sløjfede boringer skyldes private og det offentliges brug af ukrudtsmidler på fliser, jernbaner, pladser mv., biocider (pesticider) i udendørs træmaling, nedsivning fra titusindvis af lossepladser, fyldpladser, nedgravede giftrester, brandøvelsespladser og andre punktforureninger fra fortiden (se Danmarkskort).

Europas strengeste godkendelse
ALLE PESTICIDER TIL BRUG I LANDBRUGET skal gennem Europas strengeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert enkelt middel laver Miljøstyrelsen en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Midlerne bliver kun godkendt, når grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.

I GODKENDELSESORDNINGEN INDGÅR overvågningsprogrammet ”Varslingssystemet til Udvaskning af Pesticider” (VAP), der undersøger om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet. VAP er et samarbejde mellem GEUS, Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet og består af seks repræsentative forsøgsmarker, som sprøjtes med pesticider i de maksimalt godkendte doser. Herefter kan man følge pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter fra overfladen og fastslå, om de udgør en risiko. Det er i dag et ufravigeligt krav, at pesticider skal være nedbrudt, inden de forlader rodzonen.  

DET SKAL BEMÆRKES, at danske landmænd i næsten alle tilfælde bruger mindre end fuld godkendt dosis, da det dels er godt landmandsskab, og samtidig er pesticider til brug i landbruget pålagt med høje afgifter og derfor dyre at anvende. Ny teknologi med kameraer, robotter og droner forventes at reducere dosis med 75-90%, ligesom videnskaben løbende udvikler nye skånsomme og biologisk nedbrydelige midler.

GRÆNSEVÆRDIEN FOR PESTICIDER i grundvand og i drikkevand er fastsat til 0,1 mikrogram pr. liter i EU’s direktiver for grundvand og drikkevand. Grænsen er politisk fastsat ud fra den laveste koncentration, det var muligt at måle, da reglerne blev udarbejdet. Grænseværdien er dermed ikke fastsat ud fra en sundhedsmæssig risikovurdering. I langt de fleste tilfælde er den sundhedsmæssige grænseværdi 100 til 1000 gange højere.

PROFESSOR I MILJØTOXILOGI NINA CEDERGREEN ved Københavns Universitet advarer ligeledes mod, at man går enøjet efter landbrugets pesticider, fordi det fjerner fokus på de reelle årsager til forurening af grundvandet:

https://www.weekendavisen.dk/2021-36/ideer/vandet-er-aldrig-helt-rent?fbclid=IwAR2xYWxyNRtj9nL6-m-nXoJJ-aQJ6Op4Xo8Y7bBBWYabew2Tu7pTzYo8fTo

DET ER SÅLEDES IKKE LANDBRUGETS brug af statsgodkendte pestcider på dyrkningsfladen som truer danskernes drikkevand og får vandværkerne til at sløjfe boringer. Landbrugets pesticider udgør under 3 promille af kemikalierne i Danmark og må kun anvendes af certificeret fagpersonale med godkendt udstyr og nøjagtig registrering af anvendelsen helt ned på markniveau.

Økologi redder ikke grundvand, klima og vandmiljø
Den økologiske dyrkning er ikke baseret på videnskab men på dogmer. Økologi er ikke svaret på at løse udfordringerne med grundvand, klima og vandmiljø. Det er derimod det videns baserede konventionelle landbrug. Udledningen af klimagasser er større pr produceret kg. økologisk fødevare primært grundet lavere udbytter, mindre bladmasse og mere intensiv mekanisk bearbejdning af markerne. Økologisk jordbrug er helt afhængigt af bælgplanter og organisk gødning fra husdyr. Kombineret med at økologer er fritaget for f.eks. de jordbearbejdningsregler, som konventionelle landmænd er underlagt, medfører økologisk jordbrug større udledning af kvælstof til vandmiljøet og nitrat til grundvandet. Allerede nu er der mangel på økologisk husdyrgødning, hvilket mere plantebaseret landbrug vil forstærke. Samtidig vil de lavere udbytter i økologisk landbrug betyde mindre plads til natur og/eller flere mennesker i verden som må sulte.

DET ER DERFOR SELVMODSIGENDE, at man vil reducere det videns baserede, konventionelle landbrug til fordel for økologi når:

  • Økologisk landbrug belaster klimaet mere pr produceret kg fødevare.
    Kilde: Kammeradvokatens svarskrift til FFBG
  • Økologisk landbrug er helt afhængigt af gødning fra husdyr – også konventionelle.
  • Økologi medfører øget udledning af kvælstof til vandmiljøet og nitrat til grundvandet.
  • Økologer må anvende pesticider og såkaldte basisstoffer, der er godkendt som fødevarer. 52 forskellige pesticider – som DN og SF konsekvent kalder gift – er godkendt til økologisk produktion. Kilde: Økologivejledningen 2020 og Middeldatabasen.
  • I forhold til pesticidrester i grundvandet under dyrkningspladen er der ingen evidens for forskel på videns baseret konventionelt og økologisk landbrug.

Tag fat på den nødvendige hovedrengøring
Hvis landmændene i BnBO og eventuelle ”Grundvandsparker” fratages deres dyrkningsret, kan de med fuld ret kræve erstatning herfor samt for stalde, produktionsanlæg og mistet fremtidig indtjening efter samme model som det nu lukkede minkerhverv. En udgift for kommuner og vandforbrugerne der kan løbe op i flere hundrede milliarder kroner og titusindvis af tabte arbejdspladser. Desværre vil de mange milliarder være spildt.

I STEDET SKAL VI BRUGE MILLIARDERNE på en landsdækkende oprydning af fortidens synder. Udover de mange utætte losse- og fyldpladser (se Danmarkskort) er der tusindvis af andre forureningskilder. Region Midtjylland skønner at der findes 50-100.000 af sådanne potentielle kilder til forurening af grundvandet. Der er nok at tage fat på. Men der ingen vej udenom, hvis vi vil undgå at rense drikkevandet for kemiske stoffer i fremtiden.

Yderligere information ved fmd. Ulrik Lunden tel. 30 65 04 21 mail lunden@store.bouet.dk og fagchef, cand. agro. Bente Andersentel. 40 22 96 11 mail bea@ffbg.dk

17.09.21 – Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse FFBG

Til Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti

ÅBENT BREV – fra Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG)

Vi opfordrer SF til at stoppe jeres usande propaganda mod landmændenes dyrkning af markerne med statskontrollerede, biologisk nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler der beviseligt ikke er årsag til én eneste sløjfet vandboring i 20 år (fig. 1) og som på ingen måde truer drikkevandet!

I TAKT MED AT FLERE og flere vælgere bliver oplyst om, at landbrugets dyrkningsflade er uskyldig i forhold til forurening af grundvandet, skruer det socialistiske folkeparti og den mægtige danske naturfredningsforening DN op for propagandaen og retorikken. Ingen af de 97 pesticidsløjfninger af drikkevandsboringer, som har fundet sted i 20 år skyldes landbrugets dyrkning af markerne – økologisk eller ikke-økologisk (fig. 1). Det er derfor helt forfejlet, når I røde politikere fører jeres kampagne mod landbruget i kampen om at være grønnest.

SAMME RETORIK fandtes i østlandene før Murens fald. Den totalitære styreform, hvor sund fornuft blev banket på plads til fordel for partiet og magteliten. Dengang gjaldt det undertrykkelse af selvstændighedskulturen og de frie meninger. I dag ser vi samme retorik i vest. Blottet for saglighed og faglighed. Propagandakampagnen om gift fra landbruget i drikkevandet taler direkte til hjertet af SF´s kernevælgere. Pyt med, at videnskaben og fagligheden taler imod, og at man stigmatiserer en minoritet. Jo hurtigere man kan knække det frie landbrugserhverv til fordel for et godt kommunalvalg til SF desto bedre. Hensigten helliger alle midler. Tænk sig at tage landmandsfamilier som gidsler i en ussel kamp for stemmer. Det er grøftegravende på et niveau, som markerer et nyt lavpunkt i dansk politisk kommunikation.

SF GØR ELLERS DYD af mangfoldighed, forskellighed og rummelighed. Men i virkelighedens verden stigmatiserer I med fuldt overlæg danske landmandsfamilier ved at påstå, at landbruget – og dermed landmandsfamilierne – truer vores drikkevand.  Det er lodret usandt! For at bruge et EL-udtryk så pisser SF på de stolte mennesker, som hver dag producerer sunde danske fødevarer – økologiske og ikke-økologiske – veganske og animalske. Skam jer SF!

DET ER IKKE LANDBRUGETS brug af statsgodkendte, biologisk nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler (af SF og DN konsekvent kaldet gift) på dyrkningsfladen som truer danskernes drikkevand og får vandværkerne til at sløjfe boringer. Det nemlig et ufravigeligt krav i Miljøstyrelsen, at plantebeskyttelsesmidler i dag skal være nedbrudt, inden de forlader rodzonen. Plantebeskyttelsesmidler til brug i dansk landbrug udgør under 0,03% af de kemiske stoffer der anvendes i Danmark (bilag 1 & 2). Det er de 99,97 % i alt 19.925.183 tons øvrige kemiske stoffer herunder uuddannede haveejeres unødige og uregistrerede brug af pesticider (af SF og DN kaldet gift) som f.eks. plænerens og Roundup samt ikke mindst punktkilder fra tusindvis af begravede lossepladser og giftrester fra fortiden, der er en trussel mod det rene drikkevand.

BØRN AF LANDMÆND skal nu igen se sine familier og forældres erhverv hængt ud på store plakater på landets stationer. SF har også lanceret en PROPAGANDA-VIDEO, hvor en blå traktor sprøjter i en frugtplantage, mens du alvorligt toner frem, at nu vil SF stoppe landbrugets brug af sprøjtegift og på den måde sikre rent drikkevand. Optagelsen med sprøjtningen findes også andre steder på nettet og stammer med sandsynlighed fra Rusland eller Hviderusland. Forholdene minder på ingen måde om danske frugtplantager, ligesom der ikke nødvendigvis sprøjtes med pesticider – det kan også være mikronæringsstoffer. Landmanden, der kører med sin sprøjte, er desværre et ofte misbrugt billede på gift.

VI HAR ÉT STORT ØNSKE TIL SF (og DN & DANVA) – at faglighed og videnskab finder vej til jeres politik og kommunikation i stedet for at basere den på frygt, følelser og usandt. Det skader nemlig vores fælles mål om rent drikkevand, når I fjerner fokus fra det som reelt truer vores drikkevand. Det samme når I spreder mistillid til vores myndigheder GEUS, Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet. 

Aså d. 27.08.21 – fmd. FFBG Ulrik Lunden tel. 30 65 04 21 mail lunden@store.bouet.dk

Kopi: Medlemmer af Folketinget, byråd og regionsråd, pressen, landbrugets organisationer, DN m.fl.

Figur 1 Kilde: De sløjfede boringer har uafhængige GEUS anvendt i forbindelse med ministerens besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 45 den 21. okt. 2019. Via aktindsigt har FFBG og LandboSyd fået adgang til DGU-numrene på boringerne. Boringerne og sløjfningsrapporterne er herefter minutiøst analyseret af LandboSyd og FFBG. Resultatet er som vist i figuren.

SF og DN undervurderer vælgerne!

Vælgerne vil have værdi for deres skattekroner, og de kan godt gennemskue det store bluffnummer om grundvandet.

I takt med at flere og flere vælgere opdager, at landbrugets dyrkningsflade er uskyldig i forhold til forurening af grundvandet, skruer det socialistiske folkeparti og mægtige Danmarks Naturfredningsforening op for propagandaen og retorikken. Ingen af de 97 pesticidsløjfninger af drikkevandsboringer, som har fundet sted i 20 år skyldes dyrkningsfladen. Det er derfor helt forfejlet, når de røde politikere fører kampagne mod landbruget.

Samme retorik fandtes i østlandene før Murens fald. Den totalitære styreform, hvor sund fornuft blev banket på plads til fordel for partiet og magteliten. Dengang gjaldt det undertrykkelse af selvstændighedskulturen og de frie meninger. I dag ser vi samme retorik i vest. Blottet for saglighed og faglighed. Kampagnen om gift fra landbruget i drikkevandet taler direkte til hjertet af SF´s kernevælgere. Hensigten helliger alle midler. Pyt med, at fagligheden taler imod. Jo hurtigere man kan knække det frie landbrugserhverv til fordel for et godt kommunalvalg til SF desto bedre. Tænk sig at tage landmandsfamilier som gidsler i en ussel kamp for stemmer. Det er grøftegravende på et niveau, som markerer et nyt lavpunkt i dansk politisk propaganda.

SF gør ellers dyd ud af mangfoldighed, forskellighed og rummelighed. Men i virkelighedens verden stigmatiserer man med åbne øjne og med fuldt overlæg danske landmandsfamilier ved at påstå, at landbruget – og dermed landmandsfamilierne – truer vores drikkevand.  Det er imidlertid lodret usandt!

Det er ikke landbrugets brug af statsgodkendte, biologisk nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler, som truer danskernes drikkevand og får vandværkerne til at sløjfe boringer. Det er kemikalier fra det øvrige samfund som f.eks. træbeskyttelse, vejsalt, mikroplast, dækpartikler, tjærerester uuddannede haveejeres unødige brug af pesticider (af SF og DN konsekvent kaldet gift) og ikke mindst punktkilder fra tusindvis af begravede lossepladser og giftrester fra fortiden, der er en trussel mod det rene drikkevand.

Børn af landmænd nu igen skal se sine familier og forældres erhverv hængt ud på store plakater på landets stationer. SF bruger samme stigmatiserende kommunikation, som SF igennem årene har beskyldt Dansk Folkeparti for at bruge om indvandrere og folk med indvandrebaggrund. Hos SF er det blot landmandsfamilierne der udstilles. Skam jer SF!

Men vælgerne kan man ikke bedrage i længden. Man kan kun miste sin troværdighed én gang. SF har for længst sat sin troværdighed over styr.

Asaa d. 26.08.21

Yderligere information FFBG: fmd. Ulriik Lunden tel. 30 65 04 21 mail lunden@store.bouet.dk
eller fagchef, cand. agro. Bente Andersen tel. 40 22 96 11 mail bea@ffbg.dk