Kategorier
Ikke-kategoriseret

NATURLIGVIS KAN KOMMUNER FLYTTE DRIKKEVANDSBORINGER

Kommuner er forpligtet af Folketingets partier til at flytte drikkevandsboringer, når frygten vinder over forstanden.
Kommuner kan derfor frit vælge win-win og behøver ingen konfrontation med landmænd, som helst vil lades i fred, udtaler formand.

“Det siger næsten sig selv, at en kommune selv bestemmer, hvorfra den vil bore vand. Vi har jo kommunalt selvstyre, så det styres ikke fra København”, udtaler formand Ulrik Lunden (BG) i en kommentar til Danske Vandværker i tirsdagsavisen.

“Så, hvis der findes kommunalpolitikere, som, selvom de overhovedet intet har at frygte fra os landmænd, alligevel har det bedre med at bore efter vand i en skov eller i en eng end i landmandens mark, hvis dyrkning de er bange for, er de mere end velkommen til at flytte. Det er også altid bedst, at gæsten flytter i stedet for at fortrænge værten. Så er de også fri for at betale til os landmænd. Det er rent win-win”.

Formanden forklarer: “Kommunerne er ovenikøbet forpligtet til at flytte, når frygten tager over. Det fremgår udtrykkelig af den såkaldte Pesticidhandlingsplan.
Således fremgår af “Aftale om Pesticidstrategi i 2017-2021”, indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti følgende om fase 1, som vi er i nu:

” I fase 1 pålægges kommunerne frem til og med 2022 at gennemgå alle BNBO på landbrugsjord og BNBO på øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål, mhp. at vurdere behovet for yderligere indsatser som fx at flytte boringen

Så når følelserne går ind og forstanden går ud, er det ikke bare en ret som kommunerne har – det er ligefrem en pligt, de har til at flytte boringen hen et sted som de er tryggere ved. De skal heller ikke spørge om lov til at gå igen – døren står åben…

Formand Lunden afviser derfor blankt Danske Vandværkers skepsis over dispensationsmuligheder: “Mulighederne ligger lige for. Selvfølgelig kan kommunen bare finde et andet sted at finde vandet. Vi har endda eksempler på medlemmer, som huser boringer uden at kommunen har betalt for adgang eller tinglyst den. Dem opfordrer vi til at sige tak for besøget”, siger formanden.

“Det er helt urimeligt bagatelliserende, når Danske Vandværker taler om, at indgrebet ”handler om områderne lige omkring boringerne“. Alene i Egedal sagen diskuterede man over 60 hektarer, pointerer formanden. Det savner også mening at kræve respekt fra landmændene til at “producere vand”. Hvis man virkelig vil slå sig på vandindvindingsindustri, kunne man bruge nogle kommunale arealer i byerne, men sandheden er vel, at byboerne ikke har passet godt nok på deres eget grundvand? Så er det måske på tide, at de begynder på det, så de kan hente deres eget vand fra egne magasiner og holde fingrene fra vores virkelig rene vand under danske landmænds marker”, slutter formanden.

Fakta om foreningen

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFGB) er en landsdækkende forening med over 300 medlemmer som er stiftet i 2019 med det formål, at sikre at landbrugets grundvandsregulering sker på et korrekt fagligt og juridisk grundlag. Formålet udleves bl.a. gennem foredrag for medlemmerne og folkeoplysning samt foreningens betydningsfulde retssag mod staten om gyldigheden af de kommunale indsatsplaner og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Foreningen drives udelukkende af frivillige der arbejder for rent drikkevand i Danmark ved hjælp af faglighed, fakta og videnskab.