Intet fagligt belæg for at udtage landbrugsjord for at beskytte grundvandet

Det vil være ulovligt at udtage jord af drift for at beskytte grundvandet, for der er intet fagligt belæg for en sådan sammenhæng, lyder det fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse, der opfordrer til sammenhold om fagligheden.

– Det er nu, vi i landbruget skal stå sammen om fagligheden og dyrkningsretten, lyder det fra foreningens formand Ulrik Lunden.

Det er vigtigt for formanden at understrege, at der intet fagligt belæg er for at tage landbrugsjord ud af drift for at beskytte grundvandet. Noget som de røde partier foreslog under vangkampen.

– Der er ikke sløjfet en eneste boring som følge af brug af pesticider på dyrkningsfladen, gør Ulrik Lunden opmærksom på.

Ingen »miljøbanditter«

Han sammenligner det med, at mange landmænd i årevis gik rundt i den vildfarelse, at de var nogle »miljøbanditter«, når det kom til udvaskning af næringsstofferne fra marken. Lige indtil spydspidser i landbruget begyndte at måle på næringsstofferne og fandt tæt på intet kvælstof i drænvand.

– Der blev fundet forsvindende lidt kvælstof i drænvandet, og det viste sig, at det lå langt, langt under de tabelværdier, som myndighederne opererede med, siger Ulrik Lunden.

På samme vis opfordrer han til, at der ikke må være skyggen af tvivl i en eneste dansk, landmands sind om, at de heller ikke er »miljøbanditter«, når det kommer til deres brug af godkendte pesticider og deres indvirkning på grundvandet.

– Vi har påvist, at der ikke er sløjfet én eneste boring som følge af brug af pesticider på dyrkningsfladen, siger Ulrik Lunden.

Følelser kontra faglighed

– Det er altså udelukkende et udtryk for følelser og varm luft, når der er kræfter i det politiske system, der ønsker at udtage 200.000 hektar landbrugsjord med begrundelse om beskyttelse af grundvandet.

– Det har ikke faglig gang på jorden, og det er sådan set ligegyldigt, om vi taler om 20.000, 200.000 eller 2 millioner hektar, fastslår Ulrik Lunden, der opfordrer til, at danske landmænd nu står sammen om at stå vagt om fagligheden og retten til at dyrke jorden, i stedet for at ligge under for de politiske vinde.

Ulrik Lunden advarer imod, at man som landmand lader sig besnære om løfter om kompensation som følge af frivillige ordninger, hvis det er sådan, staten vil have udtaget jord.

Advarer imod frivillighed

– Det juridiske grundlag for frivillige aftaler er ikke på plads i forhold til EU, som vil betragte en sådan ordning for ulovlig statsstøtte og kræve pengene retur. Det vil sige, at du som landmand kommer til at forære din jord væk, og det vil jeg naturligvis stærkt advare imod.

Ifølge Foreningen for Grundvandsbeskyttelse vil staten heller ikke komme langt i et forsøg på at ekspropriere jord for at tage den ud af drift.

Intet grundlag for ekspropriation

– Ejendomsretten er ukrænkelig. Og hvis myndigheder kan udføre ekspropriation, skal der være et nødvendighedsprincip. Men netop fordi, der ikke er sløjfet en eneste boring i Danmark som følge af brug af pesticider på dyrkningsfladen, så vil staten ikke være i stand til at kunne føre faglige beviser for det nødvendighedsprincip, siger Ulrik Lunden.

Formanden forudser derfor et hav af retssager, hvis staten vil forsøge at ekspropriere jord for at tage det ud af drift af hensyn til beskyttelse af grundvandet.

– Der er utallige eksempler på, at myndighederne har tabt retssager omkring eksproportion, fordi nødvendighedskriteriet ikke har været opfyldt, og det vil også komme til at gælde i dette tilfælde, fastslår Ulrik Lunden.