Artikler

Formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse glæder sig over: Løfte fra miljøministeren om at kortlægge udfordringerne med vores grundvand, men er samtidig skuffet over en ufaglig og til tider usaglig debat

  • Det glæder os umådeligt meget, at miljøminister Lea Wermelin nu lover, at regeringen i løbet af det kommende år vil kortlægge »udfordringerne for vores grundvand«, som ministeren i går sagde i et interview med web-mediet ingeniøren.dk.
  • Målet er ifølge ministeren en »bedre beskyttelse« af grundvandet.

Det siger gdr. Ulrik Lunden, Asaa i Vendsyssel, som er formand for foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, og forklarer:

  • Vi kan kun opfatte ministerens udtalelse således, at man fremover vil sætte fokus på alle stoffer, der kan forurene dansk grundvand fremfor, at man alene sætter fokus på rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider. og som for hovedpartens vedkommende drejer sig om pesticider som ikke er tilladt at bruge i Danmark længere.
  • Dansk grundvand bliver ikke kontrolleret for rester af naturlige giftstoffer fra planter. Der er også sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk brug, som ikke bliver kontrolleret. Der er heller ingen kontrol med en lang række andre kemikalier og grundstoffer, som kan optræde i dansk grundvand.

Pesticider og biocider

  • Som nævnt er fokus i dag alene rettet på, at det er dansk landbrug, der forurener dansk grundvand med rester af pesticider, fastslår Ulrik Lunden , og fortsætter:
  • Det er langt fra hele sandheden.
  • Der er nemlig meget langt mellem fund i grundvandet af rester af pesticider, der i dag er godkendt til brug i Danmark efter regler, der er de skrappeste i EU.
  • Langt de fleste fund, er rester af pesticider og nedbrydningsstoffer fra pesticider, som har været forbudt i flere år eller årtier.
  • Nogle af de stoffer, man finder rester af, har været brugt både som pesticid og som biocid f.eks. i maling og træbeskyttelse. Andre har f.eks været brugt til at fjerne ukrudt på gårdspladser, omkring byejendomme, banelegemer og ved vandværkernes boringer. Endelig er der nogle pesticider, der kun er brugt til frugt og grønt. Alt dette har jo intet med normal drift af landbrug at gøre.
  • Men når det hele kaldes pesticider, så er det landbruget, der bliver udsat for at få brugen af godkendte plantebeskyttelsesmidler begrænset, på usaglig og ufaglig vis. Dette kan betyde, at der f.eks. ikke må sprøjtes på store områder omkring drikkevandsvandboringer.

Miljøministeren desavouerer sine dygtige embedsmænd

  • De fem pesticider / nedbrydningsstoffer fra pesticider, som ingeniøren.dk i går nævnte som de mest udbredte i drikkevandsboringer, er alle fra stoffer, som for længst er forbudt at bruge i Danmark, oplyser Ulrik Lunden og tilføjer:
  • Det betyder, at ingen af de nævnte midler bliver brugt i konventionelt landbrug. Nogle af midlerne har danske landmænd aldrig brugt på deres marker.
  • Trods dette, benytter både ingeniøren, Danva, der er vandværkernes forening og, miljøministeren disse fund til at kræve, at reglerne for landbrugets brug af pesticider nu bliver skærpet voldsomt.
  • Dermed har de tre parter forladt enhver faglighed på området, og miljøministeren desavouerer desuden sine dygtige embedsmænd i Miljøstyrelsen. Embedsfolk som godkender nye midler efter de skrappeste regler samt kontrollerer brugen af pesticider i Danmark.

Ingeniøren vildleder sine læsere ved at koble landbrug og pesticider i en ufaglig og uskøn smeltedigel

  • Det er i øvrigt nødvendigt at påpege, at ingeniøren.dk med artiklen: To ud af tre prøver af det danske grundvand er forurenet med pesticider vildleder sine læsere og offentligheden, understreger Ulrik Lunden, og fortsætter:
  • Det er yderst skuffende, fordi Ingeniøren ellers betragtes som et meget seriøst fagblad, og fordi artiklen er bragt videre til dagblade via Ritzau.
  • Allerede ved artiklens indledning er vildledningen total. Det er ikke journalistisk korrekt, at bruge et foto, som angiveligt viser en landmand på vej ud at sprøjte som om de fundne pesticider stammer fra dansk landbrug.
  • De midler, der omtales som de mest fundne, er enten forbudte stoffer eller stoffer, som aldrig har været anvendt i dansk landbrug. Det nævner avisen ikke noget om.
  • Det kan ikke være rigtigt, at et fagblad, som med sit navn signalerer saglighed og objektivitet, helt ensidigt appellerer til følelserne hos danskerne ved den kontekst, de sætter fakta ind i.
  • Det er for galt, fastslår formanden, som opfordrer læserne til at kontakte deres blad og at give deres utilfredshed til kende.
  • Vi har forgæves forsøgt at komme i dialog med Ingeniøren om artiklen. Men det har ikke været muligt.
  • Derfor ser vi ikke anden vej end at gøre alle medier opmærksomme på denne urimelighed.
  • Ingeniøren burde da ikke kunne leve med at koble landbrug og pesticider sammen i en ufaglig og uskøn smeltedigel???, slutter formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.

Faktaark om de hyppigste fund af de fem midler der alle er forbudte i Danmark

Ifølge artiklen på ingeniøren.dk er de fem hyppigste fund af rester af pesticider / nedbrydningsstoffer i drikkevand følgende:

StofnavnFundprocent   Pct. over grænseværdien
DMS (N,N-dimethylsulfamid)29,87,7
DPC (desphenylchloridazon)22,06,6
BAM (2,6-dichlorbenzamid)16,82,0
Dimethachlor ESA12,33,2
MDPC (methyldesphenylchloridazon)  5,80,8

DMS blev man opmærksom på i hovedstadsområdet inden for de to seneste år, og derpå krævede man, at der blev kontrolleret overalt. Stoffet er nedbrydningsstof fra midler, der er brugt både som pesticider og som biocider i maling og træbeskyttelse. Det sidste nævner Ingeniøren intet om.

Som pesticider er det brugt i gartneri og frugtavl. Stofferne må ikke bruges længere. Af disse grund bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

DPC (desphenylchloridazon) er nedbrydningsprodukt fra chloridazon, der har været anvendt i perioden 1964–1996 som herbicid (ukrudtsmiddel) til behandling i roer, rødbeder og løg, dvs. i landbrug og gartnerier. Chloridazon blev dog udfaset, og det har været på forbudslisten siden 2011.

Som forbudt middel, bør fund ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

BAM er nedbrydningsstof fra bl.a. ukrudtsmidlet Prefix. Prefix blev bl.a. brugt på gårdspladser, omkring byejendomme og omkring drikkevandsboringer, men det har aldrig været brugt i ordinær landbrugsdrift og brug af det blev forbudt i 1997. Af disse grunde bør det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

Dimethachlor ESA blev forbudt i 1990. Derfor bør fund af det ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

MDPC (methyldesphenylchloridazon) – nedbrydningsprodukt ligesom DPC fra chloridazon, der blev forbudt i 1996. Derfor bør fund af midlet ikke være med til at begrænse ordinært landbrug fremover.

Advokat anbefaler retsskridt mod Økologisk Landsforening

Advokat anbefaler retsskridt mod Økologisk Landsforening, hvis den fortsætter sin dagligvarekampagne mod landbruget
Ifølge advokaten er COOP allerede dømt for lignende overtrædelser af EU-regler i Sverige

Foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse har forelagt økologisk Landsforenings kampagne “Ren madglæde” for sin advokat, Hans Sønderby Christensen, Randers, som anbefaler retsskridt.

I kampagnen anføres det blandt andet, at forbrugerne skal købe økologisk landbrugsproduktion for at “redde grundvandet”.

  • Denne udtalelse er ifølge advokaten en sigtelse mod dansk landbrugs drift for at forureningstrue grundvandet.
  • Sigtelser, som ikke kan bevises, kan være strafbare. Efter min vurdering er det retsstridigt at rette sigtelser mod landbruget om, at andre skal redde grundvandet fra dansk landbrugsproduktion.
  • Der er, efter mine oplysninger, ikke videnskabeligt bevis for, at landbruget truer grundvandet. Hvis ikke man kan påvise en trussel som grundvandet skal reddes fra, er der ikke grundlag for sigtelsen, som derfor kan mortificeres.
  • Det er ikke i tråd med lovgivningen at markedsføre sine medlemmers produktion på falske præmisser, udtaler advokaten, der også henviser til, at Coop i 2017 ved Tingsrätten i Stockholm blev dømt for at markedsføre økologi på bekostning af landbruget.

I Danmark bakker Coop op om økologisk Landsforenings kampagne.

Under to og en halv promille

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse ved Bente Andersen bekræfter, at der ikke er fagligt og videnskabeligt grundlag for den mistanke mod landbruget som økologisk Landsforening rejser om at være en trussel mod grundvandet.

  • Vi har verdens hårdeste godkendelsessystem, og vi bruger i dag trygt grundvandet som drikkevand.
  • Landbruget bruger under tre promille af den totale mængde kemiske stoffer, som bruges i Danmark. Men pesticider er den gruppe af kemikalier, der er underlagt den skarpeste og mest omfattende kontrol her i landet.
  • Landbruget er simpelthen fagligt og videnskabeligt ikke den trussel mod grundvandet, som økologisk Landsforening slår sig op på at redde det fra.
  • Planteværnsmidler er nødvendigt i et fagligt forsvarligt omfang. Det bekræfter økologer i virkeligheden i deres egne bedrifter, hvor de også bruger planteværnsmidler, slutter hun.

I september måtte formanden for økologisk Landsforening, Per Kølster trække påstande om landbrugets forurening med pesticider tilbage for at undgå søgsmål. Han måtte ved den lejlighed bl.a. erkende at det var forkert, at han påstod at landbruget anvender stoffer som blev forbudt at anvende for flere år siden. Yderlige påstod han at et middel, der er generelt tilladt i husholdninger, kun bliver brugt af landbruget.

Miljøministeren tager fejl når hun mener at økologi kan beskytte drikkevandet

  • Miljøminister Lea Wermelin optræder ikke troværdigt, når hun mener, at økologi er vejen til at beskytte vores grundvand / drikkevand.
  • Ministeren tager nemlig fejl, når hun peger på økologi fremfor konventionel dyrkning som et middel til at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet.

Det siger gdr. Ulrik Lunden, Aså, som er formand for organisationen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, der blev stiftet i sommer.

  • økologer må også bruge pesticider og andre hjælpestoffer, fortsætter Ulrik Lunden, og forklarer:
  • Mange af de stoffer, der er godkendt til brug i økologisk planteavl, er end ikke testet på den meget grundige måde, som det er tilfældet med konventionelle planteværnsmidler.
  • Og vores grundvand og drikkevand bliver ikke analyseret for de pesticider, som økologerne må bruge.

Som eksempel nævner Ulrik Lunden, at økologer må bruge nogle bakterier, som efterlader BT-toksin, som er særdeles giftigt, og man regner med, at disse toksiner først er forsvundet i løbet af 60 – 70 år efter, at bakterierne er udsprøjtet på afgrøden. Men man kontrollerer ikke vores grundvand eller drikkevand for indhold af disse toksiner.

  • Hertil kommer, at centrale økologiske afgrøder såsom kløver, hestebønne og ærter naturligt producerer klorerede pesticider, fastslår Ulrik Lunden, og tilføjer:
  • Men ingen aner, om grundvandet under de økologiske marker er forurenet med disse hormonmidler, som denne gammeldags pesticidgruppe betegnes. Det bliver nemlig heller ikke undersøgt

Mange fund af pesticider der ikke er brugt i landbruget

  • I øvrigt burde miljøministeren være bevidst om, at de pesticider, der har ført til lukning af vandboringer, ofte er midler, som ikke er blevet brugt i forbindelse med landbrugsmæssig produktion, understreger Ulrik Lunden og fortsætter:
  • BAM er det hyppigst fundne stof, der har ført til lukning af vandboringer. BAM er nedbrydningsprodukt fra bl.a. Prefix, der for årtier tilbage, blev brugt mod ukrudt mange forskellige steder – også på vandværkernes grunde helt tæt på vandboringer.
  • Tilsvarende har stærkt øget kontrol i det seneste år givet mange fund af DSM, der er nedbrydningsprodukt fra N,N-Dimethylsulfamid, der for mere end 20 år siden blev brugt i frugtavl og gartneri. Midlet blev også brugt som biocid i maling og til beskyttelse af træværk, og da langt de fleste fund er gjort i byområder og sommerhusområder, må vi gå ud fra, at fundene især skyldes brugen i maling og træbeskyttelse.

Verdens skrappeste godkendelsessystem

  • Det er uforståeligt, at ministeren går ud og sætter spørgsmålstegn ved verdens skrappeste godkendelsessystem for syntetiske pesticider ligesom hele VAP systemet som kontrollerer pesticiderne intensivt også efter, at de er blevet godkendt. Ministeren har jo ansvaret både for dette godkendelsessystem og for de medarbejdere / eksperter, som administrerer godkendelsen af pesticider i Danmark, siger Ulrik Lunden, og supplerer:
  • Vi vil gerne se ministerens dokumentation for, at hun kan fremkomme med sådanne udtalelser
  • økologisk produktion betyder mere intensiv jordbearbejdning i forhold til konventionel landbrug.
  • økologerne har ikke de samme skrappe regler for jordbearbejdning som konventionelle landmænd er underlagt. Regler hvis formål er at begrænse udvaskningen af nitrat.
  • økologerne er afhængige af organisk gødning og en stor andel bælgplanter, hvilket også foranlediger større udvaskning.
  • Det betyder, at risikoen for udvaskning af nitrat er større fra de økologiske marker, slutter Ulrik Lunden

Beskyttelse af grundvand /drikkevand

  • Reel bæredygtig grundvandsbeskyttelse skal være systematisk og sammenhængende, fastslår Ulrik Lunden.
  • Hvis forsigtighedsniveauet skal hæves i forhold til konventionelt landbrug, kræver det, at arealet udlægges med vedvarende rent græs, og at det samtidig sikres at der ikke er punktkilder, der kan forurene grundvandet.
  • Der må selvfølgelig heller ikke kunne forekomme forurening med bl.a. tjærestoffer og salt fra veje.
  • I det hele taget må danskerne kræve at grundvandsbeskyttelsen sker på en faglig reel og bæredygtig måde. Ligesom beskyttelsen skal være systematisk og sammenhængende, slutter Ulrik Lunden